Den danske regering og Naalakkersuisut er blevet enige om en
rammeaftale, der skal understøtte en selvbærende udvikling i Grønland gennem
fremme af velfærd, langsigtet udvikling, ligeværdigt partnerskab og finansiering.
Der er tale om en fireårig aftale fra 2026-2029 og et samlet
beløb på 1,6 mia. kroner.
Den danske regering og Naalakkersuisut er blevet enige om en
rammeaftale, der skal understøtte en selvbærende udvikling i Grønland gennem
fremme af velfærd, langsigtet udvikling, ligeværdigt partnerskab og finansiering.
Der er tale om en fireårig aftale fra 2026-2029 og et samlet
beløb på 1,6 mia. kroner.
Landingsbane og havn
Af konkrete initiativer er parterne blevet enige om, at Danmark finansierer
anlæg af en ny regional landingsbane i Ittoqqortoormiit og en ny dybvandshavn i
Qaqortoq.
Derudover er de også blevet enige om, at Danmark fremover
skal afholde de udgifter, som Grønland har til behandling af grønlandske patienter
på danske hospitaler. Det er en årlig udgift på ca. 140 mio. kroner.
Dual-use formål
Hvorfor er det Ittoqqortoormiit med 350 indbyggere, der skal have en regional landingsbane.
Der er mange andre byer – også større byer - der har efterspurgt regionale
landingsbaner?
– Det her er Naalakkersuisuts ønske. Det er ikke sådan, at vi fra den danske
regering sidder og udpeger geografiske områder. Det går jeg ud fra, at man har
tænkt nøje igennem fra grønlandsk side, siger statsminister Mette Frederiksen
til Sermitsiaq.
Er der tale om dual-use – dvs. både civil og militær brug
af en sådan kommende landingsbane?
– Det er mit indtryk fra Naalakkersuisut, at alle investeringer har sigte på
flere forskellige formål. Det kan være det rent militære og forsvarsmæssige,
det kan være det erhvervspolitiske og det kan være i forhold til
redningsopgaver og andet.
– Det er generelt et stærkt ønske fra Naalakkersuisut,
at når vi foretager forsvarsinvesteringer, så har vi for øje, at det også kan
bruges til andre formål i det grønlandske samfund. Og det synes jeg er meget
fornuftigt.
Investeringer i kritisk infrastruktur
Tænker I at en kommende lufthavn i Ittoqqortoormiit skal bruges militært?
– Jeg tror, du skal stille de her spørgsmål til Naalakkersuisut. Vi har lavet en
rammeaftale om nogle investeringer i kritisk infrastruktur, og det er ikke
defineret i detaljen, hvordan tingene præcis skal se ud.
Hvad med dybvandshavnen i Qaqortoq. Hvordan er det
tænkt, at den skal bruges?
– I forhold til den konkrete brug af en dybvandshavn vil jeg foreslå, at I
spørger Naalakkersuisut. Vi har sikret en økonomi, som kan bringe den kritiske
infrastruktur fremad.
Sundhedsbehandling i Danmark
At etablere en lufthavn og en dybvandshavn er dyrt. Hvad er dine kommentarer
til at en stor del af de 1,6 mia. kroner afsat i denne rammeaftale skal gå til
disse to projekter. Kunne de ikke være brugt på andre ting i det grønlandske
samfund?
– Det gør de også. En af de store elementer i aftalen er sundhedsområdet, hvor
der er afsat 400 mio. kroner. Der er en del grønlandske patienter, som har
behov for behandling i Danmark, hvor vi nu går ind og dækker udgiften. Denne pulje
relaterer sig ikke kun til forsvar og sikkerhed, men til en række forskellige
områder. Noget er kritisk infrastruktur, noget andet er erhvervsudvikling og velfærd.
– Vi har forhandlinger med Naalakkersuisut omkring Arktis kapacitets-pakkerne,
og så er der her en investeringspakke, og det er i høj grad på baggrund af ønsker
fremsat af Naalakkersuisut.
Kræftpakker
Hvorfor vælger man nu fra dansk side at betale 140 mio. kroner årligt (ca. 400
mio. kroner over 4 år) til sundhedsområdet, som er et hjemtaget område?
– Det er fordi, at der er et ønske fra Naalakkersuisut om, at vi deles
mere om sundhedsudgifterne, og det har vi valgt at imødekomme fra den danske
regerings side. Det betyder meget for mange grønlændere. Selvfølgelig. Sådan er
det også i Danmark. Meget sundhedsbehandling kan klares i Grønland, mens nogle
patienter har behov for at komme til behandling på et dansk sygehus, og der
vælger vi at medfinansiere med 400 mio. kroner over 4 år.
Tænker du at grønlandske borgere kan blive omfattet af de danske
kræft-pakker?
– Det har i hvert fald været et ønske fra Naalakkersuisut, at et øget
fokus på kræftområdet, og det er noget som man fra grønlandsk side taler med sundhedsministeren
om.
Investeringslyst og robustgørelse
Hvordan hænger de mange investeringer, der sker i Grønland lige nu, sammen?
– De hænger sammen på den måde, at jeg håber at man kan se, at der er en
velvilje både fra Naalakkersuisut og fra den danske regering i forhold til at
sikre både flere og bedre investeringer i det grønlandske samfund og med det en
robustgørelse, så vi får et stærkere Grønland. Det er det, som alle ønsker. Og
det giver vi med rammeaftalen et væsentligt bidrag til.
