Organisationer præsenterer grønlandske investeringsmuligheder for milliarder

Investeringsselskabet Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) var blandt deltagerne på årets Future Greenland-konference, hvor de præsenterede en række bæredygtige energi- og råstofprojekter, der ifølge selskabet kan sættes i gang og skabe milliardstore skatteindtægter og en mere robust og selvbærende økonomi i Grønland.

Investeringsmuligheder for 40 mia. kroner 

Investeringskataloget, der er blevet til i samarbejde med Grønlands Erhverv og Dansk Industri, bygger på et års arbejde og omkring 50 dialogmøder med virksomheder, eksperter og organisationer i Grønland. Ifølge CIP er der investeringsmuligheder for over 40 mia. kr. heraf mere end 12 mia. kr. i projekter, der kan sættes i gang inden for fem år.

Fælles for projektideerne er, at de tager udgangspunkt i grønlandske styrkepositioner og bygger videre på de initiativer, der allerede bliver arbejdet på.

Vand, sol og vindenergi

Af investeringsmuligheder på kort sigt - dvs. inden for fem år - nævnes etablering af landstrøm på havne, en ny pulje med tilskud til energirenovering og elektrificering, vedvarende energianlæg i mindre byer og bygder og udnyttelse af overskudsenergi. 

På længere sigt nævnes ny vandkraft, gletsjermelsprojekt, Molybdæn-minen i Østgrønland og relaterede energi- og transportanlæg, grafitminen ved Amitsoq og endelig datacentre og datainfrastruktur.

Vedvarende energianlæg i byer og bygder

Til mange af projekterne vil det ifølge CIP være nødvendigt at tiltrække international kapital samt at blande offentlige og private finansieringskilder. Kataloget giver også en række bud på, hvordan det kunne gribes an. Herunder en kortlægning af, hvilke EU-programmer der potentielt kunne støtte forskellige projekter, samt en beskrivelse af mulighederne for at oprette en arktisk fond. 

– Vi har i udarbejdelsen af kataloget lagt vægt på at bygge oven på Grønlands styrkepositioner og tage afsæt i projektidéer, der allerede arbejdes med i Grønland. Og vi har være meget bevidste om, at kataloget skal afspejle områder, som prioriteres i Grønland. Derfor er vi meget glade for interessen for oplægget. Vi løb faktisk tør for fysiske kopier af kataloget og måtte melde udsolgt, siger Charlotte Jepsen, der er ledende partner i CIP. 

 – Vedvarende energi er omdrejningspunktet for mange af projektidéerne og adgang til billig vandkraft spiller i den forbindelse en vigtig rolle. Med det afsæt er der 4 projektidéer i kataloget, som er oplagte at starte med, fordi de kan implementeres relativt hurtigt: Små VE anlæg i de mindre byer/bygder, landstrøm i havne, energirenoveringer af bygninger og elektrificeringsprojekter, som kan aftage strøm fra vandkraftværkerne, udtaler Charlotte Jepsen. 

Den danske regering skal på banen 

Tidligere medlem af Folketinget for IA, konsulent i INUVA, Aaja Chemnitz, er en af de ressourcepersoner, der har bidraget med faglig sparring til investeringskataloget.

– Jeg synes det er interessant, at man kigger nærmere på de her storskalaprojekter. Men det er også en vigtig pointe, at vi har brug for små og mellemstore virksomheder, som udgør 90 procent af alle virksomheder i Grønland. Det er oplagt med offentlige-private partnerskaber, og det kræver, at den danske regering kommer på banen og engagerer sig i at skabe erhvervsudvikling. 

– Der burde være en klar dansk interesse i, at Grønland tjener flere af sine egne penge. Det er fint med de tilskud, som Grønland modtager fra Danmark og EU, men det er afgørende, at vi får sat gang i erhvervsudvikling, som skaber bedre økonomi i hele samfundet, siger Aaja Chemnitz