UNNIA

Antibulli – Ikioqatigiita får støtte fra NUNAFONDEN

Antibulli – Ikioqatigiita får støtte fra NUNAFONDEN og udvider sit arbejde mod mobning og for fællesskabet i Grønland.
Offentliggjort

Projektet Antibulli – Ikioqatigiita får et løft med Nunafondens støtte. Fonden går ind i samarbejdet, der oprindeligt er iværksat sammen med TAAK Håndboldforbundet, Hej Fonden og Mary Fonden. Med den generøse støtte fra Nunafonden vil projektet kunne udvide sin rækkevidde og nå ud til flere byer i Grønland.

Som en del af den nye udvikling kan projektet nu sikre besøg i byerne Paamiut, Tasiilaq og Aasiaat. Dette markerer et vigtigt skridt i indsatsen mod mobning og styrkelsen af fællesskabet i disse områder.

Timersoqatigiiffiit Assammik Arsartartut Kattuffiat glæder sig over, at Antibulli Håndbold med Nunafondens støtte kan se frem til at fortsætte arbejdet med at skabe positiv forandring og et stærkere fællesskab på tværs af Grønland. Antibulli – Ikioqatigiita fortsætter dermed sin vigtige rejse mod en fremtid uden mobning og med mere sammenhold i Grønlands sportsliv.

Timersoqatigiiffiit Assammik Arsartartut Kattuffiat glæder sig over den nye støtte fra Nunafonden.
Powered by Labrador CMS