Hvis de færøske politikere beslutter at etablere en undersøisk tunnel til Færøernes sydligste ø, Suðuroy, til 5,3 milliarder kroner, er det uforsvarligt. Det fastslår formanden for Færøernes Økonomiske Råd, Johnny í Grótinum.
Færøerne er et lille land med 18 øer, hvoraf de 17 er beboede. Landet med de mange tunneler får flere og flere turister, i øjeblikket omkring 100.000 om året eller det dobbelte af indbyggertallet på Færøerne.Foto: Færøernes Økonomiske Råd
Det vil være Færøerne absolut største offentlige
investering. Men noget tyder på, at den omkring 23 km lange undersøiske vejtunnel
fra øen Sandoy (Sandø) til øen Suðuroy (Suderø) vil blive markant dyrere, end
politikerne i Landsstyret og Lagtinget – og deres eksperter - antager.
Tunnelen skal gøre det muligt at komme i bil
fra hovedstaden Torshavn på Streymoy (Strømø) til Færøernes sydlige store ø Suðuroy
på omkring en time.
Det vil være Færøerne absolut største offentlige
investering. Men noget tyder på, at den omkring 23 km lange undersøiske vejtunnel
fra øen Sandoy (Sandø) til øen Suðuroy (Suderø) vil blive markant dyrere, end
politikerne i Landsstyret og Lagtinget – og deres eksperter - antager.
Annonce
Tunnelen skal gøre det muligt at komme i bil
fra hovedstaden Torshavn på Streymoy (Strømø) til Færøernes sydlige store ø Suðuroy
på omkring en time.
Det er en halvering af transporttiden i
forhold til i dag, hvor rejsetiden er to timer med færge fra Torshavn til den
sydlige ø med blot 4.600 indbyggere.
Der er ikke råd til tunnel
Men de færøske politikere handler med hovedet
under armen, hvis de igangsætter projektet med at bygge tunnelen på nuværende
beslutningsgrundlag, mener Færøernes Økonomiske råd.
- Det
er uforsvarligt at bygge så dyrt et projekt, som ifølge tidligere estimater risikerer
at komme til at koste 5,3 milliarder kroner.
FÆRØERNE
Kan få en af verdens længste biltunneler
under havet
Forberedelserne til Suðuroy-tunnel-projektet
ligger hos det 100 procent offentligt ejede P/F Suðuroyartunnil. Det er blandt
andet selskabet, der har besluttet, hvordan tunnelens linjeføring skal være.
Tunnelbyggerierne på Færøerne, der begyndte I
1960erne, har transformeret ø-nationen både geografisk og socialt.
Hvor det før har taget
op imod fire timer at komme til Torshavn fra udkanterne af ø-samfundet, tager
det i dag op imod en time for 91 procent af indbyggerne.
Bliver den 23 kilometer
lange tunnel mellem Sandoy og Suðuroy realiseret, vil Færøerne få en af verdens længste
biltunneler under havet. Den vil kun blive overgået af den 27 km lange norske
Boknafjordstunnel, som forventes at stå færdig i 2027.
Japan, England og
Frankrig
Der findes dog endnu
længere togtunneler. Den japanske Seikantunnel, der forbinder øerne Honshu
og Hokkaido, topper listen over de
længste undersøiske tunneler. Den er næsten 54 kilometer lang. Eurotunnelen
under havet mellem Dover i England og Calais i Frankrig er næstlængst med godt
50 kilometer.
/Bent
- Årsagen til, at vi finder det uforsvarligt er,
at Færøerne har en uholdbar finanspolitik og en gæld på omkring 40 procent af landets
bruttonationalprodukt, BNP, på 27 milliarder kroner, så der er slet ikke råd
til at bygge den tunnel, siger den indflydelsesrige økonom Johnny í
Grótinum til Sermitsiaq.
Han er formand for Færøernes Økonomiske Råd
og Landsbanki Føryoa, Landsbanken. Såvel banken som rådet vurderer, at prisen på
tunnelen risikerer at komme op på de nævnte 5,3 milliarder kroner.
- Det
svarer til 20 procent af Færøernes BNP. Det kan vores økonomi ikke holde til
med den aktuelle uholdbare finanspolitik, påpeger Johnny í Grótinum.
Det Økonomiske Råd vurderede i januar i år,
at den færøske finanspolitik er uholdbar, da velfærdsudgifterne vil overstige
indtægterne på grund af en kraftig vækst i antallet af ældre borgere de næste
10-15 år.
Skal være færdig i 2035
Landsstyret med den socialdemokratiske lagmand
Aksel V. Johannesen i spidsen har et politisk flertal i Lagtinget bag sig. Den
færøske regering går efter at træffe endelig beslutning om igangsættelse af det
megastore Suderø-projekt en gang i midten af 2026. Tunnelen skal stå færdig i
2035.
Landsstyrets plan er, at Lagtinget om
halvandet år skal træffe den endelige beslutning, om projektet skal
igangsættes. Afgørelsen kommer efter, at tunnelen er projekteret, udbudt til
entreprenører og prisen er kendt. Her er den svenske entreprenørgigant NCC, der
har mange års erfaringer med at bygge undersøiske tunneler på Færøerne, favorit
til at få opgaven.
For et år siden åbnede en 11 kilometer tunnel
mellem Sandoy og Streymoy. Og i 2020 åbnede Eysturoy-tunnelen mellem Torshavn
og Eysturoy (Østerø), begge bygget af NCC. De to tunneller kostede tilsammen cirka
2,9 milliarder kroner.
- Det er helt fantastisk, at Sandoy-tunnelen
nu også er færdig sammen med Eysturoy-tunnelen. Disse to undersøiske tunneller
udgør et megaprojekt for Færøerne, som vil have en meget stor betydning for os
og for samfundsudviklingen, sagde direktør Teitur Samuelsen fra selskabet for
de to tunnelprojekter med åbningen af Sandoy-tunnelen den 22. december sidste
år.
Efterlyser flere reformer
Men Suðuroy-tunnel-projektet møder voldsom
kritik fra økonomer, der mener, at myndighederne i alvorlig grad undervurderer
omkostningerne til tunnel-projektet.
- Vores
holdbarhedsberegninger af finanspolitikken siger, at Færøerne i løbet af de
næste 15 år er nødt til at optage 10-12 milliarder kroner i gæld blot til det
offentliges drift og normale investeringer.
- Der
er blandt andet planlagte investeringer for cirka 1,5 milliarder kroner i
udbygning af Færøernes Universitet med én campus for at holde på de unge i
længere tid, mener Johnny í
Grótinum.
Og han
fortsætter:
- Vi har et kæmpebehov for
offentlige investeringer over de kommende 15 år. Der er behov for, at
politikerne laver reformer, blandt andet forhøjer pensionsalderen, laver mere
effektiv ældrepleje, har yderligere offentlige investeringer i den grønne
omstilling, blandt andet vindmøller, og sygehusvæsenet.
- Samlet kræver dette
kæmpeinvesteringer. Derfor er der ikke råd til endnu et dyrt tunnelprojekt. Regeringen har bebudet en rosværdig
forhøjelse af pensionsalderen, men der skal gennemføres endnu flere reformer
for gøre finanspolitikken holdbar, siger formanden for Færøernes
Økonomiske Råd og Landsbanken.
Johnny í
Grótinum fastslår, at politikerne ikke kan gældsætte
Færøerne for et stort tocifret milliardbeløb og efterlade regningen til
efterkommerne.
En af verdens længste
Ifølge det 100 procent offentligt ejede
tunnelsselskab, P/F Suðuroyartunnil, som Landsstyret læner sig op ad, vil den
anslåede pris på megaprojektet være 3,5 milliarder kroner. Det vil blive
Færøernes hidtil største infrastrukturprojekt og en af verdens længste undersøiske
tunneler.
Oven i udgifterne til tunnelen kommer udgifter
på en halv milliard til vejføring omkring tunnelen, hvorved prisen for det
samlede projekt er oppe på fire milliarder kroner.
Færøerne har 54.600 indbyggere. Øgruppens
levestandard er høj. Færøernes BNP pr. indbygger er med 496.000 kroner således det
højeste i Rigsfællesskabet, mens BNP pr. indbygger er 472.000 kroner og 371.000
kroner i henholdsvis Danmark og Grønland.
Færøsk økonomi er i fin form, men mørke skyer
trækker op i horisonten, hvis politikerne på det nuværende grundlag beslutter
at etablere en ny megatunnel.
Formand: - Politikerne handler hovedløst
- Der
bliver skabt store værdier på Færøerne. Kagen er stor, men politikerne handler
hovedløst, når de fortæller befolkningen, at tunnelprojektet kun kommer til at
koste fire milliarder kroner. Der er ikke råd til en tunnel, som ender med at
koste over fem milliarder kroner, siger Johnny í Grótinum.
Samfundsøkonomiske cost-benefit-analyser
viser, at selve den undersøiske tunnel maksimalt må koste 3,3 milliarder kroner
for at være lønsom for samfundet.
Færøerne er inde i en højkonjunktur med stærk
økonomisk vækst. Selv om økonomer advarer politikerne mod at spænde buen for
hårdt med en gigantisk investering, er der bred politisk enighed i Lagtinget
om, at det er nødvendigt at investere i den såkaldte sydtunnel.
Det færøske landsstyre har sendt lovpakken om
Suderøtunnellen i høring. Fristen til at komme med kommentarer til høringen er den
12. december.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.