Erhverv 

 Rekordmange høringssvar til ny turismelov

Naalakkersuisuts forslag til en ny turismelov har fået rekordmange turistoperatører og selskaber til tasterne for at afgive høringssvar. Det er især kravet om 2/3 ejerskab i Grønland, der vækker kritik, men mange er også bekymrede for kravet om autorisation og manglen på konsekvensanalyser

Den kommende nye turismelov har til formål at fremme udviklingen af turisme i Grønland, samt at sikre, at udøvelsen af turistvirksomhed sker under hensyntagen til sikkerhed, sundhed, miljø og bæredygtighed, og at turistaktører bidrager til udviklingen af det grønlandske samfund. Forslaget har affødt 60 høringssvar

Turismeloven, som Naalakkersuisut har haft i høring frem til 5. juni, har affødt intet mindre 60 høringssvar fra organisationer, departementer, kommuner, virksomheder og enkeltpersoner. Det er ny rekord. Til sammenligning blev der indleveret ca. 40 høringssvar til fiskeriloven.

Afledte konsekvenser

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Historier som denne kræver abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

Turismeloven, som Naalakkersuisut har haft i høring frem til 5. juni, har affødt intet mindre 60 høringssvar fra organisationer, departementer, kommuner, virksomheder og enkeltpersoner. Det er ny rekord. Til sammenligning blev der indleveret ca. 40 høringssvar til fiskeriloven.

Afledte konsekvenser

Langt hovedparten af høringssvarene er meget kritiske over for den nye turismelov. Det handler i overvejende grad om konsekvenserne af kravet om, at mindst 2/3 af deltagerne i et selskab skal være personer med folkeregisteradresse og skattepligt i Grønland. Det vil nemlig betyde, at flere selskaber ikke kan fortsætte med at drive turistvirksomhed i Grønland, og det har også afledte konsekvenser for lokale aktører. Det skriver for eksempel Elna Jensen, der driver et vandrehjem på gården i Sillisit. For 90-95 procent af hendes gæster kommer fra Blue Ice Explorer, og hvis de – der er udenlandsk ejet – ikke kan fortsætte, vil det gå ud Elna Jensens forretning: ”Ved at fjerne turismeoperatører der har et godt samarbejde med os små steder, vil have en meget stor effekt. Det drejer sig ikke kun om vandrehjemmet, men også om min café/souvenirbutik i Qassiarsuk som ligger i UNESCO verdensarvsområde. Da alle Blue Ice Explorers gæster kommer forbi bygden.”

 Risikovillig kapital 

Mange høringssvar forholder sig også kritisk i forhold til kravet om autorisation for at udøve turistvirksomhed, og udsigten til nye regler for zoneinddeling, der besværliggør turistoperatørernes administrative processer og hindrer adgangen til særlige områder. Endelig er der en generel bekymring for, at lovforslaget medfører, at der ikke er tilstrækkelig risikovillig kapital til stede i landet til at udvikle turismesektoren. Og der er en nervøsitet i branchen for, at udenlandsk kapital og knowhow ikke kan tiltrækkes. Det skriver for eksempel Greenland Airports og AECO, der repræsenterer de internationale ekspeditionskrydstogtrederier.

 At der vil mangle risikovillig kapital betyder i sidste ende en forringelse af indtjeningsgrundlaget og beskæftigelsen fra turismen i dag, vurderer de.

Kritik fra departementer 

Flere høringssvar efterlyser en mere grundig vurdering af konsekvenserne ved indførelse af lovforslaget, og det er bemærkelsesværdigt, at flere departementer også stiller sig kritiske overfor lovforslaget.

 For eksempel skriver departementet for finanser og skatter, at de ikke finder ”de almindelige bemærkninger til lovforslaget for fyldestgørende i forhold til de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget.” Departementet savner bagvedliggende konsekvensanalyser, og så bemærke de, at ”lovforslaget indeholder en lang række udsagn båret af udtrykket ”bør”, der giver indtryk af, at lovforslaget er primært båret af værdiladede opfattelser frem for faktuelle forhold”.

 Også departementet for boliger og infrastruktur forholder sig kritisk til lovforslaget, og påpeger, at udviklingen af det grønlandske turismeerhverv har behov for udenlandske investeringer, hvorfor de foreslår, at lovforslaget ikke stiller krav om investorernes bopæl i Grønland, men at det i stedet skrives ind i lovforslaget, at indtægter fra turismeerhvervet skal geninvesteres i Grønland. Enkelte høringssvar bærer præg af forvirring om, hvem der egentlig er omfattet af lovforslaget, og hvordan de forskellige nye regler skal tolkes.

 Politisk tilfredshed 

Foreholdt de mange kritiske høringssvar, og om der er forhold Naalakkersuisut vil ændre på i et kommende revideret lovforslag, lyder svaret fra naalakkersuisoq for erhverv, handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen:

– Jeg er rigtig glad for de mange høringssvar, som generelt har en god kvalitet og hvor det er tydeligt, at alle vi har været i kontakt med, har ønsket at bidrage. Det er klart at der er forskel på hvad man mener og hvad man ser som fordele og ulemper afhængigt af, hvor stor din virksomhed er og hvor du driver virksomhed (og hvor fra).

 – Det er den politiske opgave at udarbejde et endeligt forslag der både rammer målet med loven samtidigt med at der tages hensyn til forskellen på aktørerne. Jeg har rejst rundt og holdt adskillige møder inden høringsperioden netop for at skabe opmærksomhed om den kommende lov og bedt om input. Så jeg er meget tilfreds med antallet af høringssvar. Derudover har der været afholdt et ekstra dialogmøde om loven generelt den 27/5 og et dialogmøde der handlede mere specifikt om den del af kritikken der gik på om lovforslaget er ekspropriativt. Det var den 6/6. Høringsperioden blev også forlænget. På dialogmødet den 27/5 meldte jeg ud hvilke planlagte ændringer vi allerede da lagde op til og at der kunne komme flere når vi havde nærlæst høringssvarene. Hvis ændringer var omfattende meldte jeg ud, at der så ville komme en fornyet høringsproces.

 Nødvendige reguleringer

Ifølge Naaja H. Nathanielsen er status lige nu, at departementet for erhverv er i fuld gang med at tilføje de seneste rettelser efter høringsperioden, og forventer at sende et revideret lovforslag i høring i begyndelsen af juli med henblik på at fremlægge lovforslaget på efterårssamlingen:

– Formålet er stadigt at skabe regulering på turismeområdet for første gang og sikre at vi ligger en retning der understøtter lokal tilstedeværelse af turistvirksomheder og øger fokus på sikkerhed. Derudover er formålet også at give kommuner et instrument til at skabe en mere bæredygtig lokal turisme gennem den del der omhandler zoneinddeling. Alt sammen nødvendige reguleringer der efterspørges og som jeg rent politisk mener er nødvendige, hvis vi vil sikre at det er os selv der styrer turismeudviklingen og at vi kan skabe rammer for at både samfundet og turisterne får gode oplevelser.

– Jeg er rigtig glad for de mange høringssvar, som generelt har en god kvalitet og hvor det er tydeligt, at alle vi har været i kontakt med, har ønsket at bidrage, udtaler naalakkersuisoq for erhverv, handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen. Foto: departementet

Abonnementer

Er du allerede abonnent? Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS