Sådan arbejder flyvelederne i Nuuk

Det er svært ikke at blive en smule imponeret, når man træder ind ad døren til Naviairs kontrolcentral i Nuuk, hvor både Nuuk Flight Information Centre (FIC) og Nuuk Approach (APP) holder til.

De to enheder har – sammen med AFIS-enhederne ude i de lokale lufthavne – fuldstændigt styr på alle fly i Grønland under seks kilometers højde.

Selv om der er mange fly i luften og meget, der skal holdes styr på, er der stille og roligt. Det er en ganske normal dag på kontoret.

Det forholdsvis lille lokale er fyldt med computere, skærme og såkaldte stripbakker, der hjælper med at holde styr på alle flyene. Her arbejder FIC-operatørerne, der modtager jævnlige status-meldinger fra fly og helikoptere overalt i Grønland.

Når det går galt

Melder flyene sig ikke på aftalte tidspunkter, kan det være tegn på, at der er sket noget alvorligt – og så bliver kontrolcentralen centrum for en eftersøgnings- eller redningsaktion, fordi det er Naviair, der koordinerer alle flyrelaterede redningsaktioner i Grønland i et tæt samarbejde med Arktisk Kommando, Grønlands Politi og beredskaberne.

Den 14. maj 2026 rykkede yderligere nogle medarbejdere ind i lokalet med de mange skærme, da der blev indført flyveledelse i et såkaldt TMA i luftrummet over Nuuk Lufthavn. TMA betyder Terminal Maneuvering Area og dækker i flysprog over et kontrolleret luftrum omkring en lufthavn, hvor flyveledere styrer den ankommende og afgående flytrafik.

Når et fly er omkring 150 km fra Nuuk Lufthavn, vil Naviairs flyveledere få kontakten til flyet, og herfra vil de sikre den nødvendige afstand mellem flyene frem til kort før selve landingen, hvor AFIS-operatørerne i tårnet i Nuuk Lufthavn sørger for at give piloterne de sidste nødvendige oplysninger, som de har brug for, når de lander og taxier på plads i lufthavnen.

Flyvelederne bestemmer

Den helt store forskel for piloterne er, at flyvelederne bestemmer, hvor flyet skal være i luftrummet, mens AFIS- og FIC-operatørerne udelukkende giver råd og informationer til piloterne. Det kan for eksempel være informationer om anden trafik, vind, vejr og om alle navigationshjælpemidler fungerer, som de skal – og herefter er det op til piloterne selv at træffe beslutningerne.

- Det handler helt konkret om at sikre tilpas afstand mellem flyene på vej ind og ud af Nuuk Lufthavn. Den nye flyveledelse omkring Nuuk har ført til, at flere fly kan komme ind og ud af Nuuk, og det var jo det hele opgaven gik ud på, siger Henrik Jensen, daglig leder af Naviair i Grønland.

Etableringen af flyveledelsen betød, at Trafikstyrelsen 14. maj 2026 ophævede de restriktioner, der tidligere var på lufthavnen i Nuuk, hvor det kun var tilladt at gennemføre fire flyvninger i timen.

Nye nuummiut

Naviair har ansat seks flyveledere til at styre luftrummet omkring Nuuk. Da Sermitsiaq besøgte Naviairs kontrolcentral, var det finske Nina Sandström og rumænske Remus Raita, der havde vagten. De er begge flyttet til Nuuk for at arbejde.

- Det er spændende, for jeg elsker nye udfordringer. Nuuk er en dejlig by, der er en spændende natur – og så er folk så flinke, siger Nina Sandström.

Flyveledere skal kunne holde mange bolde i luften på samme tid, men Nina Sandström og Remus Raita ser ikke specielt stressede ud – og de har da også tid til at snakke med journalisten.

- Det er jo noget, vi er uddannet til, så det stresser mig ikke. Vi tager lige så stille hånd om flyene, når de er i området – det er jo vores hverdag.

Nu skal der så uddannes lokale flyveledere til fremtiden.

- Vi ansatte seks flyveledere til at starte med, og nu har vi rekrutteret fire flyvelederaspiranter blandt vores lokale FIC-operatører. Uddannelsen til flyveleder kan ses som en form for overbygning på FIC-uddannelsen, forklarer Henrik Jensen.

Uden tårn og radar

De fleste mennesker forventer, at flyveledere sidder i et tårn i en lufthavn og kigger på en radarskærm, men det faktisk ikke nødvendigt.

- Vi baserer vores flyveledelse på den såkaldte ADS-B-teknik. Her kommunikerer en sender i flyet med en modtager på en satellit, og de data får vi så ind i vores system. Her præsenteres de på en skærm, der ligner en klassisk radarskærm, fortæller Henrik Jensen.

- Det system kommer man til at se mere til i verden, for det er et rigtig godt supplement til de eksisterende radar-systemer. Samtidig er systemet meget velegnet til netop Grønland, fordi de mange fjelde i området gør det svært at få en ordentlig dækning på den traditionelle radar.

- Det er i øjeblikket ikke alle fly, der har installeret den nye ADS-B-teknik – og det skal man have, hvis man vil starte eller lande i Nuuk.

-  Så hvis et af de fly uden ADS-B, der passerer hen over Grønland, ønsker at lande i Nuuk, for eksempel for at tanke, bliver de i stedet for Nuuk pænt henvist til Kangerlussuaq, siger Henrik Jensen.

Der har i mange år været flyveledere i Kangerlussuaq. Der bliver flyveledelsen varetaget af islandske Avians, og her er det en traditionel radar, der giver flyvelederne informationerne til deres radarskærm.

Search and Rescue

Selv om stemningen denne fredag i Naviairs kontrolcentral er både hyggelig og afslappet, kan det hurtigt ændre sig.

- Naviair har også ansvaret for SAR (Search and Rescue) og redningsaktionerne i samarbejde med blandt andre Arktisk Kommando, Grønlands Politi, beredskabet og andre myndigheder, hvis et fly forulykker eller forsvinder – og så bliver stemningen naturligvis anderledes, fortæller Henrik Jensen.

- Kommer der en SAR-aktion, aktiveres vores Rescue Coordination Centre-enhed (RCC), og det gøres fra vores to RCC-terminaler, som bruges i den forbindelse. Det giver flere mennesker på arbejde i kontrolcentralen, men det er situationer, som vi også træner løbende, så alle ved, hvad der skal gøres.

- Træningen og øvelserne er vigtige, for stress hjælper ikke i pressede situationer, så det skal vi undgå, siger Henrik Jensen, der mener, at placeringen af Naviairs RCC-enhed i samme bygning som Arktisk kommando i den sammenhæng er en stor fordel.

- I forbindelse med redningsaktioner er Arktisk Kommando vores vigtigste samarbejdspartner – og det er derfor en stor fordel, at vi har til huse i samme bygning, siger Henrik Jensen.