Torsdag overtog et nyt selskab i Air Greenland-koncernen ansvaret for alt det praktiske arbejde omkring fly og passagerer i lufthavnene.
Torsdag overtog det nyetablerede selskab Greenland Handling ansvaret for håndtering af fly i de grønlandske lufthavne.Foto: Jesper Hansen
Jesper HansenJesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Annonce
Annonce
Annonce
Selv om andre selskaber flyver til Grønland, er det i praksis sådan, at det er Air Greenland, der tager sig af flyet, når det lander – tager sig af check-in, boarding, fragten, bagagen, klargøring af flyet og så videre. Det ændrer det nye selskab ikke på.
Det nye selskab hedder Greenland Handling A/S og samler ansvaret for ground handling i en selvstændig organisation, der skal håndtere passagerer, fly og fragt i Nuuk og Ilulissat samt passagerer i Qaqortoq, Sisimiut og Upernavik.
Nye aftaler til nytår
De eksisterende ground handling-aftaler for 2026 fortsætter uændret frem til årets udgang. Herefter indgår Greenland Handling individuelle aftaler med luftfartsselskaberne.
Ground handling er alt det praktiske arbejde omkring flyet og passagererne, mens flyet er i lufthavnen. Det er blandt andet check-in og boarding, håndtering af bagage og fragt, hjælp til passagerer og klargøring af flyet, så det er klar til næste afgang.
Annonce
- Selskabet er etableret for at fokusere indsatsen på alt det praktiske i forbindelse med flyenes ankomster og afgange, forklarer administrerende direktør i Air Greenland, Jakob Nitter Sørensen.
- Etableringen skal styrke selskabets fokus på ground handling og understøtte den stigende trafikmængde. Udviklingen stiller samtidig større krav til kapacitet, specialisering og en klar organisatorisk adskillelse mellem flyselskabsdrift og ground handling.
- Vi står midt i den største forandring af den grønlandske luftfartsinfrastruktur i flere årtier. Den stigende trafikmængde øger behovet for et stærkt og specialiseret selskab, der kan levere professionel ground handling. Greenland Handling skal gøre os klar til den udvikling og sikre en tydelig adskillelse mellem rollen som flyselskab og rollen som serviceleverandør."
140 medarbejdere
Det nye selskab har flere end 140 medarbejdere fordelt på Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Placeringen i Air Greenland-koncernen giver mulighed for fortsat at investere i medarbejdere, kompetencer, udstyr og kapacitet.
Kunuunnguaq H. Overgaard er leder af Greenland Handling A/S.Foto: Air Greenland
Det nye selskab ledes af Kunuunnguaq H. Overgaard, som gennem de seneste 16 år har arbejdet i både kommercielle og operationelle funktioner i Air Greenland.
Han ser selskabet som en mulighed for at samle og videreudvikle de kompetencer, som air Greenland har på området.
- Med det nye selskab kan vi videreudvikle dem med området som kerneopgave. Vores opgave er at levere en professionel og effektiv service til flyselskaber og passagerer, siger Kunuunnguaq H. Overgaard.