Olieselskab: Borerig har ikke kurs mod Grønland - endnu 

Det britiske selskab 80 Mile, der samarbejder med det amerikanske Greenland Energy Company om olieprojektet i Nunap Qeqqa (Jameson Land) pointerer nu, at boreriggen ikke ankommer til Ittoqqortoormiit, "før de nødvendige tilladelser er på plads.”

Det canadiske selskab Stampede Drilling har stået for at bygge boreriggen til Greenland Energy Company og 80 Mile, der sidder på de tre olielicenser i Nunap Qeqqa (Jameson Land). 80 Mile skriver nu, at de er helt bevidste om, at de ikke har tilladelse til at bore på nuværende tidspunkt. "Men vi er nødt til at forberede os i forventning om, at tilladelsen kommer."
Offentliggjort

Et foto på Linkedin af en nybygget borerig og teksten "Bound for Greenland" (Med kurs mod Grønland) har skabt forvirring om, hvor tæt de to selskaber britiske 80 Mile og amerikanske Greenland Energy Company er på at påbegynde deres planlagte prøveboringer i Nunap Qeqqa (Jameson Land). 

Selskaberne har nemlig ikke tilladelserne på plads til at sætte udstyr i land og påbegynde boringer, hvilket departementschef i råstoffer for nyligt har pointeret over for Sermitsiaq

Et foto på Linkedin af en nybygget borerig og teksten "Bound for Greenland" (Med kurs mod Grønland) har skabt forvirring om, hvor tæt de to selskaber britiske 80 Mile og amerikanske Greenland Energy Company er på at påbegynde deres planlagte prøveboringer i Nunap Qeqqa (Jameson Land). 

Selskaberne har nemlig ikke tilladelserne på plads til at sætte udstyr i land og påbegynde boringer, hvilket departementschef i råstoffer for nyligt har pointeret over for Sermitsiaq

Afventer nødvendige tilladelser 

Selskabet 80 Mile forsikrer nu, at boreriggen ikke ankommer til Ittoqqortoormiit, før tilladelserne er på plads. 

I en mail til Sermitsiaq skriver de, at boreriggen rigtig nok er bygget og testet, men ikke afsendt endnu, og "under alle omstændigheder ikke ankommer til Ittoqqortoormiit, før de nødvendige tilladelser er på plads" 

”Billedet i Stampede Drillings opslag viser riggen, som netop er blevet bygget og testet i USA. Den er endnu ikke afsendt – og bliver det ikke foreløbig. Når den afsendes, pakkes den i skibscontainere og sejles mod Grønland i forventning om boring. Og under alle omstændigheder ankommer den ikke til Ittoqqortoormiit, før de nødvendige tilladelser er på plads.”

Logistikken kræver lang forberedelse 

Selskabet skriver videre, at logistikken kræver lang forberedelse, og at det er det, de er i gang med. 

”Vi er helt bevidste om, at 80 Mile ikke har tilladelse til at bore på nuværende tidspunkt. Men vi er nødt til at forberede os i forventning om, at tilladelsen kommer. En operation som denne kræver omkring et års forberedelse, og logistikken kan ikke først sættes i gang den dag, en tilladelse måtte foreligge. Derfor gør vi os klar parallelt med, at Selvstyret behandler ansøgningen. Det foregriber ikke afgørelsen, og der påbegyndes ingen boring, før de nødvendige godkendelser er på plads.”

Selskaberne har tidligere meldt ud, at de forventer at afskibe boreriggen i september med henblik på at starte prøveboringer i begyndelsen af oktober. 

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS