Air Greenland har overtaget den direkte flyrute mellem Nuuk og Aalborg, der sidste sommer bød på de absolut billigste billetter mellem Grønland og Danmark.
Det vakte stor opsigt, da Ruby Rejser i samarbejde med AirSeven sidste år introducerede discountpriser på sommerruten mellem Nuuk og Aalborg.Foto: Jesper Hansen
Jesper HansenJesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Det vakte
betydelig opsigt, da det aarhusianske rejsebureau Ruby Rejser sidste sommer
åbnede en lavprisrute mellem Aalborg og Nuuk med priser helt ned til 1998
kroner for en enkeltbillet på turen.
Rejsebureauets
mål med ruten var klart. De havde brug for billig flytransport til deres mange
grupperejsende, som ønskede at opleve Grønland, efter at lufthavnen i Nuuk blev
åbnet for atlantflyvningerne. Ruby Rejser havde imidlertid ikke passagerer nok
til at fylde to ugentlige fly mellem Aalborg og Nuuk – og så kunne man lige så
godt sælge de overskydende billetter til en billig penge.
Det vakte
betydelig opsigt, da det aarhusianske rejsebureau Ruby Rejser sidste sommer
åbnede en lavprisrute mellem Aalborg og Nuuk med priser helt ned til 1998
kroner for en enkeltbillet på turen.
Annonce
Rejsebureauets
mål med ruten var klart. De havde brug for billig flytransport til deres mange
grupperejsende, som ønskede at opleve Grønland, efter at lufthavnen i Nuuk blev
åbnet for atlantflyvningerne. Ruby Rejser havde imidlertid ikke passagerer nok
til at fylde to ugentlige fly mellem Aalborg og Nuuk – og så kunne man lige så
godt sælge de overskydende billetter til en billig penge.
Operationen
lykkedes med stor succes. Da Sermitsiaq i juli sidste år gennemførte et
pristjek på flyvningerne mellem Danmark og Grønland, blev den nye rute kåret
som den absolut billigste rejsemulighed, der ovenikøbet sparede de rejsende fra
Jylland og Sydnorge for den besværlige og fordyrende rejse via København.
Ruby Rejsers
billetter var lavprisbilletter, så det var den rå flypris. Hvis man ville have
noget at spise eller bagage med, så kostede det ekstra – og det kunne de fleste
godt forstå.
Også Air
Greenland, der selv havde planer om en rute mellem Aalborg og Nuuk, kunne se
mulighederne og gik i et såkaldt codeshare-samarbejde med Ruby Rejser. Det
nationale selvstyreejede luftfartsselskab solgte sine egne billetter til Rubys
AirSeven Boeing 737 til en lidt højere pris, men til gengæld med den normale
servicepakke, hvor mad og bagage er inkluderet i billetprisen.
På trods af
succesen har Ruby Rejser droppet ruten – og i år bliver Air Greenland alene om
at flyve mellem de to byer.
- Vi har i år
besluttet at gøre det vi er bedst til, og det er at sælge pakkeoplevelsesrejer
til Grønland, siger bureauchef Morten Meyer fra Ruby Rejser.
Har lært meget
Ruby Rejser har besluttet at gøre det, vi er bedst til – at arrangere grupperejser, fortæller bureauchef Morten Meyer.Foto: Jesper Hansen
- Vi lærte
utrolig meget det første år i Grønland, og de erfaringer tager vi med os ind i
år to. Det gør uden tvivl, at vi nu føler os endnu bedre rustet til at afvikle
produkter i Grønland, fortæller Morten Meyer.
- Da vi selv
opererede flyene til Grønland i samarbejde med AirSeven og Air Greenland
oplevede vi på egen krop, hvor stor indflydelse vejret har på landing og
takeoff i Nuuk. Vi var dog forberedt på, at vejret er en udfordring – og ved
flere afgange udskød vi takeoff fra Aalborg, fordi vi mener, så de slap for at
kredse rundt i luften over Nuuk.
- Det lykkedes os
også at få alle gæster nogenlunde rettidig frem og tilbage mellem Aalborg og
Nuuk, og vi oplevede generelt vi stor forståelse fra de passager, som blev
forsinket – de fleste kunne jo se, at flyene stod klar, men at det var vejret
der drillede.
- Vores
beslutning med ikke at have egne fly er truffet ud fra sund fornuft. Air Greenland
er uden tvivl dygtigere til at sælge flybilletter end os. Vores force ligger i
pakkerejserne.
Tæt samarbejde
- Vi har
efterhånden så stærkt et samarbejde med Air Greenland, at det var helt
naturligt, at vi lavede denne fordeling, og jeg vil sige at denne løsning
faktisk har styrket vores samarbejde endnu mere. Vi arbejder for eksempel meget
tæt med Air Greenland omkring vinterturisme i Grønland – i særdeleshed
Ilulissat – hvor vi kan trække på de erfaringer, vi har med andre arktiske
vinterdestinationer som Tromsø og Svalbard.
- Vi forventer os
meget af vinterturismen i Grønland og er glade for at kunne være med til at
udvikle området, siger Morten Meyer.
Ruby Rejsers
flyrute havde også stor appel til det nordjyske erhvervsliv. Afgangene lå
tidligt om morgenen, så nordjyske erhvervsfolk kunne nå en hel arbejdsdag i
Nuuk, når de ankom. Erhvervslivet i Nordjylland var også glad for de to
ugentlige afgange, så de slap for den lange tur via København begge veje.
De muligheder går
de nordjyske erhvervsfolk glip af, når Air Greenland i juni genoptager flyvningerne
mellem Aalborg og Nuuk.
Sen afgang
- Vi opererer
ruten med AirSeven i perioden fra den 16. juni til den 1. september med
ugentlige afgange hver tirsdag. Afgang fra Aalborg er planlagt til kl. 13.00
med ankomst i Nuuk kl. 14.40. Returflyvningen afgår fra Nuuk kl. 15.50 med
ankomst i Aalborg kl. 23.40, oplyser Air Greenlands kommunikationschef Paarnaq
Hansen-Zeeb til Sermitsiaq.
- Vi arbejder
fortsat tæt sammen med Ruby Rejser, der har købt en del af sæderne til
grupperejser. Vi har en positiv prognose for ruten, som allerede oplever
interesse, da den også gør det væsentligt nemmere for rejsende fra Jylland at
flyve direkte til Grønland.
Billetpriserne på
ruten er i lighed med Air Greenlands øvrige billetter de såkaldt dynamiske
priser. Det vil sige, at prisen kan ændre sig i takt med efterspørgslen og det
aktuelle tidspunkt, hvor billetterne købes.
Sermitsiaq har
den 12. maj søgt på den billigste mulighed – de såkaldte Takuss-priser - med
afgang fra Nuuk til Aalborg den 16. juni og retur ugedagen efter. Her er prisen
5.391 kroner tur/retur.
Priserne er som
nævnt dynamiske – og kan ændre sig hele tiden.
AirSeven opererer
ruten med en Boeing 737-800 med plads til 189 passagerer.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.