Satser på ny restaurant i hjertet af Nuuk

Med Martin Heilmann Kristensen i spidsen åbner Kammak Company nu et nyt spisested i Nuuk. - Det er vores største satsning nogensinde, siger han.

Ud over at være hovedejer i Kammak Company er Martin Heilmann Kristensen er administrerende direktør.
Offentliggjort

Cafe- og restaurantscenen er i konstant udvikling i Nuuk. Et nyt spisested, Ivalu Restaurant & Bar, med Martin Heilmann Kristensen i spidsen er nu åbnet i hjertet af Grønlands hovedstad.

- Det er vores største satsning nogensinde, siger Martin Heilmann Kristensen til Sermitsiaq.

Cafe- og restaurantscenen er i konstant udvikling i Nuuk. Et nyt spisested, Ivalu Restaurant & Bar, med Martin Heilmann Kristensen i spidsen er nu åbnet i hjertet af Grønlands hovedstad.

- Det er vores største satsning nogensinde, siger Martin Heilmann Kristensen til Sermitsiaq.

Han er hovedejer af Kammak Company ApS, der ejer Nuuks Ivalu Restaurant & Bar. Prisen på investeringen holder han hemmelig.

Det nye spisested på byens korte strøg Naapittarfik, som forbinder de to gader Aqqusinersuaq og Imaneq, har en central placering i Nuuk.

Hver dag passerer mange hundreder mennesker Naapittarfik, Ivalu Restaurant & Bar, der ikke er svær at få øje på. Spisestedet er rykket ind i den karakteristiske blå bygning som nabo til Brugseni i midtbyen, hvor brættet i en periode holdt til.


Sydeuropæisk bistro med skandinavisk cafe

Åbningen af Ivalu Restaurant & Bar skete onsdag den 30. september i kølvandet på, at de sidste myndighedsgodkendelser var på plads.

Selskabet har investeret et millionbeløb i at indrette bygningen på Naapittarfik 2 til et trendy spisested med restaurant, cafe og bar.

Bag spisestedet står som nævnt Kammak Company. Selskabets ejere er et grønlandsk-dansk hold med ildsjælen og erhvervsmanden, der bor i Qaqortoq, i spidsen.

Han har solgt 30 procent af anparterne i Kammak Company til fire erfarne erhvervsfolk med relevant baggrund. Martin Heilmann Kristensen ejer dermed fortsat 70 procent af selskabet, hvilket gør ham til Kammaks hovedanpartshaver.

Atmosfæren bliver international. Spisestedet er indrettet med en blanding af klassiske franske og moderne cafestole og snedkerproducerede spiseborde i træ.

Om Ivalu Restaurant & Bar siger Martin Heilmann Kristensen:

- Restaurationsmarkedet i Nuuk er så modent, at det er klar til næste niveau på mad og indretning. Vi har skabt en sydeuropæisk bistro kombineret med moderne skandinavisk cafearkitektur.

- Atmosfæren bliver international. Spisestedet har vi indrettet med en blanding af klassiske franske og moderne cafestole og snedkerproducerede spiseborde i træ.

Aftenåbent til at starte med

Til at starte med holder spisestedet kun åbent om aftenen. Sådan er det, indtil hele personalesituationen er på plads og medarbejderne fuldt oplært.

Derefter bliver der åbnet fra frokosttid. Til frokost vil menuen byde på alt fra salater til den klassiske burger og pizza, mens menuen om aftenen skifter karakter, så der også serveres sydeuropæiske retter med fokus på langtidskoldhævede kvalitetspizzaer, fortæller Martin Heilmann Kristensen.

Når det gælder bygningen, som Kommuneqarfik Sermersooq i 2010 opførte som Nuuks salgssted for grønlandsk proviant, brættet, fik det kun en levetid på en halv snes år.

Siden har bygningen med det buede tag og store glasfacader stået tom, bortset fra en periode som testcenter i corona-tiden.

Til at starte med vil spisestedet Ivalu Restaurant & Bar kun holde åbent om aftenen, indtil hele personalesituationen er på plads og medarbejderne fuldt oplært. Derefter vil der blive åbnet fra frokosttid.

Naboen, Kalaallit Nunaanni Brugseni, købte den kommunale bygning i en udbudsrunde i 2022, men butikskædens planer for stedet blev aldrig til virkelighed. Nu har Ivalu Restaurant & Bar indtaget lokaliteterne, dvs. 250 kvadratmeter i stueetagen og 1. sal. Kammak Company har lejet hele ejendommen af KNB (Brugseni).

Ud over at være hovedejer i Kammak Company er Martin Heilmann Kristensen er administrerende direktør. Kammak står i i forvejen bl.a. bag Kûnguak-caféerne i Qaqortoq og Sisimiut.

I Sisimiut har Kammak også et vandrehjem, mens selskabet sammen med en gruppe investorer i Qaqortoq har fremskredne planer om at bygge et større hotel i Qaqortoq.

Ærgerlig over lukning af lille velbesøgt cafe i Nuuk

Forleden er den lille velbesøgte Kammak Kûnguak Cafe i den gamle kolonihavn i Nuuk blevet lukket. Det skete, da udlejer vil omdanne lejemålet til kontor.

- Vi synes, det er utroligt ærgerligt, at byen mister den lille perle, som har været et stort aktiv for området, da det har givet hele byen og mange af byens turister en god oplevelse med at tage på kolonihavnen og nyde en god stund i de historiske omgivelser, siger han. 

Mens Martin Heilmann Kristensen er hovedejer af Kammak Company, er selskabets øvrige ejere bl.a.  Søren Heilmann og Lars Christiansen. De blev medejere af selskabet i foråret. Søren Heilmann, der bor i Gentofte, er bl.a. formand, stifter og medejer af WePlayAgain, som handler med brugt golfudstyr.

To af medarbejderne, Jak og Joe, ved den store pizzaovn på det nye spisested. Martin Heilmann Kristensen er særligt glad for ovnen af mærket Morretti Forni, der er den eneste af sin slags i Grønland.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS