Grønland i centrum af arktisk strid

Det er vigtigt med et grønlandsk synspunkt på den aktuelle geopolitiske situation, lyder det fra medstifter og tidligere formand for Inuit Ataqatigiit og mangeårig præsident for Inuit Cirucumpolar Council (ICC), Aqqaluk Lynge, der er blandt oplægsholderne ved erhvervskonferencen Future Greenland i maj. 

Tilbage i 2023 advarede Aqqaluk Lynge i en opsigtsvækkende kronik i Sermitsiaq de grønlandske politikere mod at søge yderligere selvstændighed af frygt for, at Grønland i så fald ville blive opslugt af en større magt. Aqqaluk Lynge fik ret i sine antagelser.

Magtens tomrum i Arktis 

USA gav i januar 2025 og igen her i foråret 2026 udtryk for, at de ønskede at overtage Grønland af hensyn til national sikkerhed. Det seneste år har Aqqaluk Lynge derfor turneret alverdens medier med budskabet om, at Grønland ikke står i en konstitutionel krise, og at Grønland allerede er en del af et rigsfællesskab med Danmark og Færøerne.

– Et selvstændigt Grønland er det samme som et magtens tomrum i Arktis, og det kan ikke accepteres af USA. Derfor er den eneste vej frem for Grønland at stå klart og tydeligt sammen med Danmark. Det er inden for rigsfællesskabets rammer, at vi kan tale om en grønlandsk selvbestemmelsesret, siger Aqqaluk Lynge, der mener at det er vigtigt, at vi er realistiske i vores syn på egen styrke og formåen. 

– Vi er kun 57.000 mennesker, og vi mangler både kapital og arbejdskraft til at opbygge en selvstændig stat. Uddannelsesmæssigt står vi også et svært sted, fordi der er for mange unge, der ikke er i arbejde eller i gang med en uddannelse. 

Dansk er vigtig for de unge

Future Greenland-konferencen er ifølge Aqqaluk Lynge en god anledning til at kigge på Grønlands muligheder og samtidig erkende, at vi også selv må gøre en indsats for at komme fremad som land og som folk. 

– Det danske sprog er stadig helt afgørende for uddannelsesmulighederne for de unge. Jeg mener, at det er en fejl primært at satse på grønlandsk og engelsk i skolerne. Vi må erkende, at vi er et lille land, der er en del af et større land; Danmark. Og vi skal kunne det danske sprog for at klare os bedst muligt.

Offerkortet skal lægges til side 

Ifølge Aqqaluk Lynge skal vi også holde op med at spille offerkortet i Grønland. 

– Vi må bekæmpe de kræfter, der hele tiden trækker os tilbage i tiden og taler om, at vi er blevet behandlet dårligt. Jeg har lagt mærke til, at mange i den yngre generation har en tendens til at overtage de ældre generationers traumer. Det skal man lade være med. Vi kan ikke bygge et samfund op på at være ofre. Vi må fokusere på, at vi har fået reelle muligheder inden for rigsfællesskabet til at beholde vores sprog og kultur og til at bygge vores eget samfund op centreret om kristne værdier, der fører flere hundrede år tilbage i tiden. Tænk bare på Rasmus Berthelsens ”Guuterput” fra 1852. Det er vores historie, vores kulturelle bagage.

LÆS OGSÅ

Future Greenland: Erhvervsudvikling i Arktis står øverst på dagsordenen

 – Vi har selv skabt det grønlandske samfund – i et samarbejde med Danmark. Der findes intet andet sted i verden, hvor et oprindeligt folk – en tidligere koloniseret befolkning – styrer deres eget land, som vi gør. Det skal vi være taknemmelige for, og det skal vi bygge videre på, siger Aqqaluk Lynge.

Grønland fattes penge

Ifølge Aqqaluk Lynge burde der dog indledes en samtale med Danmark om en forøgelse af bloktilskuddet, der siden 2009 har været fastfrosset. Reelt har det nemlig betydet, at landet fattes penge år for år.

– Vi har ikke den kapital, der skal til for at køre et samfund. De samme penge bliver mindre værd, som årene går. Jeg mener, at når vi er en del af et rigsfællesskab, så er der også nogle fællesudgifter, der skal betales af Danmark. Og der er ingen tvivl om, at der er blevet sparet mange steder herunder på forsvar- og sikkerhed, og at der er brug for, at det grønlandske erhvervsliv bliver involveret i forsvarets kommende opgaveløsning i Grønland og Arktis. 

Rekruttering af arbejdskraft

Ifølge Aqqaluk Lynge er vi også nødt til at se på, hvordan vi får erhvervslivet op i et højere gear, og får tiltrukket mere arbejdskraft udefra, uden at det går ud over vores samfundsstruktur. 

– Man skal altid være opmærksom på, at når vi er så lille en befolkning, så kan vi hurtigt komme i mindretal, hvis der for eksempel åbnes en stor mine, hvor der skal være flere tusinde arbejdere, der hentes udefra. Hellere mange små projekter end få storskalaprojekter. Jeg mener, at alle her i landet skal have en uddannelse, og så skal vi være bedre til at tage imod og integrere udenlandsk arbejdskraft. Vi har brug for varme hænder til vores børn og vores ældre. 

Øget samarbejde med EU 

Der skal etableres tættere samarbejde med EU og lande som Frankrig og England, der allerede har vist interesse i at ville beskytte grønlandsk selvbestemmelsesret, siger Aqqaluk Lynge. 

– Men lige nu kommer alt an på den aftale, der ender med at blive indgået mellem USA, Grønland og Danmark. Vi risikerer at blive bundet på hænder og fødder af USA. Og jeg er bekymret for, om der er tale om en langsom overtagelsesproces af Grønland. Ender det amerikanske midtvejsvalg med at blive aflyst af præsidenten, så ved vi, at diktaturet er begyndt i USA, og så er der ingen vej tilbage for Grønland.

Verden er med os

Aqqaluk Lynge er dog fuld af beundring for den unge generation af politikere; medlemmerne af Naalakkersuisut, der formår at holde den diplomatiske kurs midt i et rasende geopolitisk stormvejr. 

– Jeg vil gerne give den unge generation af politikere et stort klap på skuldrene. Jeg tror ikke, at jeg havde været helt så diplomatisk, hvis jeg havde stået over for præsident Trump. De gør det godt, og har min fulde støtte.

Og ifølge Aqqaluk Lynge står vi trods alt et bedre sted i dag, end for et halvt år siden.

– Verden er med os. Man vil hellere beskytte et lille folk som os, end en gal mand i verdens mægtigste land.