Lejerne i 73 boliger på Nuukullak 3 i Nuuk er havnet i centrum af en strid mellem Kommuneqarfik Sermersooq og ejeren af lejlighederne, Jackie Lyng.
Jackie Lyng har opsagt sin erhvervslejekontrakt med Kommuneqarfik Sermersooq, fordi kommunen har bedt erhvervsmanden indfri et offentligt lån på omkring 28 mio. kr., der i sin tid blev ydet til opførelsen af byggeriet med de 73 boliger.
Lejerne i 73 boliger på Nuukullak 3 i Nuuk er havnet i centrum af en strid mellem Kommuneqarfik Sermersooq og ejeren af lejlighederne, Jackie Lyng.
Jackie Lyng har opsagt sin erhvervslejekontrakt med Kommuneqarfik Sermersooq, fordi kommunen har bedt erhvervsmanden indfri et offentligt lån på omkring 28 mio. kr., der i sin tid blev ydet til opførelsen af byggeriet med de 73 boliger.
Kommuneqarfik Sermersooq forventer, at konflikten skal afgøres i retten.
Det er en penibel situation, der har potentiale til at udvikle sig særdeles uheldigt for både kommunen og Jackie Lyngs selskab Nuuk City Invest. Det vurderer Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet
Meget på spil
Jackie Lyng har nemlig oplyst, at han ikke umiddelbart kan betale lånet tilbage, da ingen banker i Grønland vil låne ham pengene.
- Vinder kommunen en eventuel retssag og gør sit krav gældende mod Nuuk City Invest, kan selskabet gå konkurs, hvis ikke Jackie Lyng kan skaffe pengene, vurderer Per Nikolaj Bukh.
I en sådan situation vil kommunen risikere at miste sine 28 mio. kr., og Jackie Lyng vil stå med et kuldsejlet selskab, miste sit eget indskud og en ejendom. Kommunen risikerer tilmed at de mange boliger sælges for en slik til tredjepart, hvilket vil komplicere sagen yderligere, påpeger Per Nikolaj Bukh.
Der er altså meget på spil, men kommunen har umiddelbart ikke andre muligheder end at kræve det offentlige lån indfriet, fordi konstellationen med billige rente- og afdragsfri lån kombineret med, at kommunen betaler en høj husleje, ikke overholder lovgivningen, vurderer Per Nikolaj Bukh.
Lukrative kontrakter
Han udtaler sig med udgangspunkt i en advokatredegørelse, som Kommuneqarfik Sermersooq har fået lavet om de offentlige lån givet til investorer i boligsagen.
Redegørelsen rummer en stribe og oplysninger, der ifølge Per Nikolaj Bukh viser, at erhvervslejekontrakterne i boligsagen må betegnes som særdeles lukrative i forhold til, hvor høj en indtjening, der generelt kan forventes fra fast ejendom.
Med andre ord betaler kommunen dyrt for at for leje boligerne i sagskomplekset, og det strider direkte mod lovgivningen om offentlige lån og mod kravet om sparsommelighed, som kommuner helt overordnet er underlagt.
Dertil kommer, at kommunens advokat vurderer, at erhvervslejekontrakterne har været så gunstige, at investorerne burde have vist, at de var i strid med loven om offentlige lån.
Foreslår national løsning
Lige nu er fronterne trukket hårdt op mellem kommunen og Nuuk City Invest samt andre investorer i boligsagen. Professoren har et bud på, hvordan konflikten kan løses.
Han foreslår et kompromis, hvor der etableres en selvstyreejet fond, der kan købe boligerne af investorerne i boligsagen eller ved en konkurs. Formålet skal være at undgå offentlige tab samt etablere en lovlig og bæredygtig konstruktion, der kan få boligsagen endegyldigt ud af verden:
- Det kan indebære, at fonden tilbyder at købe investorerne ud på nogle vilkår, hvor de får en rimelig årlig forrenting af den investerede kapital på måske 5 til 10 procent om året. Det vil sige, at de har mistet noget indtjening, men de har også undgået en potentiel konkurs, siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:
- Det er vigtigt, at der ikke bliver tale om ekspropriation ved en direkte overtagelse, men om en frivillig aftale.
Fonden skal ikke bygge nye boliger men indkapsle finansieringen af købet af boligerne i boligsagen og løse de juridiske problemer knyttet til boligsagen:
- Det vil være en samfundsmæssig fornuftig løsning, siger Per Nikolaj Bukh.
