ROYAL GREENLAND EFTER FORHANDLINGS-STOP

– Polar Seafood lukkede forhandlinger ned

Polar Seafood har kaldt det et forhandlingssammenbrud. Men det er Polar Seafood selv, der har afsluttet forhandlingerne. Det siger Royal Greenlands topchef Toke Binzer i sagen om fiskefabrik i Aasiaat.

- Når Naalakkersuisut beder os om at finde en løsning, så gør vi det, selv om Royal Greenland isoleret ikke vinder noget ved det. Men når vi så ser, at vores tilbud bliver fejet af bordet af Polar Seafood, der siger, at de vil have hele hellefisk-kvoten på 5.000 tons, som selvstyret ville give nye aktører, så er det svært at finde en løsning, som begge parter kan se sig selv i, siger Royal Greenland-topchef Toke Binzer.
Offentliggjort

Når forhandlinger mellem to parter stopper, er det ofte på grund af, at begge parter ikke udlægger teksten på den samme måde.

Det er åbenlyst tilfældet med de stoppede forhandlinger mellem fiskerigiganterne Royal Greenland og Polar Seafood.

Når forhandlinger mellem to parter stopper, er det ofte på grund af, at begge parter ikke udlægger teksten på den samme måde.

Det er åbenlyst tilfældet med de stoppede forhandlinger mellem fiskerigiganterne Royal Greenland og Polar Seafood.

Toke Binzer italesætter nu, at der generelt er opnået et godt samarbejde parterne imellem i sagen om at finde en løsning på at redde Polar Seafoods fabrik i Aasiaat, men at det ikke er lykkedes i denne sag.

- Vi har ikke afbrudt nogen forhandlinger. Vi har fået at vide fra Polar Seafood, at de ikke ønsker flere møder med os, siger Royal Greenland-topchef Toke Binzer til Sermitsiaq.

Og hvem har så skylden for, at forhandlingerne stoppede, har Sermitsiaq spurgt Royal Greenlands administrerende direktør Toke Binzer om.

POLAR RAAJAT

Polar Raajat A/S er ejet af de to selskaber Polar Seafood Denmark A/S og Polar Seafood Greenland. Hovedaktionær i Polar Raajat er Polar Seafood Greenland med 57 procent af aktierne.

Sidste år havde Polar Raajat, der ejer en fabrik i henholdsvis Aasiaat og Nuuk, en omsætning på 512 millioner kroner og et overskud på 11 millioner kroner.

Polar Raajats fabrik i Aasiaat har gennem en årrække produceret rejer, hellefisk, torsk, rogn og krabber. Fabrikken har brug for mindst 10.000 tons rejer for at sikre 12 måneders drift. Og det er ikke tilfældet. På grund af et fald i rejekvoterne og den nye fiskerilov kommer fabrikken til at mangle 4.000 tons rejer i år og næste år.

Hvis der ikke bliver fundet en permanent politisk løsning, da der ikke er økonomi i driften med det begrænsede råvaregrundlag, fabrikken har, vil Polar Seafood lukke fabrikken tre måneder i slutningen af 2026.

Bent Salling, CEO i Polar Seafood Greenland, der er den grønlandske del af fiskerimperiet, har flere gange i år meldt ud over for både medier, Naalakkersuisut og Inatsisartut, at de faldende råvareforsyninger kan føre til permanent lukning. Fabrikken har mere end 110 ansatte, og de første ansatte har allerede sagt op.

Som en langtidsløsning har Polar Seafood foreslået, at rejeindhandlingen bliver lukket, mens fabrikken skal fortsætte ved at udvikle med en større produktion af hellefisk.

Kilde: Polar Raajat / Polar Seafood Greenland

- Vores forhandlinger med Polar Seafood endte, fordi Polar Seafood meddelte, at nu ville de ikke snakke med os længere, siger han.

Topchefen er forundret over, at Sermitsiaq i en artikel den 17. april skrev, at forhandlingerne med Polar Seafood var brudt sammen.

Bent Salling, administrerende direktør i Polar Seafood Greenland, bekræftede dengang, at de to fiskerikoncerner ikke kunne finde en løsning på at redde Polar Seafoods reje- og fiskefabrik fra lukning.

Bent Salling bekræftede ligeledes, at der var tale om et forhandlingssammenbrud.

Binzer: - Large tilbud

Men sagen er mere nuanceret, ifølge Toke Binzer. For det var Polar Seafood, der ikke ville forhandle mere, selv om at Royal Greenland tilbød Polar Seafood at hjælpe med leverancer af rejer, forklarer han.

- Polar Seafood havde behov for en ekstra mængde rejer, og Naalakkersuisut ønskede, at vi undersøgte mulighederne for at imødekomme dette behov. Vi tilbød Polar Seafood at levere halvdelen af de 4.000 tons rejer, de i år siger, at de vil mangle på deres fabrik i Aasiaat.

- Men Polar Seafood måtte selv finde den anden halvdel rejer, sagde vi. Det synes jeg var et ret large tilbud.

- Royal Greenland var også parate til at se på hellefisk, så vi som samlet branche kunne finde en løsning, som vi også kunne se os selv i.

- Men det sagde Polar Seafood også nej tak til. De ønskede ikke flere møder med os, men i stedet en politisk løsning på sagen om fabrikken i Aasiaat, siger Toke Binzer.

Hvad med Royal Greenlands rejefabrikker i Sisimiut og Ilulissat i 2027 og 2028. Kommer de også til at mangle forsyninger af rejer?

- Ja, vi kommer i samme situation som Polar Seafood i Aasiaat næste år. Vi har allerede lukkedage på fabrikkerne i år. Det bliver forventeligt værre næste år.

- Vi har derfor gerne ville finde en løsning med Polar Seafood om rejefabrikkerne i år og i fællesskab med politikerne finde en løsning for hellefiskene de kommende år. Det kunne betyde, at begge selskaber kunne stå i en win-win-situation, siger han.

Tilbud fejet bordet af Polar Seafood

Hvorfor skal I overhovedet hjælpe jeres største konkurrent?

- Det er egentligt paradoksalt. Men grunden er, at vi er ejet af selvstyret. Når Naalakkersuisut beder os om at finde en løsning, så gør vi det, selv om Royal Greenland isoleret ikke vinder noget ved det.

- Men når vi så ser, at vores tilbud bliver fejet af bordet af Polar Seafood, der siger, at de vil have hele hellefisk-kvoten på 5.000 tons, som selvstyret ville give nye aktører, så er det svært at finde en løsning, som begge parter kan se sig selv i, siger Toke Binzer.

Som tidligere beskrevet i Sermitsiaq har Royal Greenland og Polar Seafood forhandlet siden februar i år.

- Erhvervet er nødt til at byde ind med løsningsmuligheder, udfordringerne kan ikke løses alene på politisk niveau, skrev naalakkersuisoq for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Borg i en pressemeddelelse i slutningen af februar.

Ministeren oplyste i et svar på et paragraf 37-spørgsmål fra Atassuts medlem af Inatsisartut, Aqqalu C. Jerimiassen, at han løbende var dialog med Polar Seafood om Aasiaat-fabrikken.

Samtidig skrev Peter Borg, at han havde bedt Polar Seafood og Royal Greenland om at gå i en dialog om, ”hvordan de eventuelt sammen kan sikre beskæftigelse på de landbaserede anlæg ved fortsat nedadgående rådgivning”.

De forhandlinger er for nu løbet ud i sandet.

Naalakkersuisut i tæt dialog med Polar

Naalakkersuisut og Polar Seafood Greenland A/S er i disse dage i en tæt dialog om at sikre råvaretilførslen til fabrikken i Aasiaat for at opretholde beskæftigelsen.

Det skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse på sin hjemmeside den 23. april.

Ifølge pressemeddelelsen arbejder parterne intenst i en konstruktiv ånd og er enige om at forsøge at finde en fælles løsning til gavn for alle.

- Parterne er enige om at finde en løsning hurtigst muligt af respekt for, at ansatte på fabrikken, berørte virksomheder og lokalsamfund kan få vished om deres fremtid. Parterne vil komme med en fælles udtalelse, så fremt der findes en fælles løsning, hedder det videre.

Sermitsiaq bad den 17. april naalakkersuisoq Peter Borg, om en kommentar til bl.a. følgende:

At forhandlingerne mellem Polar Seafood Greenland og Royal Greenland er stoppet – og ifølge Polar Seafood brudt sammen - da de to selskaber ikke har kunnet finde en kommerciel løsning i sagen, der er interessant for begge parter.

Men foreløbig er Peter Borg tavs og har ikke svaret på Sermitsiaqs henvendelse.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS