Nuuk fylder 300 år tirsdag den 29. august 2028, og borgmester Avaaraq S. Olsen har en drøm: Om blot to år skal en del af jubilæumsfestens kunstneriske program foregå omkring en permanent opstillet friluftsscene på Spækhusnæsset i byens historiske kvarter, hvor det hele begyndte i sommeren 1728.
– Planlægningen af 300-års jubilæet er begyndt, og det vil være oplagt at indtænke Spækhusnæsset i festlighederne, siger Avaaraq S. Olsen til Sermitsiaq.
Nuuk fylder 300 år tirsdag den 29. august 2028, og borgmester Avaaraq S. Olsen har en drøm: Om blot to år skal en del af jubilæumsfestens kunstneriske program foregå omkring en permanent opstillet friluftsscene på Spækhusnæsset i byens historiske kvarter, hvor det hele begyndte i sommeren 1728.
– Planlægningen af 300-års jubilæet er begyndt, og det vil være oplagt at indtænke Spækhusnæsset i festlighederne, siger Avaaraq S. Olsen til Sermitsiaq.
Byens borgere og gæster bruger gerne den gamle bydel, men Spækhusnæsset ligger som et underligt mellemrum mellem det historiske område og den befærdede kyststi til Tuapannguit og Radiofjeldet. Undtagelsen var en søndag i september 2024, hvor masser af mennesker overværede afsløringen af den markante mindesten for Arnarulunnguaq og deltagelsen i 5. Thule-ekspedition.
Siden har kommunen eksperimenteret med området. Nogle gange med enorme jorddynger, som børn og unge bruger til BMX-baner; andre gange (som i dag) er pladsen ryddet. Nogle gange er indkørslen spærret af store kampesten, som gør næsset bilfrit; andre gange (som i dag) er det muligt at parkere bilen.
I Nuuk kan gode forslag strande på pladsmangel, men Spækhusnæsset rummer med sin centrale placering et uforløst potentiale: Mod fjorden et stort og allerede planeret område; mod Tuapannguit en dramatisk fjeldside som skabt til et amfiteater. Arnarulunnguaq fortjener selskab, og kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq støttede tidligere på året Avaaraq S. Olsens forslag til en helhedsplan for det historiske kvarter Nuup Saava.
– Det er samtidig min vision, at vi også skaber et område som Spækhusnæsset uden store bygninger, hvor vi giver folk mulighed for blot at være til stede midt i byen for at høre fuglene og bølgerne, siger Avaaraq S. Olsen.
Den vanskelige balance
Helhedsplanen, som dækker den historiske akse fra Aqqaluks Plads til Spækhusnæsset, starter ikke fra år 0. Siden en lokalplan i 2000 er der tænkt mange (fantasifulde) tanker om den gamle bydels anvendelse - fra stille fordybelse og børnenes leg til bolig og hotel. Netop det sidste forslag fik byens borgere på barrikaderne, da et malaysiske selskab ville bygge et luksushotel på Spækhusnæsset.
I 2023 spurgte Kommuneqarfik Sermersooq byens borgere om deres ønsker for den fremtidige anvendelse af Nuup Saava. Som en rød tråd i borgerinddragelsen løber ønsket om en bydel, der inviterer til ophold året rundt. Om Spækhusnæsset svarede 64 procent, at stedet skal være et rekreativt område med fokus på børn og familier. 25 procent stemte for butik, café og hotel, og 22 procent stemte for et kulturhus eller offentligt fælleshus. Kommunen følger flertallets ønsker i den videre planlægning.
– De gamle nuummiut er med på, at byen forandrer sig i takt med udviklingen, men mange følelser er tæt knyttet til den gamle bydel. Den vanskelige opgave for kommunen er at finde balancen mellem at bevare og samtidig skabe et levende, kulturelt og historisk område, så Nuup Saava får sin naturlige plads i byens 300 års fortælling, siger Avaaraq S. Olsen om sit forslag til en målrettet helhedsplan for området.
Tilgængelighed året rundt
Kommunen ejer de gamle, røde værftsbygninger med skindsystuen Kittat, lokalmuseet Nuutoqaq, restaurant Unicorn og det nationale turistråd Visit Greenland. I et privatejet bygningsafsnit lå Cafe Kûnguak, som i denne uge flytter til det gamle Kalaaliaraq i bymidten.
Et pejlemærke for borgerne og kommunalpolitikerne er områdets tilgængelighed året rundt, og derfor bliver anvendelsen af det gamle værftsområde forandret.
Visit Greenland flytter, og kommunen drøfter sammen med det kunstneriske og kreative miljø i Nuuk, hvad der giver mest mening at bruge lokalerne til. Borgmesterens idé er ikke blot små handelsboder, men også kreative værksteder, hvor folk møder kunstneren i færd med at skabe sine værker.
Restaurant Unicorn har de seneste år holdt lukket om sommeren til fordel for Qooqqut Nuan, men på kraftig opfordring fra kommunen holder spisestedet igen åbent året rundt.
Skindsystuen skal være større for at skabe bedre tilgængelighed, blandt andet med skindsyning på aftenskole, hvor mange allerede i dag lærer at sy den grønlandske nationaldragt fra bunden.
Lokalmuseet sætter endnu større fokus på fortællingen om Nuuks farverige historie gennem de 300 år.
I kort afstand fra værftsområdet ligger Holms Hus, som efter en omfattende renovering indrettes til Bogens Hus med litterære foredrag, oplæsninger og workshops. Et behov som er blevet større efter lukningen af byens eneste boghandel Atuagkat.
Tilgængelighed året rundt skal tages helt bogstaveligt, og borgmesteren foreslår en tryghedsskabende gadebelysning fra Aqqaluks Plads til Spækhusnæsset.
– Meget er igangsat i Nuup Saava for at binde kulturarv, byliv, tryghed, natur og aktivitet sammen, og vi respekterer de mange følelser, som knytter sig til de enkelte områder. Planerne skal realiseres med omtanke, og borgerne skal føle sig hørt. Den slags tager tid i et kommunalt system, men er til gengæld med til at holde kommunalbestyrelse og forvaltning på sporet, siger Avaaraq S. Olsen.
Penge afsat på budget 2027
Kommunen hyrer et rådgivningsfirma til planlægning af helhedsplanen for Nuup Saava, der bygger solidt på den omfattende borgerinddragelse i 2023. Kommunen lover i løbet af 2027 at holde befolkningen orienteret om de nye aktiviteter i den gamle bydel.
Det koster penge at realisere helhedsplanen, og de kan hentes fra kommunale konti til rekreative områder og de nye bystrategier. Kommunalbestyrelsen er enig om hovedlinjerne i budget 2027 med særskilte bevillinger til fire bystrategier: Nuuk 25 millioner kroner, Paamiut og Tasiilaq hver 10 millioner kroner og Ittoqqortoormiit 5 millioner kroner.
Med i budgetter for næste år er også penge til bedre skiltning med traditionel tekst og moderne QR-koder, som fortæller byens historie. Det kan for eksempel være på den gamle kirkegård ved domkirken Annaassisatta Oqaluffia, hvor salmedigteren Rasmus Berthelsen, redaktøren Lars Møller og sprogforskeren Samuel Kleinschmidt ligger begravet. I dag er stedet groet til og gravene sunket sammen, men en soignering og tydelig skiltning vil fortælle de besøgende på kirkegården om en afgørende periode i Nuuks og Grønlands historie.
