Skandaleramt og sigtet virksomhed: – Vi samarbejder med politiet for at få placeret et ansvar

Det siger Polar Salmons Hjerting Laks’ formand Henrik Leth, efter at to personer og den esbjergensiske virksomhed er blevet sigtet af politiet.

- Vi vil gerne kommentere på politianmeldelsen og sagens alvor, men vi ønsker ikke at kommentere på virksomhedens kundeforhold og økonomi, siger formanden for Polar Salmon, Henrik Leth.
Offentliggjort

Listeriaskandalen fortsætter med at belaste laksproducenten Polar Salmon Hjerting Laks A/S i Esbjerg.

Selskabet har forbindelse til Grønland, da det er en del af Polar Seafood Denmark, som er delvist ejet af Polar Seafood Greenland.

Listeriaskandalen fortsætter med at belaste laksproducenten Polar Salmon Hjerting Laks A/S i Esbjerg.

Selskabet har forbindelse til Grønland, da det er en del af Polar Seafood Denmark, som er delvist ejet af Polar Seafood Greenland.

Onsdag den 11. februar fortalte det danske branchemedie Food Supply, at Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet to personer og selskabet Polar Salmon i forbindelse i forbindelse med efterforskningen af sagen om listeria på virksomheden.

Dermed er en Danmarks største producenter af røgede laks og hellefisk fortsat i orkanens øje.

Sermitsiaq har bedt Polar Salmons formand, Henrik Leth, der er administrerende direktør for Polar Seafood Denmark A/S, som ejer Polar Salmon 100 procent, om at kommentere sagen.

Hvad er din kommentar til politianmeldelserne?

- Det er positivt, at der sker fremdrift i arbejdet med at få placeret et ansvar.

- I forhold til sigtelsen af Polar Salmon Hjerting Laks samarbejder virksomheden naturligvis fuldt ud med politiet om at komme til bunds i de kritisable forhold fra 2023-24, som Fødevarestyrelsen anmærkede i januar 2025, skriver Henrik Leth i en mail til Sermitsiaq.

Tidligere direktør er sigtet

Den ene af de to sigtede i politiets efterforskning af listeria-sagen er Polar Salmons tidligere direktør og medejer, Christoph Kjærgaard. Det har han bekræftet over for Jydske Vestkysten.

Kan du bekræfte af ingen af de nuværende medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller ledelsen i Polar Salmon Hjerting Laks er blevet sigtet af politiet?

- Ingen nuværende medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller ledelsen i Polar Salmon Hjerting Laks er blevet sigtet af politiet, siger Henrik Leth.

Hvor alvorligt ser du på sagen?

- Det er et meget alvorligt forløb. Derfor har Polar Salmon Hjerting Laks - siden sagens begyndelse - rådført sig med førende brancheeksperter, og alle har arbejdet stenhårdt for at løfte virksomheden.

- Der er således blevet investeret mange millioner kroner i at forbedre virksomhedens udstyr, processer og i at opkvalificere medarbejdere, siger Henrik Leth videre til Sermitsiaq.

Fire døde

Ifølge Food Supply er listeriabakterier fra virksomheden Polar Salmons fabrik blevet koblet til mindst 27 sygdomstilfælde og fire dødsfald gennem flere år. Det bekræftede Statens Serum Institut over for Jydske Vestkysten i begyndelsen af 2025.

Dengang beklagede Polar Salmons bestyrelsesformand Henrik Leth det over for Jydske Vestkysten.

Han fortalte, at de havde oplyst Fødevarestyrelsen om et tilbagetrukket parti, men havde glemt et andet, fordi det var spærret hos en kunde.

Efter Syd- og Sønderjyllands Politi nu har afsluttet efterforskningen af sagen, vil den blive givet videre til anklagemyndigheden.

Anklagemyndigheden vil foretage en juridisk vurdering af, om der skal rejses tiltale mod de to sigtede personer og virksomheden. Hvis der bliver rejst tiltale, vil sagen køre ved domstolene.

Politiet har ikke kunnet give en tidshorisont for, hvornår de forventer, at efterforskningen er færdig.

Listeria er en fødevarebåren bakterie, der kan vokse selv ved lave temperaturer i et køleskab. Bakterien kan hos særligt udsatte være livsfarlig og har en dødelighed på cirka 25 procent.

Har haft store omkostninger

En politianmeldelse kan have betydelige konsekvenser for en virksomhed, da den kan sætte virksomheden under pres.

Sermitsiaq har stillet bestyrelsesformanden for Polar Salmon yderligere spørgsmål i kølvandet på politiets sigtelser:

Hvilke økonomiske konsekvenser har den langvarige listeriasag haft for Polar Salmon Hjerting Laks og moderselskabet Polar Seafood Denmark?

Vi skrev i april sidste år, at både COOP og Rema1000 havde stoppet samarbejdet med Polar Salmon. Hvad betyder det for Polar Salmon, men også for Polar Seafood Denmark. Hvor mange kunder har Polar Salmon mistet siden sagen begyndte at rulle?

- Vi vil gerne kommentere på politianmeldelsen og sagens alvor, men vi ønsker ikke at kommentere på virksomhedens kundeforhold og økonomi.

- Jeg kan i den forbindelse oplyse, at årsregnskabet for 2025 er under udarbejdelse, og det vil afspejle de store omkostninger vi har haft, svarer Henrik Leth.

Rullepølseskandalen

I 2024 blev fødevarevirksomheden Jørn A. Rullepølser A/S i Hedehusene ved Roskilde i forbindelse med det, der i medierne er blevet kaldt ”rullepølseskandalen”, lukket og samtlige produkter trukket tilbage fra markedet.

Baggrunden var, at Fødevarestyrelsen opdagede listeria-bakterie i et parti lammerullepølse fra fabrikken. En bakterie, som med stor sandsynlighed havde smittet 20 mennesker og kostet 12 af dem livet.

Sermitsiaq har på baggrund af rullepølsekandalen spurgt Henrik Leth:

Kan Polar Salmon-sagen resultere i, at I lukker Polar Salmon, altså at Polar Seafood Denmarks datterselskab får dødsstødet?

Men det spørgsmål besvarer bestyrelsesformanden ikke i mailen over for Sermitsiaq.

Lakseselskabet Polar Salmon Hjerting Laks A/S er som nævnt 100 procent ejet af Polar Seafood Denmark. Dette selskab ejes fifty-fifty af det grønlandske selskab Polar Seafood Greenland A/S og det danske selskab S-13 Holding Aps. S-13 ejes af det islandske selskab Brim hf.

Ejerne af Polar Seafood Greenland er selskabets to administrerende direktører Miki Brøns og Bent Salling plus koncernens presseansvarlige Laila Salling.

Henrik Leth, der i mange år var formand for Polar Seafood Greenland, har de seneste knapt tre år topchef i Polar Seafood Denmark. Han blev formand for Polar Salmon Hjerting Laks efteråret 2024.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS