Den søde juletid står for døren i den kommende weekend, hvor
juletræerne over hele landet tændes på søndag, hvor det er første søndag i
advent.
Men allerede lørdag går det løs i Danmark, hvor Fællesforeningen
Inuit inviterer til den traditionsrige Julehilsen til Grønland. Her mødes mange
fra det grønlandske miljø og mange danskere med tilknytning til Grønland for at
fejre julens komme sammen.
Den søde juletid står for døren i den kommende weekend, hvor
juletræerne over hele landet tændes på søndag, hvor det er første søndag i
advent.
Annonce
Men allerede lørdag går det løs i Danmark, hvor Fællesforeningen
Inuit inviterer til den traditionsrige Julehilsen til Grønland. Her mødes mange
fra det grønlandske miljø og mange danskere med tilknytning til Grønland for at
fejre julens komme sammen.
Igen i år er det DGI-byen i Vejle, som lægger lokaler til
begivenheden, der sidste år samlede 1.500 betalende deltagere.
Fællesforeningen Inuits Julehilsen til Grønland blev afviklet
første gang i 1976 – og er gennemført siden med corona-årene som en undtagelse.
Men der altså fortsat et par år til 50-års jubilæet.
Julemanden kommer forbi og hilser på børneneFoto: Jesper Hansen
Programmet har gennem årene været skåret over den samme læst –
juletræet tændes, korsang, underholdning, taler, hilsener til Grønland og om
aftenen fællesspisning og dans.
Traditionernes fest
- Julen er traditionernes og børnenes fest – og sådan skal det
også være, siger Camilla Siezing, der er formand for Fællesforeningen Inuit.
- Vi må ikke gå i stå, så vi arbejder hele tiden med formatet for
at gøre det tidssvarende – og også TV-venligt. Så der sker løbende små
ændringer, selv om det er en meget traditionsrig begivenhed.
Lørdagens program begynder allerede klokken 11, hvor der er
grønlandsk gudstjeneste i Vejles store kirke – Sct. Nicolaj. Det er den
grønlandske præst i Danmark, Marianne Lynge Krog, der står for gudstjenesten,
der afsluttes med Guuterput.
Julehilsen til Grønland byder på masser af grønlandske korsangFoto: Jesper Hansen
Herefter går det løs i DGI-byen, hvor programmet begynder klokken
14 med fællessang og taler – og så kommer julemanden forbi, når der skal danses
om træet.
Det var egentlig planen, at Flemming Jensen – kendt fra
Nissebanden i Grønland – skulle optræde, men det bliver ikke til noget,
fortæller Camilla Siezing.
- Jeg havde ellers også glædet mig rigtig meget til, at Flemming
Jensen skulle underholde, men han er desværre blevet sygemeldt og kan ikke
komme. Vi ønsker ham god bedring.
Formanden glæder sig
Det slår imidlertid ingen skår i juleglæden hos Camilla Siezing,
der glæder sig til dagen – akkurat som et barn glæder sig til juleaften.
- Jeg glæder mig utrolig meget til vores traditionsrige
julehilsen, hvor vi starter dagen med grønlandsk gudstjeneste, som vi er
utrolig taknemmelige for at kunne afholde på grønlandsk.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at hygge og danse om juletræet
med alle ungerne og se deres ansigter, når nisseparret kommer ind.
Den grønlandske gudstjeneste i Vejle slutter med GuuterputFoto: Jesper Hansen
- Jeg glæder mig til gensyn og nærvær med familie og venner fra
nær og fjern. Jeg glæder mig også til at hilse på og hygge med vores gæster,
folketingsmedlem Aaja Chemnitz og det lokale byrådsmedlem Morten Skovlund, som
skal være med til at sende hilsener hjem til Grønland, fortæller Camilla
Siezing.
Forsalget af billetter til fællesspisningen lørdag aften er
sluttet, men der kan fortsat købes billetter til eftermiddagens program ved
indgangen. Programmet kan i detaljer ses på Fællesforeningen Inuits hjemmeside
inuit-dk.dk.
Fællesforeningen Inuit er paraplyorganisation for de grønlandske
foreninger i Danmark. Foreningen kunne sidste år fejre sit 50-års jubilæum.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.