MOTOORI

Poca blandt udstillerne på Danfish-messe

Grønland får sit eget område, når fiskerimessen Danfish løber af stablen i Aalborg den 7.-9. oktober. Blandt udstillerne på messen er bådeværftet Poca Både og Glasfiber, der glæder sig til at vise deres nyeste model Poca MK4 Imarmioq frem for kunderne.

Poca Både og Glasfiber er blandt udstillerne på den kommende Danfish-messe i Aalborg. De tager deres nyeste båd med på udstillingen – Poca 600 MK4 Imarmioq.
Offentliggjort

Der forventes 12.000-15.000 deltagere fra mere end 50 lande fra den 7.-9. oktober, når årets Danfish messe løber af stablen i Aalborg. 

Det er Aalborg Kongres- og Kultur Center (AKKC), der står bag messen ligesom de står bag Polar Expo i Ilulissat. 

Deltagelse fra Grønland 

Blandt deltagerne er flere fra Grønland herunder Departementet for Fiskeri og Fangst, konsulenttjenesten for fiskere og fangere – KONFIFA, fisker- og fangerforeningen KNAPK, Telestyrelsen, Tusass, Qalut Vónin, Royal Arctic Line og Avannaata Kommunia.

Derudover ventes mange andre firmaer med interesse i Grønland at deltage på messen for eksempel Garmin og Poca Både og Glasfiber. 

Navnekonkurrence på Facebook 

ARCTICEXPO 2026

Kommuneqarfik Sermersooq og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har netop indgået et samarbejde om at afholde ArcticExpo – Fishing & Hunting i Nuuk. 

Messen finder sted første gang 21.-23. april 2026 og bliver en tilbagevendende begivenhed hvert andet år. 

AKKC står i forvejen bag PolarExpo i Ilulissat og DanFish International i Aalborg. Den nye messe i Nuuk skal skabe netværk, præsentere nye teknologier og produkter samt samle beslutningstagere og erhvervsfolk fra hele branchen.

Poca Både og Glasfiber glæder sig til at vise deres nyeste båd MK4 Imarmioq frem for kunder og forretningsforbindelser. 

– Tilbage i december havde vi en konkurrence på Facebook, hvor folk kunne komme med forslag til, hvad vores nye båd skulle hedde, og der var flest stemmer på Imarmioq, så den har vi nu sat i produktion, fortæller Betina Petersen Marker, der siden 2011 har stået i spidsen for den familieejede virksomhed samme med sin mand Erik Marker.

 Imarmioq – der betyder hav – har den største lasteplads i 600-serien. 

– Den er blevet taget godt imod, og det er jo dejligt, når man har brugt tid på at udvikle en ny model, siger Betina Petersen Marker om den nye Poca 600 MK4 Imarmioq, der blev lanceret i 2025.

Båden er bygget til at håndtere hårde opgaver, og er ideel til erhvervsmæssige formål. Men derudover er den som de andre Poca-joller fleksibel og kan indrettes helt efter kundens ønsker. 

– Imarmioq er bredere og har en anden udformning i stævnen end vores andre 600-både. Derudover kan den tilpasses på mange forskellige måder. 

: For ekstra komfort og beskyttelse mod vejrforhold kan POCA 600 MK4 Imarmioq leveres med en lukket hardtop og skydedør.

Betina Petersen Marker oplever, at der er blevet taget rigtig godt imod den nye model, og der skulle allerede sejle en del både rundt i Grønland blandt andet et par orange versioner, der er solgt til lufthavnen i Nuuk. 

– Den er blevet taget godt imod, og det er jo dejligt, når man har brugt tid på at udvikle en ny model. Vi er altid glade for at få input fra vores kunder, og vi tager faktisk ofte imod kunder fra Grønland, der er på besøg i Danmark og som lige kigger ind forbi Hedensted. Det er vi meget glade for, siger Betina Petersen Marker.

Powered by Labrador CMS