Arktisk ambassadør: Der bliver lyttet til Grønland. Det åbner for nye muligheder

Udenrigsministeriets gule bygning på Asiatisk Plads i København huser ikke alene de ansatte i udenrigsministeriet og den danske udenrigsminister, men også Kongerigets arktiske ambassadør Kenneth Høegh, der netop er vendt tilbage til Danmark efter 14 dage i udenrigsdepartementet i Nuuk.

– Jeg har kontor begge steder, og deler min tid mellem Grønland og Danmark. Derudover bruger jeg tid i Tromsø, der er det permanente sekretariat for Arktisk Råd eller er til møder  og konferencer i udlandet, siger Kenneth Høegh, der blev udpeget som arktisk ambassadør for kongeriget for et år siden, efter en længere diskussion mellem Grønland og Danmark om, hvem der skulle bestride posten.

Fra landbrugskonsulent til topdiplomat

Før Kenneth Høegh blev udpeget til arktisk ambassadør, var jobbet bestridt af karrierediplomater fra den danske udenrigstjeneste. Det ændrede sig med Kenneth Høegh, der af Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt, er blevet omtalt som ”en samlende figur, som kender arktisk godt, hvilket er vigtigt i disse udfordrende tider”.

Født og opvokset i Narsaq og med en uddannelse som kandidat i landbrugsvidenskab fra Københavns Universitet i bagagen, lyder måske ikke som den klassiske vej til en rolle som topdiplomat. Men henad vejen formede karrieren sig for Kenneth Høegh, der startede som landbrugsrådgiver for selvstyret indenfor det sydgrønlandske landbrug og sidenhen som udsendt for Udenrigsministeriet (Danida) til Nepal, Bangladesh og Vietnam indtil han i 2014 vendte tilbage til Sydgrønland - først som forretningsudvikler og efter et par år som vicekommunaldirektør i Kommune Kujalleq. 

Det var herfra at Kenneth Høegh i 2018 blev hentet til Naalakkersuisut, hvor der var eftersøgt en profil med udenrigs- såvel som landbrugsbaggrund. Kenneth Høegh arbejdede i første omgang som departementschef og siden som repræsentationschef i Washington.

Det grønlandske aftryk

Kenneth Høegh åbner skabet på kontoret, og tager en mørkeblå mulepose og en folder frem, der er trykt i anledning af kongeriget formandskab for Arktisk Råd fra 2025-2027. Udenpå ses formandskabets særlige logo - De tre sæler - der er udført af den grønlandske kunstner Miki Jacobsen.

Logoet, der er udført med pensel og blæk, indkapsler på mange måder livet og udfordringerne for oprindelige folk og samfund i Arktis.

Det symboliserer samtidig Arktisk Råds prioriteringer: At sikre en bæredygtig økonomisk udvikling, støtte løsninger i forhold til energiomstilling, sikre en effektiv forvaltning af havmiljøet og adressere konsekvenserne af klimaforandringer og ændringer i biodiversitet.

LÆS OGSÅ

Future Greenland: Erhvervsudvikling i Arktis står øverst på dagsordenen

– Jeg synes det er hamrende spændende arbejde, vi står midt i. Kongeriget Danmark har formandskabet i Arktisk Råd, og der er enighed om at fokusere på bæredygtig erhvervsudvikling og energiomstilling i Arktis, som har været et grønlandsk ønske længe, siger Kenneth Høegh, der dirigerer formandskabet sammen med et team af kompetente medarbejdere i både udenrigsministeriet, udenrigsdepartementet i Nuuk samt det færøske udenrigsdepartement og ikke mindst Arktisk Råds sekretariat i Tromsø.

Stabiliserende faktor i Arktis

Arktisk Råd kan til september fejre sit 30-års jubilæum. Rollen som en stabiliserende og samarbejdende faktor i Arktis er ikke blevet mindre vigtig gennem årene. Tværtimod. Nye handelsruter, øget fokus på naturressourcer og den aktuelle stormagtspolitik betyder, at det er ekstra vigtigt, at de otte lande i Arktis holder sammen og bedre forstår hinanden.

– Der er et narrativ om, at Arktis Råd ikke fungerer. Det er ikke rigtigt, for selvom nogle af de politiske møder er sat på pause i protest mod Ruslands invasion af Ukraine, så er arbejdet i de seks arbejdsgrupper fortsat ufortrødent med deltagelse fra alle otte medlemsstater og organisationerne, der repræsenterer oprindelige folk i Arktis. I arbejdsgrupperne defineres løbende nye projekter, og der udveksles erfaringer for eksempel om miljøovervågning i bredeste forstand samt samfunds- og erhvervsudvikling. Denne form for vidensdeling og inspiration på tværs af Arktis – fra nord til nord – er meget vigtig i disse år. Jeg tror, at Grønland med de nye lufthavne og Sikuki i Nuuk kan udvikle sig til en vigtig infrastruktur-hub i den nordøstlige del af Arktis, og på den måde bidrage til at binde de arktiske lande tættere sammen, siger Kenneth Høegh, der mener, at der er en lydhørhed og respekt om Grønland netop nu.

– Arktis er vores liv. Det er mit liv. Vi kender det ud og ind, og det bliver der lyttet til. Det giver Grønland nogle muligheder for at præge debatten og samarbejdet.

Konferencer i Grønland

I regi af formandskabet skal Nuuk i 2027 være værtsby for en stor biodiversitetskonference, og der er også planer om en workshop om økonomisk udvikling i Arktis. 

Endelig er der planer om en ungdomskonference i Grønland i februar 2027, der skal samle op imod 300 unge fra hele Arktis med det formål at lære af hinanden og sætte fokus på unges vilkår. 

– Udveksling af viden gør os klogere og mere modstandsdygtige. Vi lærer af hinanden og udbygger løbende samarbejdet. Arktisk Råd spiller i den forbindelse en afgørende rolle som stabiliserende faktor i en svær tid.

Artiklen er sponsoreret af Grønlands Erhverv.