Jagten på makrel er skudt i gang

- Det går godt med fiskeriet. Faktisk er det bedre end forventet.

Sådan siger den erfarne islandske skipper Geir Zoega fra det pelagiske fartøj Polar Amaroq til Sermitsiaq om fiskeriet i internationalt farvand.

Direktør Carl Christensen fra Sikuaq Trawl, der fisker med skibet Svend C., bekræfter, at fiskeriet indledt og viser gode takter:

- Det går udmærket, siger han.

Endnu er det nok lidt for tidligt at tale om starten på et makreleventyr, efter at jagten på makrel gået skudt i gang for kort tid siden.

Men når fiskeriet med skipper Geir Zoegas ord ”går godt”, betyder det med andre ord, at fiskeriet, der lige er indledt i internationalt farvand langt nord for Færøerne, faktisk går rigtigt godt. Geir Zoega siger det bare ikke.

Begge Polar Pelagics fartøjer, Polar Amaroq og Polar Ammasak, sejlede i denne uge fra fangstfelterne i det internationale farvand, Smuthavet, til en færøsk havn for at losse hver en last på 800-900 tons makrel til en fabrik. Fabrikken ligger i Fuglefjord på den østlige del af Østerø.

Geir Zoega regner med, at rederiet Polar Pelagic får mellem otte og tolv kroner pr. kilo fisk.

- Fiskene bliver nok solgt videre til europæiske fabrikker til f.eks. produktion af makrel i tomat, mener han.

Grønlandsk kvote på 48.000 tons

Det var Polar Pelagic-fartøjernes første fangster i Smuthavet i år. Et forsøg på at finde makrel i grønlandsk fiskerizone ud for Østgrønland gav ingen fisk. Derfor sejlede fartøjerne videre til Smuthavet. Sikuaq Trawls fartøj fandt heller ingen makrel ved Grønland.

Makrel har siden 2019 været forsvundet fra grønlandsk farvand. I 2014 toppede fiskeriet med en samlet fangst på 78.000 tons ved Østgrønland, der udgjorde 23 af Grønlands eksportindtægter.

Polar Amaroq og Polar Ammassak fra det grønlandsk-islandske selskab Polar Pelagic samt Svend C. fra grønlandske Sikuaq Trawl er startet på fiskeri i det store internationale havområde, der også går under navnet ”Bananen”.

Polar Seafood er hovedaktionær, mens islandske Sildarvinnslan er mindretalsaktionær i Polar Pelagic.

Området ligger 400-500 sømil eller halvanden døgns sejlads nord for Færøerne og er i øjeblikket blandt de populære fiskepladser for blandt andet nogle få grønlandske og en del russiske fartøjer.

Naalakkersusiut besluttede i marts, at årets makrelkvote til grønlandske fartøjer skal være 48.000 tons. Ud over Polar Pelagic to fartøjer har Polar Seafoods fartøj Polar Princess, Pelagic Greenlands fartøjer Tasiilaq og Tuneq samt Sikuaq Trawls Svend C. fået tildelt kvoter. Pelagic Greenland ejes af Royal Greenland og et islandsk selskab.

Rivaliserende fiskerinationer

I oktober sidste år opnåede repræsentanter for de såkaldte kyststater, de rivaliserende fiskerinationer Storbritannien, Norge, Færøerne, Island og Grønland enighed om, hvor meget makrel, der kan fiskes i 2024 i Det Nordøstlige Atlanterhav, dvs. Nordatlanten.

De satte den totale fangstmængde, TAC’en, til 730.386 tons. Fangstmængden ligger inden for skiven i forhold til, hvad International Council for the Exploration of the SEA, ICES eller på dansk Det internationale Havforskningsråd. Rådgivningen fra ICES var en totalt tilladt kvote på 739.386 tons.

Men med de kvoter, de forskellige fiskerinationer har sat, er der igen alvorlig fare for overfiskeri, mener kritikerne.

For at undgå overfiskeri har EU's pelagiske fiskeindustri, EAPO, har atter i år opfordret til at de nordatlantiske fiskerinationer og EU til at indgå fælles aftale om fordeling af kvoten på 739.386 tons.

Men da det kom til stykket, mislykkedes det for kyststaterne efter flere forhandlingsrunder at indgå en fælles aftale om forvaltning af makrelfiskeriet.

Industri-organisationen er dybt skuffet over den delvise aftale, Norge, Færøerne og Storbritannien den 17. juni indgik aftale om forvaltning, fordeling og adgang til at fiske makrel i hinandens farvande. Indtil videre gælder aftalen i tre år, 2024, 2025 og 2026.

Som en del af aftalen har det færøske landsstyre sat en færøsk kvote på knapt 100.000 tons pr. år. Norge har sat en kvote på rundt regnet 230.000 tons, mens Storbritannien har sat en kvote på godt 200.000 tons pr. år.

Makrel er økonomisk set en vigtig bestand for bl.a. Norge. I 2023 omsatte norske fartøjer makrel for 3,8 milliarder norske kroner, svarende til 2,5 milliarder danske kroner.

Norsk minister håber på fælles fodslag

Trepartsaftalen er udformet sådan, at det er muligt at inkludere resten af kyststaterne EU, Grønland og Island, hvis de ønsker det.

I forbindelse med aftalen sagde den norske fiskeri- og havminister, Marianne Sivertsen Næss, i en pressemeddelelse fra Norges regering den 17. juni, at hun håbede, at aftalen kunne inspirere andre parter til på et tidspunkt at indgå en fælles aftale mellem alle kyststater.

Men aftalen løser ikke problemer med fangsterne, der overstiger de videnskabelige anbefalinger om den maksimalt tilladte fangstmængde, og overfiskeri, mener EAPO.

Aftalen mellem Færøerne, Norge og Storbritannien vil legitimere overfiskeri, siger Tim Heddema, talsmand for EU's pelagiske fiskeindustri i en udtalelse.

Organisationen opfordrer også EU-Kommissionen og Det europæiske Råd til at træffe foranstaltninger mod overdrevne og høje kvoter.

Den islandske regering har tildelt islandske rederier en samlet fangstkvote på 121.000 tons makrel. Så dermed er Grønland en lille spiller blandt kyststaterne med den mindste makrelkvote på 48.000 tons.