Ændrede betalingsvaner tog livet af 1.000-kronesedlen

Siden 31. maj 2025 har vi ikke kunnet betale ved butikkernes kasselinjer med en 1.000-kroneseddel, som mere uformelt kaldes en tusse i stedet for tusinde. Når maj bliver til juni, vil den store seddel også være værdiløs i bankerne. Og så er det slut med det tidligere så attraktive betalingsmiddel med Storebæltsbro og solvogn.

– Der er ikke længere brug for så stor en pengeseddel. Vi foretager færre kontantbetalinger, og når vi så betaler med kontanter, har 90 procent af betalingerne en værdi under 500 kroner, siger Nationalbankens hovedkasserer Niels Kaas til Sermitsiaq.

Brugen af kontanter er relativt større i Grønland end i Danmark, men der tegner sig det samme mønster med en hyppigere brug af mindre sedler og en hastig overgang fra kontanter til digitale betalingsformer.

Betalingsplatformen MobilePay åbnede i Grønland i 2020, og i dag har app’en 27.401 brugere. Hidtil har folk skullet oprette et særligt dansk, virtuelt nummer hos teleselskabet Tusass, men siden marts gælder det 6-cifrede grønlandske nummer.

– Betalingsformerne ændrer sig, men der er fortsat brug for fysiske pengesedler. Derfor arbejder Nationalbanken på en ny seddelserie i 2028/29, blandt andet med Arnarulunnguaq og 5. Thule-ekspedition, fortæller Niels Kaas.

Mens vi venter på de nye pengesedler, er der fire sedler på 50, 100, 200 og 500 kroner tilbage i tegnebogen. De er alle fire fra serien med danske broer på forsiden og oldtidsfund på bagsiden.

Brugseni savner ikke den store seddel

Kalaallit Nunaanni Brugseni KNB, som driver 17 butikker i syv byer, havde i 2025 en omsætning på over 1,1 milliarder kroner.

– Hvad betyder det for Brugseni, at den store seddel ikke længere er i omløb?

– I Brugseni er vi glade for, at 1.000-kronesedlen er udfaset, fordi det giver en mere sikker drift i hverdagen for vores medarbejdere, særligt i forhold til mængden af byttepenge og risikoen for forfalskninger. Jo færre kontanter vi har i vores system, jo bedre og mere sikkert bliver det for vort personale, også i forhold til risikoen for tyveri, siger marketings- og kommunikationschef Benny Reffeldt Otte til Sermitsiaq.

– Hvad gør Brugseni for at flytte betalingen over på digitale platforme?

– Vore kunder kan selvfølgelig betale kontant, men vi tilbyder en bred vifte af betalingsløsninger. Siden 2018 har det været muligt ved hjælp af Brugseni-app’en at betale med de mest anvendte betalingskort eller opsparet Divi Plussi i alle vores butikker, og det er muligt gennem app'en at betale med MobilePay. Vore kunder kan også betale direkte med de gængse kredit- og debitkort uden om Brugseni-app'en, og vi tilbyder virksomhedsaftaler, hvor der kan købes på kredit og afregnes efter periodisk fakturering.

– Hvor stor en del af Brugsenis butiksomsætning falder i kontanter contra digitale betalingsformer?

– Jeg kan ikke dele præcise tal på, hvor meget kontant- og kortsalget fylder målt op mod hinanden, men den generelle tendens er, at kontantsalget er for nedadgående, siger Benny Reffeldt Otte.

Mange »tusser« stadig i omløb

Nationalbanken har udgivet tre sedler med et pålydende på 1.000 kroner, som alle bliver værdiløse i bankerne med udgangen af maj.

1972-serien med portrætter og dyr: Maleren Jens Juhls portræt af Thomasine Heiberg på forsiden og et egern på bagsiden.

1997-serien med portrætter og kirkekunst: Kunstnerægteparret Anna og Michael Ancher på forsiden og en turneringscene fra Bislev kirke på bagsiden.

2009-serien med broer og oldtidsfund: Storebæltsbroen på forsiden og Solvognen fra Trundholm Mose på bagsiden.

– Da vi startede omvekslingen i november 2023, var der 21,1 milliarder kroner i 1.000-kronesedler i omløb. Forventningen var, at 1000-kronesedler for omkring en milliard kroner ikke ville komme ind. I dag er 935 millioner kroner stadig i omløb, og selv om vi ikke regner med at få vekslet ret mange 1.000-kronesedler i slutspurtens allersidste dage, holder vi os indenfor skiven. Nogle sedler er gået tabt i årenes løb, andre er gemt som samleobjekter, vurderer Niels Kaas.

Hashhandel i små sedler

Med i overvejelserne om at afskaffe 1.000-kronesedlen er også det store beløbs rolle i kriminalitet som hvidvask, sort arbejde og narkohandel. Det er nemmere at flytte rundt på en enkelt seddel på 1.000 kroner end 10 sedler på 100 kroner.

– Hvilke seddeltyper optræder i de beløb, som Grønlands Politi i de senere år har konfiskeret i forbindelse med narkokriminalitet?

– I butikkerne bruges typisk 100, 200 og 500-kronesedler i de daglige transaktioner, og det gør dem også lettere at bruge i narkotikarelaterede handler. 1.000-kronersedler har været mindre almindelige som betalingsmiddel. På gadeplan sælges narkotika i ofte meget små mængder, hvor de mindre pengesedler som 100, 200 og 500 kroner er langt mere praktiske at anvende, siger politikommissær Malik Sandgreen til Sermitsiaq.

– Hvilke konsekvenser vurderer Grønlands Politi, at den store 1.000-kronerseddel bliver værdiløs?

– Det får ikke store konsekvenser for narkotikakriminaliteten. Kriminelle vil blot tilpasse sig ved at bruge andre sedler på 100, 200 eller 500 kroner, der allerede er mest anvendt i sådanne transaktioner.

– Hvor store beløb konfiskerer Grønlands Politi i forbindelse med narkotikakriminalitet?

– Det varierer fra år til år, og i 2025 blev der konfiskeret knap 10 millioner i kontanter. Konfiskationen skyldes en kombination af efterforskning, ransagninger og personer, der bliver taget af toldere. Politiets og toldernes vedvarende og målrettede indsats i blandt andet lufthavnene spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af narkokriminalitet, og deres opmærksomhed bidrager markant til de store resultater, siger Malik Sandgreen.

Den største enkeltkonfiskation i nyere tid er en sag fra 2021, hvor der blev beslaglagt 7,7 millioner i kontanter i Danmark - et pengebeløb, der var afsendt fra Grønland.

For fremtiden bliver beslaglæggelsen uden 1.000-kronesedler.