Der har været et støt fald i antallet af landbrugere i
Grønland de seneste årtier, mens de tilbageværende gårde ikke er vokset
tilstrækkeligt. Der er derfor behov
for en udvikling af landbruget, så produktiviteten kan øges, og landbrugernes
økonomi forbedres.
Det fremgår af Naalakkersuisuts strategi for landbrug fra
2021, hvor en af målsætningerne er, at der i 2030 skal være færre fåreholdere,
som modtager erhvervsstøtte. Et lovforslag om, at kun fåreholdere med mindst
400 moderfår skal kunne få
erhvervsstøtte, blev vedtaget i Inatsisartut i
slutningen af maj i år.
Der har været et støt fald i antallet af landbrugere i
Grønland de seneste årtier, mens de tilbageværende gårde ikke er vokset
tilstrækkeligt. Der er derfor behov
for en udvikling af landbruget, så produktiviteten kan øges, og landbrugernes
økonomi forbedres.
Det fremgår af Naalakkersuisuts strategi for landbrug fra
2021, hvor en af målsætningerne er, at der i 2030 skal være færre fåreholdere,
som modtager erhvervsstøtte. Et lovforslag om, at kun fåreholdere med mindst
400 moderfår skal kunne få
erhvervsstøtte, blev vedtaget i Inatsisartut i
slutningen af maj i år.
Formand for Savaatillit Peqatigiiffiit Suleqatigiissut
(SPS), på dansk De Samvirkende Fåreholderforeninger, Suulut Hansen, maner dog
til ro og forklarer, at lovforslaget er blevet bredt misforstået.
- Det
er en udbredt misforståelse, at lovforslaget vil udelukke og reducere antallet
af fåreholdere. Jeg tror faktisk, at det her lovforslag, kan være med til
at få nogle af dem, der er stoppet som fåreholdere til at starte igen på
længere sigt.
- Vi
er sammen med Naalakkersuisut blevet enige om, at der i perioden 2025 til 2030
vil være en overgangsperiode, hvor moderfårene må være mindst 300. I den periode vil det være muligt at få
særskilt dispensationsgodkendelse til erhvervsstøtte, siger Suulut Hansen.
Skal forbedre forholdene
Fakta er, at antallet af små landbrug i
fremtiden skal reduceres, så højst 35 procent af dem har under 400 moderfår.
Det langsigtede mål er, at landbrugerne skal blive stort set uafhængige af
offentlig finansiering, fremgår det af landbrugsredegørelsen.
- Landbrugerne
kan i dag ikke klare sig uden tilskud fra det offentlige. Der er i årenes løb
givet billige erhvervsstøttelån til lav rente uden egentlig vurdering af
ansøgernes økonomi. Det har resulteret i, at flere fåreholdere har større gæld,
end de kan klare, skriver
departementet for landbrug.
Lovforslaget har ikke til hensigt at
forværre forholdene for
fåreholderne, understreger Suulut Hansen.
- Sådan
er lovforslaget ikke blevet udformet. Efter min forståelse er det noget, der
skal forbedre forholdene for fåreholdere, siger Suulut Hansen, som har været i
dialog om lovforslaget med naalakkersuisoq for landbrug, Kalistat Lund (IA).
- Det
er noget, jeg har diskuteret med Kalistat Lund, fordi mange kom til mig med
bekymringer om lovforslaget. Vi har en god forståelse for hinanden, men han er
velkommen til at komme på
besøg hernede. Generelt må Naalakkersuisut gerne komme herned noget mere, siger
Suulut Hansen.
