Siumut kritiserede i foråret 2021 den såkaldte Sermersooq-model, hvor Kommuneqarfik Sermersooq yder private boliginvestorer et 20-årigt rente- og afdragsfrit lån og derefter lejer de opførte boliger til den høje markedspris i Nuuk.
– Boligspekulanterne griner hele vejen til banken, sagde Siumuts lokalformand Inga Dóra G. Markussen i den kommunale valgkamp for 3 ½ år siden.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Siumut kritiserede i foråret 2021 den såkaldte Sermersooq-model, hvor Kommuneqarfik Sermersooq yder private boliginvestorer et 20-årigt rente- og afdragsfrit lån og derefter lejer de opførte boliger til den høje markedspris i Nuuk.
– Boligspekulanterne griner hele vejen til banken, sagde Siumuts lokalformand Inga Dóra G. Markussen i den kommunale valgkamp for 3 ½ år siden.
Tilsynsrådet for de grønlandske kommuner kendte modellen ugyldig i 2021, og Departementet for boliger og infrastruktur krævede i 2023, at Sermersooq-modellen bringes i overensstemmelse med gældende lov.
Kommuneqarfik Sermersooq konkluderer efter en gennemgang af ni erhvervslejekontrakter, hvor der fortsat er boligfinanslieringslån, at de i vidt omfang ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.
De offentlige lån er ydet til fem ejendomsselskaber i Nuuk i perioden 2014-2018, og Kommunen har som led i oprydningen opsagt boligfinansieringslån på til sammen 125 millioner kroner til øjeblikkelig indfrielse. (Se Faktaboxen: Ni lejekontrakter - fem boliglån).
Skjult huslejetilskud på 3.653 kroner
Sermersooq-modellen består af to slags huslejer.
1) Huslejen, som Kommuneqarfik Sermersooq betaler private
ejendomsinvestorer.
Kommunen har indgået ni erhvervslejekontrakter med ejendomsselskaber om boliger
i Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput, hvor kommunen samtidig har ydet 20-årige rente-
og afdragsfrie boligfinansieringslån.
Kommunen har efter påbud fra Grønlands Selvstyre tilbagekaldt lån på 125
millioner kroner til fem ejendomsselskaber. De erhvervslejemål, hvor boligfinansieringslånet
er opsagt, omfatter 331 lejemål.
Disse 331 boliger, som kommunen lejer til den høje markedspris, videreudlejer
boligselskabet Iserit A/S til en lavere husleje.
2) Huslejen, som lejerne betaler boligselskabet Iserit A/S.
Der opstår et
underskud, når kommunens husleje til private investorer er højere end lejernes
husleje til Iserit A/S. Kommunekassen dækker forskellen på 22,7 millioner
kroner.
Det gælder også 73 lejere i Nuukullak 3 og 3E.
Forskellen på den husleje, som kommunen betaler Nuuk City Invest ApS, og den
husleje, som de 73 lejere betaler Iserit, er 3,2 millioner kroner. Et
underskud, som kommunekassen dækker. Dermed får de 73 lejere i gennemsnit et
skjult huslejetilskud på 43.835 kroner om året eller 3.653 kroner om måneden.
De fem ejendomsselskaber har reageret vidt forskelligt på kommunens krav.
Nuuk City Invest ApS opsiger lejekontrakten med kommunen. Inu:it Bolig A/S tager forbehold for en opsigelse af lejekontrakten. Sarfaarsuit ApS stævner kommunen. Shalmi A/S og Ejendomsselskabet Sermersooq A/S betaler boligfinansieringslånene tilbage.
Uden et offentligt boliglån vil egenfinansieringen stige med samme beløb, og så hænger økonomien ikke længere sammen. Kommuneqarfik Sermersooq er indstillet på at drøfte en henstand med tilbagebetalingen, som er på 108 millioner kroner for de tre selskaber, som ikke har indfriet lånene.
Tre grunde til opsigelsen
Kommuneqarfik Sermersooq og ejendomsselskabet Nuuk City Invest ApS har indgået en lejekontrakt om 73 boliger på Nuukullak 3 og 3E i Nuuk, som er uopsigelig indtil 1. december 2030.
Ejendomsselskabets ejer Jackie Lyng har i slutningen af juli opsagt lejekontrakten med tre måneds varsel til udløb 31. oktober, og han begrunder sin opsigelse i tre forhold, hvor kommunen efter hans mening har brudt lejekontrakten.
Det første forhold gælder en teknisk opmåling af bygningen, som handler om antallet af kvadratmeter og dermed størrelsen på huslejen.
Ni lejekontrakter - fem boliglån
Kommuneqarfik
Sermersooq har opsagt boligfinansieringslån på 125 millioner kroner, som indgår
i ni erhvervslejekontrakter med fem ejendomsselskaber:
Sarfaarsuit ApS - 67.510.740 kroner
Manguaraq 35 +37
Nuuk City Invest ApS - 28.495.800 kroner
Nuukullak 3 + 3E
Inu:IT Bolig A/S - 11.893.370 kroner
Kissarneqqortuunnguaq 8
Sandy ApS - 9.861.600 kroner
Piloq 2 + Seernaq 4 + 6
Sermersooq ApS - 6.609.475 kroner
Ceresvej 7 + 9
Det andet forhold gælder opsigelsen af det kommunale boligfinansieringslån på 28.495.800 kroner.
Kommunen argumenterer, at boligsagen drejer sig om to forskellige lovgivninger:
1) Erhvervslejekontrakten med Nuuk City Invest lever op til lejeforordningen, men
2) det kommunale lån opfylder ikke betingelserne i boligfinansieringsloven.
– Vi overholder vor del, og vi bestrider derfor påstanden om at have misligholdt lejekontrakten ved at kræve boliglånet indfriet, siger kommunaldirektør Ole Jakobsen til Sermitsiaq.
Jackie Lyng mener ikke, at de to lovgivninger kan adskilles.
– Boliglånet indgik i beregningen af huslejen, og kommunen kan ikke pludselig ændre på den ene del af aftalen uden samtidig at ændre på den anden del, siger Jackie Lyng til Sermitsiaq.
Det tredje forhold gælder selve gyldigheden af kommunens lejekontrakt med Nuuk City Invest, som er underskrevet af kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen og kommuneingeniør Hans Henrik Winther Johannsen. (De to topembedsmænd forlod begge kommunen i juli 2021).
Tilsynsrådet for de grønlandske kommuner gjorde 2. juni 2021 opmærksom på, at lejekontrakten ikke havde været forelagt til politisk behandling. Vicekommunaldirektør Marie Fleischer kaldte det en fejl fra forvaltningens side og indstillede, at Økonomi- og Erhvervsudvalget efterfølgende tog lejekontrakten til efterretning.
Sermitsiaq har læst referatet fra Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 10. juni 2021, hvor lejekontrakten blev behandlet som et lukket punkt. Om udvalgets beslutning står: Indstillingen tages til efterretning.
