Sikkerheden er i top

Når man vurderer et lands digitale infrastruktur, ser man især på det digitale netværks tilgængelighed og pålidelighed.

– I Grønland er det på linje med de bedste netværk i verden, lyder dommen fra Kim Kyllesbech Larsen, der er privat rådgiver omkring opbygning af digital infrastruktur.

 Utrolig kapacitet

Han har været med i Tusass’ bestyrelse siden 2022, og har siden 1999 været teknisk chef for telekommunikationen i flere lande i Europa, Asien og Mellemøsten og haft ansvaret for opbygning af netværk i både veludviklede lande som Tyskland og Holland og nye samfund som Myanmar og i Qatar.

Han har indsamlet viden og erfaringer fra Telco-verden i over 25 år og har bygget infrastruktur og forretning i blandt andet USA, Ungarn, Danmark, Tyskland, Holland, Qatar og Grønland. Han har kigget på 40 til 50 forskellige netværk i verden, og har været direkte ansvarlig for netværk i fem forskellige lande.

Kompetence til Tusass

I 2022 flyttede Kim K. Larsen med familien tilbage til Danmark og startede sit eget rådgivningsfirma. Det var i den forbindelse, at Tusass fik ham med i bestyrelsen, mens Stine Bosse var bestyrelsesformand.

I forbindelse med spørgsmålet om hans vurdering af sikkerheden omkring den digitale infrastruktur her i landet, starter han med at beskrive kvaliteten af den digitale infrastruktur i Grønland.

Hans overordnede analyse er, at den generelle adgang til internet er meget god de fleste steder i landet. Dette skyldes især hjælp fra det redundante søkabelnet, der forbinder Nuuk med Maniitsoq, Sisimiut og Aasiaat samt radiokæden. Redundant betyder, at tilgængelighed og pålidelighed er sikret ved flere løsninger, således at hvis den ene går ned, tager en anden over.

– Vi prøver at skabe redundante løsninger så mange forskellige steder som muligt, men det er dyrt, tilføjer han.

På linje med de bedste

Men tilbage til spørgsmålet om tilgængelighed og pålidelighed.

– Jeg har analyseret hele Tusass’ netværk i detaljen, og selv med de særlige forhold omkring vejr og geografi, vi har i Grønland, er det helt på linje med de bedste netværk i verden. Både når jeg kigger på tilgængelighed og pålidelighed. Hvis jeg kigger på netværksinvesteringer per indbygger, så ligger Grønland øverst i verden, påpeger han.

– Det er klart at nogle steder kan den være bedre. Det er især i mindre bygder langs radiokæden, siger han.

Overordnet set består den digitale kommunikation i landet og til og fra udlandet af radiokæder, søkabler og satellitter, og de er sårbare, erkender han.

Løsninger på sårbarhed

Hvordan skaber man mindre sårbarhed?

– Radiokæden er en imponerende og helt unik konstruktion, der strækker sig ned langs Grønlands vestkyst over cirka 1700 kilometer fra Kullorsuaq i nord til Nanortalik i syd.

– Jeg har ikke set noget lignende noget sted i verden.

– Men der eksisterer lokale sårbarheder ned langs radiokæden. For eksempel, hvis der sker et brud et sted på kæden, kan det være svært at løse. Især hvis det sker på en bjergtop i løbet af vinteren og i en snestorm. Så vi har brug for ekstra sikkerhed, ekstra redundans, hvis vores infrastruktur fejler. Disse overvejelser har Tusass’ teknikere også taget i betragtning, da de byggede radiokæden, siger Kim K. Larsen og oplyser:

– Vores plan er at mindske sårbarheden i Nordgrønland samt at få en endnu større andel af befolkningen forbundet med søkabel ved at forlænge søkablet fra Aasiaat til Ilulissat. Initiativet giver en enorm ekstra beskyttelsen for en stor del af befolkningen, der i dag kun er forbundet med radiokæden, påpeger han.

Det nye søkabel er budgetteret til at blive lagt ud i den kommende strategiperiode fra 2025-2028. De nødvendige forundersøgelser er foretaget med økonomisk hjælp fra EU. Man håber også på, at EU vil være med til at finansiere anlægsarbejdet.

Sensorbaseret søkabel

Søkablerne er især sårbare ved landingsstationerne. Desuden er søkablerne sårbare for angreb udefra i havet. Det så vi i Østersøen. Desuden skal man tænke på alderen. Derfor arbejder Tusass nu på en løsning med sensorbaseret søkabel i Nordatlanten fra Grønland til Danmark. Men det er dyrt. Derfor arbejder man på en dual-use løsning, hvor det kommer med i det kommende forsvarsforlig.

– Vores nuværende søkabler, der blev taget i brug i 2009, har en udløbsdato. Typisk regner man med, at et søkabel holder omkring 20 til 25 år. At etablere et nyt nordatlantisk sensorbaseret søkabel er både en meget dyr og langtrukken affære. Derfor har vi forklaret, hvordan kablet kan sikre en pålidelig og sikker forbindelse og samtidig blive brugt til forsvarsrelaterede formål – for eksempel ”dual-use”, forklarer Kim K. Larsen.

Forbedringer

Foruden forbedringer på søkabler kan vi også gøre os mindre sårbare ved at forbedre dele af radiokæden, etablere satellitter ved særlige problemstillinger og bryde vores netværket op i mindre enheder, vurderer han. 

– Det er ikke kun på radiokæden, at vi er sårbare, vi er også sårbare i selve Nuuk. Hvor vi har en datacentral – eller kerne – der styrer det hele. Det bør vi bryde op i mindre enheder, så vi ikke er sårbare, hvis vores kernenetværk i Nuuk bryder sammen, og som, det er i dag, betyder, at hele netværket går ned, påpeger han.

Det er vigtigt med redundans altså parallelle forbindelser, der sikrer tilgængelighed og pålidelighed, hvis den ene forbindelse ryger, tager den anden over.

Styrker

Kim K. Larsen mener imidlertid også, at Tusass har en del styrker og kompetencer, som er med til at sikre både forretning og infrastruktur.

– Vi har en stærk faglig viden om digital infrastruktur, som vi kan sætte i spil i og uden for landet.

Her vil man kunne bruge Kim K. Larsens store netværk i hele verden.

Videre påpeger han, at Tusass har opnået en revisorerklæring (ISAE 3402), som en vigtig certificering af Tusass’ IT-forhold, og at virksomheden lever op til lovkrav og god IT-skik.

– Vi har et potentiale i intelligente og autonome systemer, der gør brug af kunstig intelligente løsninger: disse vil minimere behovet for eksperter, der kan operere den kritiske infrastruktur, som vi ved er en stor udfordring at få i Grønland. 

– Og så ser vi en spændende mulighed i ”dual-use” løsninger samt i løsninger, hvor vi kan inddrage andre myndigheder og virksomheder, som har glæde af vores pålidelige og tilgængelige digitale infrastruktur, fastslår Kim K. Larsen.