GE om ny turismelov: Ikke til gavn for Grønland

Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling inviterede i sidste uge turistaktørerne til dialogmøde om den nye turismelov. 90 var mødt frem fysisk, mens 60 deltog online. Efterfølgende er et revideret forslag til den nye turismelov sendt i høring med frist onsdag den 5. juni.

Endnu er høringssvarene ikke offentlig tilgængelige, men Sermitsiaq har fået indblik i Grønlands Erhvervs foreløbige høringssvar, hvoraf det fremgår, at de er langt fra tilfredse med lovforslaget, som de kalder for protektionistisk og begrænsende for adgangen til kapital og relevante værdikæder og partnerskaber i Grønland.

”Det er ikke Grønlands Erhvervs vurdering, at dette lovforslag fremmer turismen her i landet. Det er vores opfattelse, at lovforslaget har ladet sig inspirere af jurisdiktioner, brancher og lovgivning, som agerer under andre forudsætninger end dem, der gør sig gældende for turismen i Grønland.”, står der blandt andet.

Uhensigtsmæssig regulering

Ifølge Grønlands Erhverv tager lovforslaget slet ikke højde for, at adgangen til kapital i Grønland er begrænset sammenlignet med for eksempel turismen og erhvervslivet i Island, som departementet angiveligt har ladet sig inspirere af.

Derudover mener Grønlands Erhverv, at indførelsen af autorisationer er meget omfattende tiltag, og at det ikke er nødvendigt med denne form for regulering inden for turismebranchen.

Lokalt ejerskab

Lovforslagets § 9, hvor der stilles krav om, at 2/3 af aktie- eller anpartsselskabet kapital ejes eller indirekte ejes af enkeltpersoner, der er bosiddende her i landet, er ifølge Grønlands Erhverv en væsentlig begrænsende faktor for udviklingen af turismeområdet, og de efterlyser en grundig analyse af, hvad forslaget vil medføre af vækst baseret på den tilstedeværende kapital og kompetence.

”Det er vores opfattelse, at der sker en uhensigtsmæssig sammenblanding af begreberne bosiddende og hjemsted, som får negative konsekvenser for lovens formål.”, står der i høringssvaret.

Usikkerhed om rammebetingelser

Ifølge Grønlands Erhverv er investeringsmiljøet i forvejen presset af den igangværende voldgiftssag, ændringer i råstofloven, småskalaloven og fiskeriloven, og de opfordrer derfor departementet til at lade lovforslagets § 9 udgå eller alternativt finde en anden metode til at motivere til lokalt engagement.

”Hvis det fastholdes at der skal fastsættes en procentsats, bør dette afspejle størrelsen på lokale operatør og den kapital der er til rådighed. Man kunne subsidiært fastsætte grænsen til 10-15 procent, men generelt er nationalitetskrav i lovgivning problematisk.”, noterer Grønlands Erhverv. 

Stærke globale værdikæder

Grønlands Erhverv påpeger, at turismen en global industri, og at der er behov for stærke samarbejder, der går over landegrænser, hvilket er med til at fremme, at mange små grønlandske aktører er en del af turismen. 

”Grønlands Erhverv ønsker at udvikle turismen herhjemme og at flest mulige grønlandske virksomheder får del heri – store som små. Men det er et faktum, at turismen er afhængig af stærke værdikæder og at den udvikling vi har set til dato, og som har medført at mange små grønlandske aktører nu er en del af turismen, skyldes store investeringer fra både grønlandske og udenlandske operatører, særligt danske (da Danmark har været Grønlands primære marked i mange år). Dette kendetegner turismen og oplevelsesøkonomien i hele verden.” 

Grønlands Erhverv minder i den forbindelse om, at hjemstedskriteriet blev ophævet i næringsloven for cirka syv år siden, og at borgere indenfor Rigsfællesskabet er ligestillede. ”Lovforslaget forsøger at indføre en forskelsbehandling, der både kan være hæmmende og muligvis også lovstridig”

Den islandske model

Grønlands Erhverv opfordrer til, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget beregnes inden der træffes endelig beslutning. Derudover undrer organisationen sig over, at lovforslaget angiveligt skulle være inspireret af en islandsk model. 

– I den islandske lovgivning er der ikke en pendant til det forslag, som er fremsat i Grønland med særlig tanke på § 9. Som vi tidligere har gjort opmærksom på, er nationalitetskrav noget man kender fra fiskeriet, hvilket også er tilfældet for Island. Herudover er vi blevet oplyst, at der også er nationalitetskrav i dele af lovgivningen om energisektoren samt i begrænset omfang omkring fast ejendom. Men der er ikke nationalitetskrav i turismelovgivningen i Island.”, skriver Grønlands Erhverv.

Endelig påpeger Grønlands Erhverv, at lovforslaget ikke bør have tilbagevirkende kraft, da det kan føre til ekspropriationskrav fra de virksomheder, der tvinges til at afhænde dele af deres virksomhed.

”Loven bør derfor alene gælde fremadrettet og bør ikke gælde virksomheder i Grønland, der er etableret i CVR før lovens ikrafttrædelse”