Hotel Hans Egede-koncernen kommer først med et lufthavnshotel.
Som det ser ud lige nu, kan der komme op til fire hoteller i området ved lufthavnen.Foto: Sermitsiaq
Kurt KristensenKurtKristensenKurt KristensenJournalist
Offentliggjort
Aflysninger eller ej.
Grønlands Statistiks dugfriske tal for årets første syv måneder fortæller, at 53.094
passagerer rejste fra Nuuk til udlandet, inklusiv Danmark. En kolossal stigning
i forhold til de 3.385 passagerer, som i januar - juli 2024 fløj fra Nuuk til
udlandet. Væksten skyldes naturligvis åbningen af den internationale lufthavn
torsdag den 28. november 2024.
Aflysninger eller ej.
Annonce
Grønlands Statistiks dugfriske tal for årets første syv måneder fortæller, at 53.094
passagerer rejste fra Nuuk til udlandet, inklusiv Danmark. En kolossal stigning
i forhold til de 3.385 passagerer, som i januar - juli 2024 fløj fra Nuuk til
udlandet. Væksten skyldes naturligvis åbningen af den internationale lufthavn
torsdag den 28. november 2024.
De mange flypassagerer sætter hotelkapaciteten i Nuuk under pres.
I de seneste år er der opført 500 nye hotelværelser i landets hovedstad: HHE
Express, Nordbo, Aurora og Inuk Hostels har alle satset på turismen og den nye
atlantlufthavn.
Og mange flere hotelværelser er på vej.
Kommuneqarfik Sermersooq holdt i februar en lodtrækning om otte byggefelter i
et erhvervsområde langs vejen Illerngit 2001 på den modsatte side af
landingsbanen og terminalbygningen. Efter lodtrækningen fik vinderne en
arealreservation, som er gyldig i seks måneder. I løbet af dette halvår skal
vinderne indsende en ansøgning om arealtildeling, som er gyldig i to år.
Indenfor denne periode skal byggeriet være begyndt.
Byggefelt A overfor terminalbygningen er øremærket til hotelbyggeri, og
hotelkoncernen HHE har opnået en arealtildeling.
Byggefelt B til J er udlagt til lufthavnsrelaterede erhverv, for eksempel
lager, service, kontor, restaurant - og hotel.
– Ved lodtrækningen blev der foruden byggefelt A til HHE-koncernen også sat
navn på en række af byggefelterne B til J, men ikke alle, fordi der var færre
ansøgere end ledige arealer. Fristen på seks måneder til at søge en
arealtildeling udløb i august, og forvaltningen behandler i denne tid
ansøgningerne om at gå fra arealreservation til arealtildeling, siger plan- og
myndighedschef Runa Sværd fra Kommuneqarfik Sermersooq til Sermitsiaq.
Interesse for flere hoteller
Bestyrelsesformanden for HHE-koncernen Helge Tang fortæller Sermitsiaq, at alle
detaljer for et lufthavnshotel på byggefelt A endnu ikke er på plads, men det
tegner til et hotel med 120 værelser.
Fire andre grunde blev i februar fordelt til de lokale selskaber Air Greenland A/S,
tegnestuen TNT Nuuk A/S, Capital Estate Development ApS. og Ejendomsselskabet af
01.01.2017 Nuuk Aps (som også ejer Hotel Aurora). Flere vindere af disse
byggefelter har planer om hotelbyggeri, som er i tråd med rammerne for lufthavnsrelaterede
erhverv.
HOTEL VED FODEN AF STORE MALENE
Kommuneqarfik Sermersooq gennemførte hen over sommeren
2023 en borgerinddragelse på platformen Kommuneqarfiga om de fremtidige
hotelplaceringer i Nuuk.
Kommunen pegede på seks konkrete arealer, men deltagerne i debatten foreslog yderligere
fem placeringer, deriblandt et område i et dalstrøg mellem Quassussuaq og
Ukkusissat, mellem Lille Malene og Store Malene. Dette område ligger ikke
umiddelbart i nærheden af lufthavnen eller bymidten, men til gengæld tæt ved
vandreture i Nuuks bagland. Forslaget udspringer af et ønske om at kombinere
det lokale liv med byens gæster, og et hotel i Qinngorput kan skabe flere
arbejdspladser og nye muligheder som spisesteder og aktiviteter. Med andre ord:
Et hotel kan være med til at skabe mere liv i sovebyen Qinngorput. Der er endnu ikke konkrete projektansøgninger til dette område, men
Forvaltningen for anlæg og miljø har på baggrund af interessen fra
borgerinddragelsen udarbejdet et kommuneplantillæg for området, kaldet
Kuussuannguaq.
Arealet blive annonceret ledigt, hvis planen efter en høring i otte uger i
løbet af efteråret bliver godkendt. Melder flere ansøgere sig på banen i
Qinngorput, vil kommune lave en lodtrækning, som det også var tilfældet i
februar for byggefelterne ved lufthavnen.
kurt@sermitsiaq.gl
– Som det ser ud lige nu, kan der komme op til fire forskellige hotellet i området
ved lufthavnen. Vi har kun givet arealtildeling til HHE-koncernen som ansøger
til byggefelt A, men der foregår for tiden en proces om de fire andre
byggefelter, oplyser Runa Sværd.
Selskaber, som opnår en arealtildeling, skal begynde på byggeriet indenfor to
år. I denne periode skal alle andre tilladelser, herunder en byggetilladelse,
være på plads. Hvis der er arealer i overskud, vil de være tilgængelig for
andre ansøgere. Arealerne i erhvervsområdet varierer fra 2.000 til 3.800
kvadratmeter.
Hoteller i byen
Men bymidten er ikke glemt i kampen om hoteller i landets hovedstad.
Kommunen sender et kommuneplantillæg for et hotel i Qinngorput i otte ugers høring. Bemærk: Sne i Nuuk 1. september!Foto: Sermitsiaq
Kommuneqarfik Sermersooq indkaldte ansøgere til et hotelbyggeri på en byggegrund
på 11.000 kvadratmeter for enden af Tuapannguit. Flere viste interesse, men kun
selskabet Berjaya Greenland Invest A/S endte med en ansøgning. Det
Malaysia-baserede selskab fik en arealreservation, men skal opnå flere
tilladelser, herunder en arealtildeling, inden byggeriet kan gå i gang.
Kommunen forventer en afklaring om arealtildelingen i løbet af efteråret.
Forvaltningen for anlæg og miljø er i dalog med yderligere tre interessenter,
som ønsker at opføre hotel eller vandrehjem i Nuuk, men Runa Sværd ønsker ikke
for nuværende at komme nærmere ind på disse projekter.
– Hvis der er tale om en eksisterende bygning, som skal ombygges til hotel
eller vandrehjem, skal vi sikre, at det ligger i et center-område, og at
bygningen lever op til blandt andet brandkrav. Vi har også modtaget
projektansøgninger på områder, som kan være udlagt til andre formål, og som derfor
kræver en afklaring inden en politisk behandling.
– I begge scenarier har vi for det meste dialog med de interesserede om, hvad
der kan lade sig gøre i de respektive områder. Kræver det en ny lokalplan? Hvad
er den kommunale vision for området? Det er vigtigt, at vi både sikrer gode
boligområder og erhvervsområder i byen, siger Runa Sværd.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.