Med
Donald Trump som ny præsident i USA spørger alle om, hvad vil han med Grønland,
og hvad vil Grønland bruge den nye situation til.
Siumuts
medlem af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut Kuno Fencker har
en vision om et tættere samarbejde med USA og mener, at en oplagt model for
Grønlands fremtid kunne være en dobbeltsidig samarbejdsaftale med både Danmark
og USA.
Med
Donald Trump som ny præsident i USA spørger alle om, hvad vil han med Grønland,
og hvad vil Grønland bruge den nye situation til.
Siumuts
medlem af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut Kuno Fencker har
en vision om et tættere samarbejde med USA og mener, at en oplagt model for
Grønlands fremtid kunne være en dobbeltsidig samarbejdsaftale med både Danmark
og USA.
Han foreslår,
at Grønland skal kunne indgå en ‘Compact of Free Association’ med begge parter,
der fastlægger ansvaret for forsvar og sikkerhed og samtidig sikrer grønlandsk
indflydelse i alle væsentlige beslutninger.
– Under
en sådan aftale ville Danmark og USA fortsat spille en rolle i forsvaret af
Grønland, men under grønlandsk flag og med fuld respekt for vores kultur, sprog
og identitet. Der ville være tale om en struktur, hvor grønlandske symboler,
grønlandsk kunst og identitet bliver de gennemgående markører, og hvor så mange
grønlændere som muligt er integreret i opgaver og beslutninger. På den måde vil
forsvarsopgaven ikke blot være en ekstern foranstaltning, men en funktion
forankret i Grønlands selvbillede og nationale værdier.
Central
aktør i Arktis
Grønlands
strategiske geografiske placering gør landet til en central aktør i Arktis, der
har mulighed for at skabe en fremtid, hvor Grønland står som en selvstændig
stat med internationale alliancer, som både beskytter og respekterer landets
rettigheder og autonomi.
– Med
en klog strategi kan Grønland bevæge sig fra drøm til virkelighed, og indtage
sin plads i verden som en suveræn nation med et unikt bidrag til det globale
fællesskab, siger Kuno Fencker og tilføjer, at Grønlands vej mod selvstændighed
kræver både mod og realistisk planlægning.
– Samtidig
skal vi være åbne over for partnerskaber og internationalt samarbejde, der kan
sikre os den støtte og det rygstød, vi har brug for, uden at vi går på
kompromis med vores egenart.
Målrettede
investeringer
At
opbygge kritisk infrastruktur og styrke den økonomiske kapacitet vil være
afgørende på vejen mod selvstændighed.
– Vi har behov for partnere, der kan understøtte
udviklingen af sundhed, uddannelse, internetadgang, transport og bæredygtig
energiforsyning. Dette kan åbne muligheder for innovative projekter som
vedvarende energi og datacentre, som kan blive en stabil indtægtskilde for
Grønland. Gennem målrettede investeringer fra både Danmark og USA kan Grønland
bygge de nødvendige fundamenter, så vi ikke blot står økonomisk stærkt, men
også i forhold til vores teknologiske og samfundsmæssige kapacitet, vurderer
han.
Mangfoldig
økonomi
Samtidig
skal Grønland udvikle en selvstændig økonomi, der reducerer afhængigheden af
eksterne midler, men som samtidig drager fordel af ressourcer og handelsaftaler
med internationale partnere.
– Vores
rigdom på mineraler og vores strategiske beliggenhed betyder, at vi kan
etablere særlige handelsaftaler, der både respekterer vores ressourcer og
skaber økonomisk stabilitet. Grønland bør kunne indgå i handel med både USA, EU
og andre arktiske nationer, hvilket kan sikre en mangfoldig økonomi og mindske
afhængigheden af én enkelt partner, påpeger Kuno Fencker og understreger, at det
grønlandske folk skal kunne tage del i beslutningerne om landets fremtid.
– Vores
engagement i samarbejde med større stater skal være baseret på en dyb respekt
for vores kultur og suverænitet.
– Grønland
kan således blive en del af et internationalt fællesskab, hvor vi bevarer vores
identitet og fortsat udvikler vores samfund på egne præmisser. Vi skal arbejde
for en løsning, hvor den grønlandske stemme bliver hørt og respekteret – ikke
blot som en del af rigsfællesskabet, men som en ligeværdig part i en fremtidig
samarbejdsmodel, hvor Grønland er en suveræn stat, siger Kuno Fencker.
Selvstændighed
Drømmen
om Grønlands selvstændighed er mere end et mål; det er en vision om at skabe en
national identitet og et samfund bygget på grønlandske værdier og det
grønlandske folks vilje, mener han.
– At
blive en selvstændig stat er imidlertid en kompleks proces, der kræver
realistiske og strategiske partnerskaber.
– Grønland
skal kunne stå stærkt og selvstændigt i verden, men med kloge alliancer, der
kan understøtte landets udvikling og sikkerhed uden at gå på kompromis med den
nationale identitet, understreger Kuno Fencker.