Sidste udkald: Nødråb fra GE om ny turismelov

Ord som "ekspropriation" og "dispensation" spøger i den nye turismelov, mener Grønlands Erhverv, der ønsker at få skabt klarhed, så eventuelle bekostelige og opslidende retssager fremadrettet undgås.

- Hvis der lovgives under den præmis, at der ikke er risiko for dels ekspropriation og dels domstolsprøvelse (retssag), så er det vores vurdering, at dette ikke er korrekt, lyder det i en henvendelse fra GE-direktør Christian Keldsen til Inatsisartuts erhvervsudvalg om lovforslaget.

Naturlig konsekvens

- Bemærkningerne til lovforslaget henviser netop til forslagets dispensationsbestemmelse i sin argumentation imod ekspropriation. Den naturlige konsekvens heraf er derfor, at de eksisterende virksomheder, der har ejere, der ikke er bosat i Grønland og ikke i dag kan opfylde forslagets bopælskrav automatisk får en dispensation, så ejerskabskravet fraviges for disse virksomheder, og man undgår risikoen for ekspropriation, samt at der lovgives med tilbagevirkende kraft, skrev GE-direktøren i sit brev til udvalget dateret 15. november.

GE-direktøren henviser til et notat, som juraprofessor Frederik Waage har udarbejdet, og som udvalgspolitikerne også har modtaget.

- Vi ser gerne, at det indskrives direkte i bemærkningerne til loven, at de eksisterende selskaber opnår en dispensation, så tvivlen kan undgås, og man fra lovgivers side skaber ro omkring retsstillingen og ikke overlader denne til domstolene eller subjektive administrative vurderinger, understreger Christian Keldsen.

Hvor ender pengene?

På et andet punkt er det faldet GE-direktøren for brystet, at der i debatten om den nye turismelov hævdes, at “grønlandske virksomheder med ejere bosat uden for Grønland trækker penge ud af landet”.

- Vi minder om, at de virksomheder, der i dag arbejder og ejer aktiviteter i Grønland, opererer under et grønlandsk CVR-nr. og derfor er grønlandske, uanset hvor en ejer eventuelt måtte være bosat, skriver GE-direktøren, der henviser til, at GE har gennemgået alle regnskaber i den grønlandske turismebranche, og “det fremgår ingen steder, at der trækkes penge ud af Grønland”.

- Tværtimod bliver der investeret flere penge i Grønland, end der optjenes i landet, hvilket er midler, der tilføres Grønland og arbejder for grønlandske interesser, fastslår Christian Keldsen, der oplyser, at de grønlandske skatteregler ikke gør det attraktivt at føre overskud ud af landet, hvilket er årsag til, at pengene reinvesteres i Grønland.

Lønninger til gavn

GE-direktøren oplyser desuden, at “næsten 70 % af selskabsskattebetalingerne fra turismen i Grønland kommer fra selskaber, der med den nye turismelov ikke vil kunne opnås en licens grundet ejerskabsreglen". 

- Samme selskaber udbetaler desuden den største andel af branchens lønninger, og bidrager derfor også mest med A-skattebetalinger i Grønland. Penge, der gavner hjemmehørende medarbejdere og deres familier samt landskassen, fastslås det.

Afslutningsvis i brevet til udvalget skriver Christian Keldsen om de to problemstillinger:

- Det bygger på en misforståelse, hvis Inatsisartut arbejder med en forudsætning om, at der trækkes penge ud af landet samt, at ekspropriationsspørgsmålet er endeligt afklaret i det nuværende forslag. 

Tillægsbetænkning

I en tillægsbetænkning, som Erhvervs- og Råstofudvalget har lavet den 18. november forud for tredjebehandlingen oplyses det, at man har modtaget henvendelsen fra Grønlands Erhverv. 

Noget tyder imidlertid på, at politikerne ikke er lydhøre over for GE, da man i betænkningen skriver:

- Udvalget takker for henvendelsen, men grundet tidsmæssigt omstændigheder har det ikke været muligt at forholde sig til henvendelse i behandlingen af forslaget.