Fangererhvervet under lup

Naalakkersuisut ønsker at skabe bedre vilkår for fangererhvervet, og der arbejdes på at optimere udnyttelsen af de levende ressourcer. Men der skal tages hensyn til bevaringsdygtig udnyttelse og internationale aftaler. 

Det skriver Peter Borg, Demokraatit, som er Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, i et svarnotat til Mette Arqe-Hammeken, Naleraq, som er medlem i Inatsisartut, der i henhold til paragraf 37-spørgsmål ønsker at få svar på den nuværende fangersituation. 

Inatsisartut-medlemmet som kommer fra Ittoqqortoormiit, er allerede nu i gang med at udarbejde flere spørgsmål, som hun ønsker at få uddybet i den kommende tid.

Hensyntagen til aftaler

Ifølge oplysningerne fra Peter Borg var der 2.080 personer med betalt erhvervsfangerbevis i Grønland i 2025. Men det er endnu uvist, hvor mange erhvervsfangerbeviser der er i år, da ansøgningsprocessen kører endnu. 

Han fastslår, at Naalakkersuisut arbejder på at optimere udnyttelsen af de levende ressourcer under hensyn til ressourcernes langsigtede bevarelse i overensstemmelse med Inatsisartutlov om fangst og jagt og internationale aftaler samt konventioner.

- Formålet er at sikre en hensigtsmæssig og biologisk forsvarlig udnyttelse af fangstressourcerne.

- En vigtig forudsætning for at sikre fangstressourcernes bevarelse og reproduktion er at indsamle viden om arternes trivsel og reproduktion og forvalte dem ud fra denne viden.

- Hvis udnyttelsen af en art eller en bestand overstiger bestandens reproduktion, kan der være behov for at indføre kvoter på arten, så udnyttelsen bliver bæredygtig, siger Naalakkersuisoq for Fangst.

Kvoter fastsættes ud fra en biologisk rådgivning, offentlige høringsprocesser samt Naalakkersuisuts politik om mulighed for kødforsyning i visse områder. I svarnotatet fremgår også, at der nogle gange fastsættes kvoter, selvom der ikke er biologiske rådgivning, som det er tilfældet med narhvaler i Østgrønland.

Aftaler og strenge bestemmelser

I svarnotatet til Mette Arqe-Hammeken er det blandt andet beskrevet, at Grønland er omfattet af Danmarks medlemskab af Forenede Nationer (FN) og som medlem af Havretskonventionens Artikel 65 er forpligtet til bæredygtig udnyttelse, forskning og fællesforvaltning af blandt andet havpattedyr. 

Grønland er også medlem af Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), som forbyder kommercielt salg af produkter af store hvaler, og som fastsætter årlige kvoter for fangst af disse.

Grønland er ligeledes medlem af Den Nordatlantiske Havpattedyrskommission (NAMMCO), som giver biologisk rådgivning om sæler, hvalrosser, små og store hvaler. 

Desuden deler Grønland flere kvoterede arter med nabolande, hvor der er fællesforvaltningsaftaler som Memorandum of Understanding (MoU), som er bilateralt aftale med Canada / Nunavut om fællesforvaltning af hvid- og narhvaler i Baffin Bugten, samt Commission of Narhwal and Beluga JCNB). Grønland er under FN-paraplyen også medlem af Washington Konvention (CITES), hvor Grønland er forpligtet til at følge konventionens bestemmelser om internationalhandel og transport af truede dyre- og plantearter. 

Peter Borg oplyser, at Grønlands Naturinstitut fungerer som videnskabelig CITES-myndighed i Grønland, hvor man blandt andet vurderer, om der kan udstedes bæredygtighedserklæringer (Non Ditriement Finding, NDF), som er forudsætning for, at der kan gives eksporttilladelser for arter, som er omfattet af CITES. Hvis en art ikke kan opnå kravene i bæredygtighedserklæringerne, er Grønland derfor forpligtet til at indføre et midlertidigt eksportstop for den pågældende art.

- Da Grønland er medlem i CITES via Danmark, er Grønland på den måde samtidig underlagt meget strenge bestemmelser for genåbning af eksportforbud. Dog kan der ske en begrænset fragt af vågehvaler fra Vestgrønland til grønlændere som er bosiddende i Danmark, når betingelserne opfyldes.

- Mulighederne for at opnå eksportindtægter fra udrydningstruede arter afhænger derfor af, om fangsten af arten vurderes at være bæredygtig og hvorvidt der eventuelt er importbegrænsninger i modtagerlandet, siger Peter Borg.

Biodiversitetsstrategi

Den første biodiversitetsstrategi i Grønland, der blandt andet har til målsætning at beskytte biodiversiteten gennem relevant lovgivning og bæredygtig forvaltning, blev vedtaget i 2021. 

Peter Borg skriver, at alle lande er forpligtet til at udarbejde en national biodiversitetsstrategi i henhold til Biodiversitetskonventionen (CBD) under Forenede Nationer (FN).

Bedste rammer

Mette Arqe-Hammeken vil også vide, hvilke planer Naalakkersuisut har for at skabe ordninger, der kan give fangere bedre indtægtsmuligheder fra salg af isbjørneskind og narhvalstænder. 

Peter Borg understreger, at der ikke kan opnås bæredygtighedsvurdering af narhvaler, hvorfor Grønland er forpligtet til midlertidigt eksportstop for arten.

- Sidste år er der kommet en ny bæredygtighedsvurdering for isbjørne, og Naalakkersuisut vil i den forbindelse arbejde for, at der igen kan ske eksport af isbjørneskind, tænder og kløer.

- Det er Naalakkersuisuts opgave at skabe de bedste rammer for, at fangere kan få en økonomisk gevinst fra isbjørneskind, siger Peter Borg.

Der er dog en række forhold, herunder kontrol, der skal bringes på plads, før dette kan opstartes, fremgår i svarnotatet.

Initiativer

Naalakkersuisut har startet en række initiativer om udvikling af fiskeri- og fangst i forskellige steder, eksempelvis i Østgrønland, hvor Royal Greenland åbnede en fiskefabrik, der primært modtager torsk og hellefisk, i Tasiilaq i august 2024. 

Departementet for Fiskeri og Fangst, Landbrug og Selvforsyning har ligeledes givet midler til nærmere undersøgelse af isbjørne i Sydøstgrønland og Sydgrønland.

Genetableringsstøtte

Erhvervsfiskere, erhvervsfangere og landbrugsavlere har mulighed for at ansøge om genetableringsstøtte hos Naalakkersuisut, hvis deres indtjeningsmuligheder er begrænset på grund af klimatiske hindringer. 

Ifølge Emanuel Rosing, som er departementschef i Departementet for Fiskeri og Fangst i Selvstyret, blev der i 2025 blev modtaget 501 ansøgninger om enten genetableringsstøtte eller tilskud relateret til klimaforandringer. Ud af disse fik 118 ansøgere tilsagn. 44 fiskere og fangere modtog genetableringsstøtte, mens 74 fik tilsagn om støtte som følge af klimaforandringer. Den samlede bevilling på 3,1 millioner kroner for 2025 er dermed blevet fuldt udnyttet.

Mette Arqe-Hammeken siger, at hun er tilfreds med svarnotatet fra Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, som har givet hende større indblik i den nuværende fangersituation, som hun mener er under pres på flere fronter. Men det har ifølge hende også affødt flere spørgsmålet, hvorfor hun nu er i gang med at udarbejde et nyt paragraf-37 spørgsmål om emnet.