ADVOKAT

Det bør være jura og ikke politik, der afgør sagen

Advokat Jonas Christoffersen mener ikke, at betingelserne er opfyldt for, at Paul Watson fortsat kan være tilbageholdt i Grønland

– Jeg har stor tiltro til, at embedsværket i Justitsministeriet går det hele igennem og kigger på alle regler. Og så har jeg en stor tiltro til, at de når frem til, at man ikke kan fortsætte processen, siger Paul Watsons advokat Jonas Christoffersen

Justitsministeriet har oplyst, at den japanske anmodning om udlevering af aktivist Paul Watson i Nuuk, er baseret på en 14 år gammel sag, der handler om ”indbrud, beskadigelse af ejendom, forhindring af udøvelse af erhverv samt personskade”.

Og det er især det sidste anklagepunkt om personskade, som Paul Watsons advokater Jonas Christoffersen og Julie Stage anfægter. Senest har de sendt det videomateriale - som de ikke fik lov at vise i Retten i Grønland - til Justitsministeriet, der på baggrund af sagens dokumenter nu skal vurdere om udleveringsanmodningen fra Japan skal efterkommes eller afvises.

Justitsministeriet har oplyst, at den japanske anmodning om udlevering af aktivist Paul Watson i Nuuk, er baseret på en 14 år gammel sag, der handler om ”indbrud, beskadigelse af ejendom, forhindring af udøvelse af erhverv samt personskade”.

Og det er især det sidste anklagepunkt om personskade, som Paul Watsons advokater Jonas Christoffersen og Julie Stage anfægter. Senest har de sendt det videomateriale - som de ikke fik lov at vise i Retten i Grønland - til Justitsministeriet, der på baggrund af sagens dokumenter nu skal vurdere om udleveringsanmodningen fra Japan skal efterkommes eller afvises.

Videoklip anfægter påstand

Paul Watson blev anholdt 21. juli i Nuuk

Ifølge advokat Jonas Christoffersen, som Sermitsiaq har været i dialog med, så er der tale om et videoklip fra dokumentaren ”Whale Wars”, som blev sendt på Animal Planet i august 2010, der dokumenterer, at Sea Shephards aktion mod det japanske hvalfangerskib ved Antarktis i 2010 ikke foregik på den måde, som det er beskrevet i de japanske udleveringsdokumenter.

– Vi håber på, at når justitsministeriet får set på det videomateriale, så kan de se, at det forhold der handler om affyring af stinkbombe, ikke foregik på den måde som japanerne påstår. Og ellers må Grønlands Politi jo kigge videre på det, siger Jonas Christoffersen. 

Stinkbombe eller peberspray 

I videoklippet fra 2010 ser man en af Paul Watsons folk - newzealandske Pete Bethune - fra en gummibåd smide en stinkbombe med smørsyre mod det japanske hvalfangerskib, og ifølge anklageskriftet fra Japan er det denne stinkbombe, der skader et besætningsmedlem på den ene kind. 

– Men i videoklippet kan man se, at der ikke er nogen besætningsmedlemmer på skibets dæk, da stinkbomben bliver kastet. Besætningen er nemlig på det her tidspunkt gået indenfor, og det skyldes, at de få øjeblikke inden, står og skyder med peberspray efter gummibåden, og det peberspray får de selv i øjnene. Og så tror de meget muligt, at det er stinkbomben, der har forårsaget skaden. 

Frihedsberøvelse 

Dertil er der hele spørgsmålet om frihedsberøvelse. Paul Watson blev anholdt den 21. juli og har siden været varetægtsfængslet. I første omgang indtil retsmødet den 15. august, hvor varetægtsfængslingen blev forlænget indtil 5. september, uden at retten dog tog stilling til Paul Watsons forsvar. 

– Vi har beklaget os over den måde, det foregik på i Retten i Grønland, og har derfor kæret afgørelsen til Grønlands Landsret. Vi har indleveret vores forsvar til Landsretten, der her i tirsdags stadfæstede dommen, så nu søger vi procesbevillingsnævnet om at få sagen i Højesteret, siger Jonas Christoffersen.

Betingelser er ikke opfyldt 

Der er grundlæggende tre betingelser, der skal være opfyldt for, at Paul Watson kan være tilbageholdt i Grønland. 

– For det første skal der være en begrundet mistanke om, at Paul Watson har gjort det, han er sigtet for. Og der mener vi, at videooptagelserne fra Whale Wars-dokumentaren taler imod anklageskriftet. For det andet skal man se på, om forseelsen er grov nok til, at man kan blive tilbageholdt. For kan man kun få en bøde, så kan man ikke tilbageholde Paul Watson ifølge Grundloven og den grønlandske retsplejelov. Og vi mener, at selv hvis man lægger til grund, at episoden er foregået som anklageskriftet beskriver, så er den skade, der var på besætningsmedlemmets kind så minimal, at det ikke efter de grønlandske regler kan give en anbringelse på anstalten, men kun en bøde eller muligvis samfundstjeneste. Og det andet forhold om ”indbrud og beskadigelse af ejendom”, handler om, at Pete Bethune skærer et sikkerhedsnet over og kravler ombord på et skib, hvilket ifølge grønlandske regler takseres med en bøde på 4.000 kroner. Så det kan man heller ikke tilbageholde folk for. Endelig kan man spørge om betingelserne så er opfyldt for, at han skal sidde varetægtsfængslet i snart syv uger. Det mener vi ikke.

En juridisk fejl 

Ifølge Jonas Christoffersen var kerneproblemet i processen ved Retten i Grønland, at dommeren ikke ville tage stilling til Paul Watsons forsvar.

– De særlige omstændigheder, som vi gerne ville vise dommeren, var videooptagelsen, der viser, at Paul Watson ikke har gjort det, han er anklaget for. Men det ville dommeren ikke se på. Og det mener vi er en juridisk fejl. Men nu må vi se, om Grønlands Landsret er enig med os i dette. Og ellers går vi jo videre i retssystemet. 

Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har været ude og sige, at det vil være svært for Danmark ikke at udlevere Paul Watson. Men Jonas Christoffersen lagde mærke til, at både den danske udenrigsminister og justitsminister har udtalt, at man skal passe på, at man ikke politiserer sagen, men at det kører efter juraen.

– Jeg har stor tiltro til, at embedsværket i Justitsministeriet går det hele igennem og kigger på alle regler. Og så har jeg en stor tiltro til, at de når frem til, at man ikke kan fortsætte processen.

Smertefuldt og ydmygende

Uanset hvordan det hele ender, så mener Jonas Christoffersen ikke, at Paul Watson er blevet behandlet ordentligt. 

– Han blev kørt til retten med håndjern bag om ryggen, og står sådan, mens der er medier til stede, der filmer ham. Det er smertefuldt og ydmygende, og det burde man ikke udsætte ham for. I retten har man ikke sørget for, at der var en tolk tilstede, der kunne engelsk. Og så måtte hans advokat Julie Stage tolke for ham. Det er ikke respektfuldt over for en mand, der er frihedsberøvet. Og endelig ville dommeren så ikke tillade, at hans beviser kom frem i retten. Det synes jeg ikke, at man kan tillade sig. På den måde var det en skinproces, siger Jonas Christoffersen

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS