Lars-Emil Johansen: Vi skal udnytte ressourcerne

– Vi lever i et meget rigt land, men befolkningen kan ikke mærke det, mener "the grand old man" i Grønlands politik Lars-Emil Johansen.

Han har været med i politik i Grønland i over 60 år. Var med til at starte Siumut i 70’erne. Han blev valgt ind første gang i det daværende Landsråd i 1971, og har været både medlem af Inatsiartut og Naalakkersuisut, i en periode som formand for Naalakkersuisut, ligesom han har været formand for Inatsisartut.

Han stod i spidsen for kampen mod EU (daværende EF) i årene efter hjemmestyrets indførelse, og Grønland var det første land, der meldte sig ud af den forening. Desuden har han været erhvervsmand i en periode uden for politik.

I dag er han pensionist og udtaler han sig som privat person.

– Som borger her i landet, er det min ret at udtale mig, siger han.

Vi er interesseret i at vide, hvad den erfarne politiker mener om det politiske Grønland i dag.

Han erkender landets problemer, men for ham virker det som om, at det er forbudt at tjene penge i Grønland.

– De, der tjener mange penge, bliver mistænkeliggjorte, siger han.

Han mener, at det skal være omvendt. Det skal være godt og positivt at tjene penge, og folk skal se op til dem, der tjener penge.

Politikerne skal tjene penge til landet

– Det virker som om, at vores politikere forhindrer, at samfundet tjener penge på landets rigdomme. Vi oplever det på mange områder. For eksempel inden for fiskeriet tager vi kvoter fra de private selskaber, der giver overskud, og giver kvoterne til det offentliges selskab Royal Greenland, som giver underskud. Det er stik imod, hvad politikerne lovede op til valget.

– Man ser ned på folk, der tilbydes en høj løn for en indsats. Jeg har oplevet, at man sagde nej til en lav indkomst, men at man siger nej til en høj indkomst, forstår jeg ikke, siger han og tilføjer:

– Desuden virker det som om, at vi ikke må tjene penge på landets rigdomme, og at investorer udefra ikke må tjene penge i Grønland. Vi kan ikke selv finansiere vores udvikling og investeringer i råstoffer og andre indtjeningsmuligheder som nye vandkraftværker og industrier, der har brug for billig energi som serverpark og aluminiumsmelteværk. Derfor skal vi tiltrække de virksomheder, som kan investere i at udnytte vore rigdomme. Det vil sige tiltrække investorer udefra, og selvfølgelig skal de kunne tjene penge, så de kan afskrive deres store investeringer. Ellers kommer de ikke. Generelt er det som om, man er bange for, at investorer trækker værdier ud af Grønland, men man skal tænke anderledes, investorer hjælper Grønlands indtjening, skaber værdier i landet og dermed mulighed for udvikling, økonomisk uafhængighed og selvstændighed.

Kuannersuit 

Lars-Emil Johansen oplevede det selv, da han i 2009 blev bestyrelsesformand for mineselskabet, der havde licens til Kuannersuit (Greenland Minerals and Energy, senere Greenland Minerals), der ville udvinde sjældne jordarters metaller med uran som biprodukt. Det blev stoppet, og der kører nu en retssag.

Lars-Emil Johansen mener, at vi skal bruge den nye teknologi, der sikrer, at en udvinding af uran ikke går ud over miljøet, fåreholdererhvervet, fisken i elven eller andre erhverv, og som ikke forurener luften og dermed Narsaq bys indbyggere. 

Jameson Land

– Nu ser vi, at det samme sker med olieefterforskningen i Jameson Land. Man siger nej til en mulighed for at tjene penge, før man har undersøgt konsekvenserne af en udvinding, siger Lars-Emil Johansen og tilføjer: 

– Jeg kender ikke konsekvenserne. Det kan godt være, at man skal lade være. Men vi bør undersøge, hvad det vil betyde for miljøet og landets økonomi, før man siger nej. Hvis beregningerne er rigtige, ville det grønlandske samfund kunne tjene mange penge til sin velfærd inden for sundhed, hjemløse, boliger, infrastruktur med videre – ved at udnytte en eventuel olieudvinding, siger Lars-Emil Johansen, der mener, at direktøren for det britiske firma 80 mile, Roderick McIllree, der sammen med amerikanske Greenland Energy Company, har planer om at starte efterforskningsboringer i 2027, er meget respekteret. 

– Han er kendt fra flere tidligere råstofprojekter i Grønland. Og vi ved, at Roderick støtter miljø og kultur og ikke laver noget, som vil være farligt for lokalbefolkningen og miljøet. Han er kendt for sit sociale og miljømæssige engagement, påpeger Lars-Emil Johansen og tilføjer: 

– Det vigtige er, at vi har politiske ledere, som lever op til, hvad de lovede i valgkampen og vil tjene penge til samfundet, som vil gavne befolkningens dagligdag.

Embedsmandsstyring

Han mener, at et af problemerne i dag er, at politikerne er for afhængige af, hvad embedsværket siger.

– Det er embedsmændene, der styrer vores politik. Jeg mener, at politikerne udpeger og bestemmer retningen, og embedsmændene udfører, hvad politikerne beslutter. I dag tør politikerne ikke sige embedsmændene imod. De tør ikke beslutte noget uden at spørge embedsmændene først, siger han.

– Vi skal have demokratiet tilbage, så det er de valgte politikere, vælgernes repræsentanter, der bestemmer retningen, understreger Lars-Emil Johansen, der mener at både Naalakkersuisut og Inatsisartut forholder sig alt for passivt til den virkelighed, vi står i. 

En enestående situation

Ifølge Lars-Emil Johansen har den amerikanske præsident Donald Trumps aggressioner over for Grønland skabt en enestående situation, som de politisk ansvarlige bør se mulighederne i. 

– På grund af Trumps trusler om at overtage Grønland er Danmark vågnet op af sin tornerosesøvn og erkender nu sit ansvar over for Grønland og den manglende udvikling, som de havde og har ansvaret for, og som vi står midt i, siger Lars-Emil Johansen og tilføjer: 

– Det er ikke nok, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen er positive overfor Grønland og taler pænt om et samarbejde. De må også vise handling og skabe et ægte rigsfællesskab bestående af tre selvstændige stater i det, jeg kalder en Nordatlantisk Union.

Lars-Emil Johansen anbefaler på den ene side, at Grønland bliver en selvstændig stat, og på den anden side et styrket rigsfællesskab i en Nordatlantisk Union, der sikrer samme velfærd alle steder – også de yderste områder.

Han understreger, at det skal være et rigsfællesskab bestående af tre ligeværdige og ligestillede parter, der indgår aftaler om de områder, hvor det er nødvendigt at samarbejde - for eksempel om sikkerhedspolitik.

For meget snak og for lidt handling 

– Det er nu eller aldrig, siger den gamle politiker. Grønlandske politikere skal udnytte den enestående situation, vi står i, og sikre velfærden i Grønland gennem berettigede krav til Danmark. Der er for meget snak og for lidt handling, vurderer han.

Danmark har endelig fået øjnene op for værdien af Grønland samt for Grønlands betydning for Arktis, Norden og Europa.

De steder, hvor Naalakkersuisut kan udnytte situationen og få hjælp fra Danmark i stedet for fra Trump og USA, er på flere velfærdsområder, som vil gavne befolkningens dagligdag, og som Trump mærkelig nok har fået øje på og indsigt i.

Det handler om styrkelse af sundhedsvæsenet, styrkelse af infrastrukturen i landet, blandt andet vand og kloak i Nordgrønland, støtte til forbedring af havneforholdene, støtte til renovering af den offentlige boligmasse og opførelsen af billige almennyttige boliger, som folk kan betale, samt støtte til billigere rejser internt i Grønland.

Samme velfærd

Lars-Emil Johansen mener, at velfærdsniveauet og den offentlige service skal være på det samme i alle tre stater, der udgør det nye rigsfællesskab eller Den Nordatlantiske Union, som han kalder det nye fællesskab. Men selvfølgelig med respekt for hvert lands specielle behov og kultur.

– Men samtidig med, at velfærden forbedres og styrkes, skal de tre lande respekteres som selvstændige stater, påpeger han.

Som selvstændigt land vil han have Grønland med i NATO, og han mener, at Grønland igen skal overveje sin tilknytning til EU.

Forslaget om Nordatlantisk Union har han sendt til flere partiformænd samt til landets politiske ledelse og til medlem af Folketinget for Naleraq Qarsoq Høegh-Dam.