Nukissiorfiit ansætter ny økonomidirektør

Pætur Jørðdal Niclasen er blevet ansat som ny økonomidirektør i Nukissiorfiit.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at starte i Nukissiorfiit, og lære mine nye kollegaer at kende. Jeg ser frem til et godt samarbejde internt i virksomheden og med eksterne aktører, hvor vi sammen kan sikre en virksomhed i balance, udtaler Pætur Jørðdal Niclasen, der er ny økonomidirektør i Nukissiorfiit.
Offentliggjort

Fra 1. maj bliver Pætur Jørðdal Niclasen en del af Nukissiorfiit direktion som økonomidirektør.

Det skriver Nukissiorfiit i en pressemeddelelse.

Den nye økonomidirektør er uddannet cand.merc. i finansiering og regnskab, og han kommer fra en stilling som regnskabschef i Kommuneqarfik Sermersooq.

Energidirektør, Johan Danielsen, glæder sig over ansættelsen:

- Med en stærk baggrund inden for økonomi og ledelse vil han spille en central rolle i at styrke vores finansielle fundament og understøtte vores strategiske udvikling. Pæturs erfaring og kompetencer vil bidrage til at sikre en fortsat bæredygtig og effektiv drift af Nukissiorfiit til gavn for hele Grønland, udtaler energidirektør i Nukissiorfiit, Johan Danielsen.

Nukissiorfiits direktion består fra 1. maj 2025 af energidirektør, Johan Danielsen, teknisk direktør, Filip Sivertsen, økonomidirektør, Pætur Jørðdal Niclasen, og stabsdirektør, Sandra Husted Rasmussen.

Powered by Labrador CMS