Fiskeri

Elværksbrand lammede fiskeriet – nu efterlyses en beredskabsstrategi

Da Nukissiorfiits elværk i Uummannaq brændte i juni, gik både fiskeriet og forarbejdningen af fisk i stå. Hvis en lignende situation skal undgås i fremtiden, bør de involverede parter i fællesskab udarbejde en beredskabsstrategi, mener medlemmer af kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia.

Branden på Nukissiorfiits elværk i Uummannaq den 22. juni satte fiskeriet i stå i omkring en uge. Ifølge fiskere og fiskevirksomheder medførte det store økonomiske tab. Medlemmer af kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia mener derfor, at der bør udarbejdes en beredskabsplan for at undgå en lignende situation i fremtiden.
Offentliggjort

Fiskeri er Uummannaqs vigtigste erhverv. Da Nukissiorfiits elværk brændte den 22. juni, blev alt fiskeri og al produktion på byens tre fiskefabrikker sat i stå i omkring en uge.

Både fiskere og fiskevirksomheder oplyser, at det medførte betydelige økonomiske tab.

Fiskeri er Uummannaqs vigtigste erhverv. Da Nukissiorfiits elværk brændte den 22. juni, blev alt fiskeri og al produktion på byens tre fiskefabrikker sat i stå i omkring en uge.

Både fiskere og fiskevirksomheder oplyser, at det medførte betydelige økonomiske tab.

For at undgå, at en lignende situation opstår igen, bør der igangsættes et arbejde med at udarbejde en beredskabsstrategi. Det mener formanden for fisker- og fangerforeningen i Uummannaq og formanden for Fiskeri- og Fangstudvalget i Avannaata Kommunia, Ole Møller (Naleraq), samt formanden for kommunalbestyrelsens tekniske udvalg, Sakio Fleischer (Siumut).

Tab af mange tons fisk

Royal Greenland, Avannaa Seafood ApS og Sigguk Uummannaq ApS driver fiskefabrikker i Uummannaq og er med til at sikre en stabil afsætning for fiskeriet.

Da elværket brændte den 22. juni, stoppede fiskeriet i byen øjeblikkeligt. Det ramte blandt andre Sigguk Uummannaq ApS hårdt, fortæller kontormedarbejder Jakobine Markussen.

Fra den 22. juni til den 2. juli var indhandlingen hos virksomheden indstillet.

– Den dag, elværket brændte, måtte vi sende to fartøjer tilbage. De havde tilsammen omkring 15 tons fisk, som i stedet måtte landes på fiskefabrikker i bygderne, siger hun.

Når vejret er godt, bliver der nogle dage indhandlet op mod 20 tons fisk, oplyser virksomheden.

Store økonomiske tab

At indhandlingen stod stille i flere dage, har betydet store økonomiske tab for mange fiskere, siger Ole Møller.

Han fortæller, at han selv ikke har fisket i omkring en uge, fordi afstanden fra Uummannaq til bygderne gjorde det urentabelt at indhandle fangsten dér.

– Ifølge mine beregninger har jeg tabt omkring 20.000 kroner på de dage, hvor jeg ikke fiskede. Men andre jollefiskere, som fanger mere end mig, har haft endnu større tab, siger han.

Som følge af den midlertidige lukning af indhandlingen i Uummannaq valgte nogle fartøjer at sejle længere sydpå for at fiske, blandt andet til Diskobugten, oplyser Ole Møller.

En nødvendig beredskabsstrategi

Hvis man vil undgå et nyt fiskeristop som følge af en lignende hændelse, er det nødvendigt at udarbejde en beredskabsstrategi, mener Ole Møller.

– Da fiskeriet stod stille, gik kommunen også glip af skatteindtægter.

– Fiskeriets stilstand ramte ikke kun fiskerne og fiskefabrikkerne, men har uden tvivl også haft store konsekvenser for andre erhvervsdrivende i Uummannaq, eksempelvis restauranter og butikker.

Branden på Nukissiorfiits elværk i Uummannaq den 22. juni satte fiskeriet i stå. Derfor er der behov for en beredskabsplan, som kan sikre, at en lignende situation ikke opstår igen, siger formanden for fisker- og fangerforeningen i Uummannaq og formanden for Fiskeri- og Fangstudvalget i Avannaata Kommunia, Ole Møller (Naleraq).

– Derfor vil det være naturligt, at alle berørte parter sætter sig sammen og udarbejder en beredskabsstrategi med udgangspunkt i de erfaringer, vi har gjort os, siger han.

Han mener desuden, at hændelsen bør evalueres, og at sagen bør behandles i kommunalbestyrelsen som led i arbejdet med en fremtidig beredskabsplan.

Sakio Fleischer oplyser, at Avannaata Kommunia i øjeblikket arbejder på at etablere et beredskabsudvalg.

– Når udvalget er på plads, vil det være naturligt, at der også bliver udarbejdet en beredskabsstrategi, siger han.

Begrænset påvirkning af bygderne

Royal Greenland driver fiskefabrikker i Ikerasak, Ukkusissat og Saattut nær Uummannaq.

Ifølge virksomheden blev indhandlingen og produktionen af hellefisk i disse bygder ikke væsentligt påvirket af branden på elværket i Uummannaq, selv om fiskefabrikkerne i byen måtte indstille produktionen.

Indhandlingen og produktionen af fisk i Uummannaq foregår nu igen som normalt.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS