Det franske krydstogtskib Le Commandant Charcot, der for første gang sejlede i vintermånederne i Vestgrønland, har givet borgerne mulighed for at tjene ekstra penge. Borgerne mener, at krydstogtskibe bør være en større indtægtskilde i fremtiden
Under besøget i Qasigiannguit fik borgerne mulighed for at besøge skibet Le Commandant Charcot. Johannes Mathæussen og kaptajn Etienne Garcia er på billedet.Foto: Privatfoto
ArneMølgaardJournalist
Offentliggjort
Krydstogtskibet som også er isbryder Le Commandant Charcot, der ejes af det franske rederi Compagnie du Ponan, rejser for første gang i det vestlige Grønland, hvilket åbnede mulighed for at indbringe penge til turistoperatører og lokale indbyggere i byer og landsbyer, hvor skibet anløber.
Efterhånden som antallet af krydstogtskibe, der anløber byer og landsbyer, stiger, mener de, der arbejdede på Le Commandant Charcot, at der er behov for at drøfte, hvordan man kan tjene flere penge end de gør i øjeblikket.
Krydstogtskibet som også er isbryder Le Commandant Charcot, der ejes af det franske rederi Compagnie du Ponan, rejser for første gang i det vestlige Grønland, hvilket åbnede mulighed for at indbringe penge til turistoperatører og lokale indbyggere i byer og landsbyer, hvor skibet anløber.
Annonce
Efterhånden som antallet af krydstogtskibe, der anløber byer og landsbyer, stiger, mener de, der arbejdede på Le Commandant Charcot, at der er behov for at drøfte, hvordan man kan tjene flere penge end de gør i øjeblikket.
Overværer hundeslædevæddeløb
Krydstogtskibet Le Commandant Charcot, der er specielt indrettet til at sejle i den arktiske is, sejlede i februar fra Canada til Syd- og Østgrønland og videre til Reykjavik i Island. Derefter tilbage til Sydgrønland og videre til Sisimiut, hvor formålet var at overvære hundeslædevæddeløb i forbindelse med Avannaata Qimussersua, der blev afviklet i slutningen af marts. Det fortæller guide og besætningsmedlem Julien Caquineau. Han har boet i Oqaatsut og Ilulissat i 19 år og har de seneste to år været besætningsmedlem på Le Commandant Charcot.
- I de foregående år havde andre krydstogtskibe generet hvalfangst. Derfor var det vigtigt for os at undgå dette på vores rejser. Så før vi sejlede til vores destination, kontaktede vi lokale myndigheder for at se, om de ville tillade os at gøre det, siger guide og besætningsmedlem på skibet Julien Caquineau.Privatfoto
- Turister ser hundeslædevæddeløb og nyder også at blive transporteret med hundeslæder og snescootere.
- Mens vi var i Sisimiut, besøgte borgmester Malik Bertelsen fra Qeqqata Kommunia skibet og udtrykte ønsket om at arbejde tættere sammen i fremtiden, siger han.
Og selv om isen stadig var stor, fortsatte skibet mod nord.
En vellykket tur til Qasigiannguit
Le Commandant Charcot prøve at anløbe Qasigiannguit, men der var for meget is. Derfor lagde skibet til på isen ikke langt fra byen, og turisterne sætter pris på at møde de lokale indbyggere, siger Julien Caquineau.
- Turister ønsker at komme tæt på indbyggerne i det område, de besøger, så vi tilbyder dem en krydstogttur, og det har været meget populært.
- Da vi var i Qasigiannguit, var der 350 gæster om bord på skibet, og der var også grønlandsk mad på isen ved skibet, og turisterne blev også transporteret i land med snescooter.
- Vi har et nært forhold til folk, når vi rejser, og det er en stor glæde for os alle, siger hun.
Skibet skulle have sejlet fra Qasigiannguit til Ilulissat, men måtte aflyse.
Kunne ikke nå til Ilulissat
De lokale turistoperatører i Ilulissat har gentagne gange påpeget, at de lokale turistoperatører kun udnyttes i ringe grad, når krydstogtskibe anløber Ilulissat, mens udenlandske turistoperatører udnyttes i stor stil. Det var netop årsagen til, at de lokale turistoperatører i Ilulissat sidste år demonstrerede på havnen med store skilte.
Julien Caquineau siger, at på grund af en varslet demonstration i forbindelse med ankomsten af Le Commandant Charcot til Ilulissat, skibet måtte fortsætte nordpå, før det nåede Grønlands største turistmål.
- Det er naturligvis ærgerligt, at krydstogtskibet ikke ankom til Ilulissat, men når krydstogtskibene ankommer til Ilulissat, siger de lokale turistoperatører, at de kun har lidt arbejde at gøre, så jeg forstår godt deres protest.
Ifølge TimotheusPetersen, der er vist på billedet til venstre, blev hundeslædeførerer og andre som hjalp til under besøget i Kullorsuaq, blev inviteret til en fin middag i skibet.Privatfoto
- Men jeg er sikker på, at dette ikke vil være et problem i fremtiden, og vi ser frem til at komme til Ilulissat, siger hun.
Skibet skulle have sejlet fra Qasigiannguit til bygden Kangerluk nord for Qeqertarsuaq, men da der er isfangst i nærheden af bygden, og der er en slæde- og snescootervej, blev skibet uden for isen.
I den følgende uge tilbragte Le Commandant Charcot nogle få dage i Kullorsuaq.
En mulighed der skal udnyttes bedre
Johannes Mathæussen siger, at selv om skibet ikke har været i Qasigiannguit længe, har han haft mulighed for at tjene lidt penge. Han blev kontaktet, før skibet ankom, og han havde derfor mulighed for at servere grønlandsk mad ved at sætte et bord op på isen ved skibet.
- Ud over at servere grønlandske retter, kørte jeg turisterne til bygden med en snescooter, som jeg tjente 3.000 kroner for.
De fleste af de turister, der rejser med krydstogtskibet som også er isbryderer Le Commandant Charcot, kommer fra Tyskland, USA, Frankrig og Canada, og de er meget glade for at blive budt velkommen i byer og landsbyer på denne tid af året, siger Julien Caquineau.Foto: Johannes Mathæussen.
- Muligheder som dette bør være flere og vi bør gøre mere for at udnytte disse muligheder, siger Johannes Mathæussen.
Han har tidligere kørt turister, deriblandt Jonathan Motzfeldt og prins Joachim.
Da turisterne fra Le Commandant Charcot ankommer til Kullorsuaq blev de kørt med hundeslæde, siger medlem af bygdebestyrelsen Timothy Petersen.
- Det er lidt mærkeligt, at der er så mange krydstogtskibe om vinteren. Vi har ikke så mange planer for deres besøg, derfor havde håndværkere og beygdeboer ikke har mulighed for at sælge deres håndværker.
- Men turisterne oplevede hundeslædetur, og det koster 2.000 kroner for dådan en tur. Det er naturligvis en fordel, siger han.
Efterhånden som antallet af krydstogtskibe stiger, mener han, at der bør tages hensyn til muligheden for at gøre mere planlagte indtægter fra dem.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.
