Det australske selskab håber fortsat på, at de kan komme i gang med projektet i Kuannersuit i en ændret form . – Vi er åbne for dialog og for at ændre i projektet, så det imødekommer bekymringerne, siger direktør Daniel Mamadou, der aktuelt er i Danmark for at drøfte den kommende retssag med PR-bureauet Primetime og advokatfirmaet Plesner.
Energy Transition Minerals har på ingen måde opgivet projektet i Kuannersuit, og de er villige til at ændre i hele udformningen af projektet for at komme videre: - Projektet er så stort og vigtigt, at vi virkelig bør gøre alt, hvad vi kan, for at finde en løsning, siger direktør Daniel Mamadou.Foto: Trine Juncher Jørgensen
Det australske selskab Energy Transition Minerals har allieret sig med det danske advokatfirma Plesner der kører deres kommende retssag mod selvstyret i sagen om licensen til Kuannersuit.
Selskabet mener, at de uretmæssigt har fået frataget udviklingsmulighederne i deres licensområde som følge af uranlovens indførelse i 2021. Det er nu op til retten at vurdere, om deres krav på at få gennemført en proces frem imod en udnyttelsestilladelse subsidiært en erstatning i milliardklassen, imødekommes elle afvises.
Annonce
Annonce
Annonce
Det australske selskab Energy Transition Minerals har allieret sig med det danske advokatfirma Plesner der kører deres kommende retssag mod selvstyret i sagen om licensen til Kuannersuit.
Selskabet mener, at de uretmæssigt har fået frataget udviklingsmulighederne i deres licensområde som følge af uranlovens indførelse i 2021. Det er nu op til retten at vurdere, om deres krav på at få gennemført en proces frem imod en udnyttelsestilladelse subsidiært en erstatning i milliardklassen, imødekommes elle afvises.
Selskabet har hyret et af Danmarks største PR-bureauer; Primetime til at hjælpe dem med kommunikation og interessevaretagelse. Det er også her i bureauets mødelokale på Nørrebrogade, at Sermitsiaq har fået mulighed for at interviewe direktør Daniel Mamadou, der aktuelt er i Danmark for at forberede selskabets retssag mod selvstyret.
Juridisk proces
Senest har landsretten imødekommet Naalakkersuisuts ønske om udsættelse af fristen for at aflevere svarskrift til den 15. december. Landsretten har dog samtidig indskærpet, at fristen ikke kan forlænges yderligere, og at parterne fremadrettet skal tage højde for sproglige forhold. Det ser Daniel Mamadou som en lille, men vigtig sejr.
- Retten har nu trukket en klar streg. Jeg forventer derfor at deres svarskrift afleveres senest 15. december, og at hovedforhandlingen kan gennemføres inden for det tidsrum, som retten har peget på. Vi forventer at retssagen begynder i efteråret 2027, siger Daniel Mamadou, der ikke lægger skjul på, at han mener, at Naalakkersuisut bevidst trækker sagen i langdrag.
Annonce
- Vi har svært ved at forstå hvorfor Naalakkersuisut skal bruge så lang tid på at forklare og besvare vores spørgsmål. Hvis sagen var så enkel, som Naalakkersuisut gav indtryk af, burde svarskriftet være fremlagt for længst, siger han og tilføjer, at Naalakkersuisut har haft fire et halvt år til at forberede sit forsvar og allerede har fået to ekstra frister.
– Vi har den største respekt for Grønland og den grønlandske befolkning. Vi er her for at bidrage. Vi har formentlig stadig noget arbejde at gøre i forhold til at skabe kontakt og forklare projektet og tage hånd om nogle af de bekymringer, der er. Men det her projekt handler om Grønlands fremtid, siger direktør i Energy Transition Minerals Daniel Mamadou. Selskabet indledte deres sag mod selvstyret i marts 2022.Foto: Oscar Scott Carl
- Vi er som bekendt låst fast i en juridisk proces, og vi kan ikke forvente at tingene løser sig fra den ene dag til den anden, siger Daniel Mamadou, der dog stadig bevarer et håb om, at selskabet kan finde en løsning gennem forhandlinger med Naalakkersuisut.
- Vores pointe er, at projektets økonomiske og strategiske værdi er så betydelig, at det er muligt at foretage de nødvendige tilpasninger. Der er bekymring om uran. Det forstår vi godt. Der er også bekymringer om anlæg og veje. Det er helt rimeligt. Vi er klar på at redesigne og justere projektet, og vi er indstillet på at gennemgå det hele igen og foretage de nødvendige ændringer. Vi har allerede undersøgt og fundet, at der er andre steder i området, hvor urankoncentrationerne er lavere og også under de 100 ppm, som er grænseværdien i uranloven. Men hver gang vi forsøger at fremlægge alternativer, lyder svaret fra myndighederne: "Nej".
- Og hvis svaret under alle omstændigheder er et "nej" til projektet, så må vi jo spørge os selv, hvad motivationen er, og formålet med loven er?, siger Daniel Mamadou, der flere gange har givet udtryk for, at loven blev indført for at ramme netop deres projekt, hvilket Naalakkersuisut har afvist.
Dialog er første skridt
Daniel Mamadou har endnu ikke haft mulighed for at mødes med den nye naalakkersuisoq for råstoffer, Múte B. Egede om projektet.
- Al kommunikation foregår gennem advokater. Der er desværre ikke en vilje til at gå i dialog med os. Det er ærgerligt, for vi vil meget gerne forstå deres synspunkter og den dagsorden, politikerne har. Vi mener at dialog er det første skridt. Men hvis det er den juridiske vej, man ønsker at gå i Grønland, så gør vi det. Og vi fortsætter, indtil vi har ført sagen til ende, siger Daniel Mamadou og tilføjer, at selskabet har ventet i fem år allerede, og at de ikke giver op.
– Vi har den største respekt for Grønland og den grønlandske befolkning. Vi er her for at bidrage. Vi har formentlig stadig noget arbejde at gøre i forhold til at skabe kontakt og forklare projektet og tage hånd om nogle af de bekymringer, der er. Men det her projekt handler om Grønlands fremtid, siger Daniel Mamadou.
Sermitsiaq har foreholdt selskabets kritikpunkter for Departementet for Erhverv og Råstoffer, der dog ikke har ønsket at kommentere sagen.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.