Første Atlantflyvning til Ilulissat: Mikael landede med gåsehud og en klump i halsen

Mikael Jakobsens pilotdrøm blev født allerede i drengeårene i Ilulissat. Torsdag i sidste uge var han styrmand på den første direkte flyvning mellem København og Ilulissat. Det blev et minde for livet.

Mikael Jakobsen, der er født i Ilulissat, var styrmand på den første direkte flyvning mellem København og Ilulissat. – Det blev et minde for livet, fortæller han.
Offentliggjort

- Selv om det var en særlig flyvning, var turen over Atlanten som enhver anden dag på kontoret. Det var først, da vi nærmede os Ilulissat, at det gik op for mig, hvor stort det var.

Det fortæller pilot Mikael Jakobsen, der var styrmand på Air Greenlands første direkte flyvning mellem København og Ilulissat i sidste uge. Det var en ganske særlig flyvning for Mikael Jakobsen, der er født og opvokset i Ilulissat.

- Selv om det var en særlig flyvning, var turen over Atlanten som enhver anden dag på kontoret. Det var først, da vi nærmede os Ilulissat, at det gik op for mig, hvor stort det var.

Det fortæller pilot Mikael Jakobsen, der var styrmand på Air Greenlands første direkte flyvning mellem København og Ilulissat i sidste uge. Det var en ganske særlig flyvning for Mikael Jakobsen, der er født og opvokset i Ilulissat.

Mikael Jakobsen er den eneste af Air Greenlands piloter på A330-800neo Tuukkaq, der stammer fra Ilulissat. Derfor havde han også bedt om at få turen til Ilulissat.

Mikael Jakobsen klippede den røde snor i Ilulissat lufthavn inden returflyvningen til København.

En helt særlig flyvning

Tuukkaq afgik som planlagt fra København klokken 10. Vejret var fint, og turen gik planmæssig op over Atlanten bortset fra lidt turbulens ved Norge.

- Det var selvfølgelig en speciel flyvning, fordi der havde været taler og festivitas i lufthavnen inden afgang, og fordi alle ombordværende – passagerer og besætning - var spændte og forventningsfulde, fordi det var en historisk flyvetur, som markerer et helt nyt kapitel for Ilulissat og Grønland, fortæller Mikael Jakobsen.

- Da vi nærmede os Ilulissat, fløj vi lavt hen over byen og hilste på de mange mennesker, som var mødt op for at fejre dagen. Allerede der kunne man mærke, hvor meget denne flyvning betød – og jeg fik kuldegysninger.

- Men det var først på finalen ind mod banen, at omfanget virkelig gik op for mig. Mennesker stod langs vejene, på fjeldene og i både ude på vandet. Så langt øjet rakte, stod folk samlet for at tage imod os.

Besætningen på Tuukkaq på den historiske flyvning mellem København og Ilulissat stillede op til gruppefoto inden afgangen.

- I det øjeblik hjulene ramte landingsbanen, lød der tre store hurra-råb fra kabinen. Sammen med synet af de mange grønlandske flag, der vajede i vinden, og alle de vinkende mennesker udenfor, var det umuligt ikke at blive rørt.

- Klumpen i halsen meldte sig, og kuldegysningerne kom igen og igen. At sidde i cockpittet på netop denne flyvning er et minde, jeg vil bære med mig resten af livet.

Drengedrømmen

Da Mikael Jakobsen voksede op i Ilulissat, var tanken om at lande den store Airbus i byen ved isfjorden endnu ikke fostret, selv om han havde flyvning helt inde på livet lige fra barndommen.

Mikael Jakobsen er født i 1983, året før den gamle lufthavn i Ilulissat blev åbnet. Men han blev tidligt vant til at flyve. Aanaa boede i Qeqertarsuaq, så familien fløj jævnligt på besøg med S-61’erne derover.

- Min far var pilot. Det prægede selvfølgelig min barndom og familielivet på mange måder, for der blev snakket om fly og helikoptere ved middagsbordet, fortæller Mikael Jakobsen.

Men det var først som 12-årig, at pilotdrømmen blev tændt.

- Jeg fik lov at sidde med i cockpittet på det tredje sæde på en af min fars flyvninger med Dash-7. Det startede det hele. Jeg var fuldstændig solgt – og fra den dag vidste jeg, at jeg ville være pilot.

Mikael Jakobsen gik målrettet efter at blive pilot. I første omgang ved at spille flight-simulator på PC’en på drengeværelset. Så fulgte et udvekslingsophold Sydafrika for at blive bedre til engelsk og så også en studentereksamen i Danmark.

Pilotuddannelsen tog Mikael Jakobsen i Oxford i årene 2005 til 2007 under den daværende ordning, hvor hjemmestyret betalte for den kostbare uddannelse.

Allerede inden han var færdiguddannet, fik han et tilbud om blive ansat i Air Greenland – og det blev begyndelsen på en pilotkarriere i det nationale flyselskab.

- Jeg begyndte med at flyve Dash-7 og sidenhen Dash-8, hvor jeg sluttede som kaptajn. Men jeg ville også gerne videre og flyve de store jetfly.

Løsningen blev, at Mikael Jakobsen tog orlov fra Air Greenland og kom til danske Cimbrer Air, hvor han i halvandet år fløj det lille jet-passagerfly CRJ 900, der bliver brugt på mange kortere ruter i Skandinavien.

Godkendt til A330

Bagefter vendte han tilbage til Grønland som Dash-8 kaptajn indtil sidste efterår, hvor han begyndte omskolingen til Airbus A330. I marts var typegodkendelsen i hus – og Mikael Jakobsen kunne begynde om at drømme om at flyve direkte mellem København og Ilulissat.

Torsdag gik drømmen i opfyldelse, men kun for en enkelt flyvning.

For Air Greenlands flyvninger mellem København og Ilulissat vil i den kommende vinter blive befløjet af Jettime med deres Boeing 737-800. Til april overtager Air Greenland selv flyvningerne med den nye A320neo Unaaq, der i øjeblikket er ved at blive klargjort i Oslo, inden den tages i brug til april.

Så vender Mikael Jakobsen tilbage til Ilulissat-flyvningerne.

- Jeg er i øjeblikket i gang med omskolingen til A320, så jeg til den tid igen kan flyve hjem til Ilulissat, lyder det fra Mikael Jakobsen.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS