Tusass forhandler i øjeblikket med Starlink om at åbne Grønland for denne tjeneste. Men det vil betyde, at Tusass mister omsætning, og det vil ramme indtægterne, vurderer John Strand, som er international konsulent i digital infrastruktur, og som har erfaringer fra digital sikkerhed i hele verden.
Han frygter, at Tusass mister den trafik, som Starlink overtager.
– Hvis man åbner op for Starlink, således at folk kan købe en modtager fra dem og betale over internettet, så vil hver krone, Starlink tager fra Tusass, gøre Tusass mindre profitabel og reducere deres muligheder for at lave investeringer og levere et overskud til selvstyret.
Tusass forhandler i øjeblikket med Starlink om at åbne Grønland for denne tjeneste. Men det vil betyde, at Tusass mister omsætning, og det vil ramme indtægterne, vurderer John Strand, som er international konsulent i digital infrastruktur, og som har erfaringer fra digital sikkerhed i hele verden.
Han frygter, at Tusass mister den trafik, som Starlink overtager.
– Hvis man åbner op for Starlink, således at folk kan købe en modtager fra dem og betale over internettet, så vil hver krone, Starlink tager fra Tusass, gøre Tusass mindre profitabel og reducere deres muligheder for at lave investeringer og levere et overskud til selvstyret.
– Rent praktisk så vil Starlink tage penge ud af Grønland og deres indflydelse på det grønlandske samfund vil være identisk med det de store tech-virksomheder gør i Caribien. De udnytter systemet og tager kunderne uden at betale noget tilbage til samfundet og for brugen af netværket, oplyser John Strand, som har stor erfaring med big techs udnyttelse af de små øsamfund i Caribien, som udmærket kan sammenlignes med Grønland, bortset fra, at Grønland er væsentlig større og dyrere at sprede digital information i.
– Jeg har en del erfaring gennem mine kunder. En af mine kunder er Digicel, som er teleoperatør i 25 meget små caribiske lande. De har oplevet store naturkatastrofer (storme og jordskælv) blandt andet på Tahiti og andre dele af den region.
– Jeg kan kun smile, når jeg ser og hører grønlandske politikere, som mener, at Starlink skal skabe konkurrence til Tusass. De har ikke overvejet, hvor pengene kommer hen, og de har ikke overvejet, hvor mange penge Tusass sender til det grønlandske selvstyre, eller hvor mange penge de investerer i infrastruktur.
– Det koster det samme at drive Tusass, om de har det antal kunder, de har i dag, eller om de har 5.000 færre kunder. Problemet er, at den omsætning, som de 5.000 kunder flytter fra Tusass til Starlink eller en anden aktør, får de mindre i kassen, og det påvirker deres evne til at servicere eksisterende gæld, finansiere ny infrastruktur små steder og deres mulighed for at generere et overskud, som selvstyret kan bruge til ydelser til borgerne herunder nye lufthavne, siger John Strand.
Starlink er billigere
Det, som frister telekunderne og populistiske politikere, er, at det er væsentligt billigere at bruge Starlink.
Når man spørger Tusass, hvad der er af muligheder for en anden digital infrastruktur små steder, anbefaler de det britiske satellitselskab OneWeb, som Tusass har indgået en aftale med, for at sikre hurtigt internet til det maritime Grønland og som Tusass samarbejder med omkring Pituffik.
En operatør, som har sat OneWeb op på to skibe i Grønland, oplyser, at det koster 300.000 kroner at sætte op, og så skal man betale 12.500 kroner om måneden, og man kan minimum købe tre måneder, fremgår det af en artikel i Sermitsiaq i foråret 24. Til sammenligning koster Starlink-antennen omkring 3400 kroner og 485 kroner om måneden.
En anden, som har været utilfreds med, at man ikke må bruge Starlink, er tidligere regionslæge i Tasiilaq, der fik opsat en Starlink forbindelse, som virkede perfekt for sundhedsvæsenet i Tasiilaq. Men den blev pillet ned, da det var forbudt og brud på monopolet. Hvorefter man gik tilbage til den gamle Tusass-løsning med One Web, som Tusass mener er velfungerende.
Martin Gjødvad fra Inu:IT mener, at Starlink kører fantastisk.
– De er langt foran konkurrenterne, fordi de har så mange satellitter oppe på nuværende tidspunkt (p.t. har de 7.086 satellitter i drift). Men StarLink kan ikke stå alene. Grønland og Tusass bør efter vores mening have en strategi med mindst to uafhængige leverandører – ellers bliver infrastrukturen for sårbar, siger Martin Gjødvad til Sermitsiaq.
