Trumps særlige udsending kom, han så og gik fra konferencen efter 30 minutter

- Welcome to Future Greenland 2026!

Det er ikke mange dage siden, at direktøren for Grønlands Erhverv bød 575 deltagere velkommen til årets helt store erhvervskonference i Nuuk.

Hvis de nystrøgede skjorter, blazerne og de blankpolerede sko ikke afslørede, hvad der foregik i Katuaq, hvor hele herligheden fandt sted, kunne man blot åbne sin telefon og tjekke avisen her, KNR, TV2 – eller nogle af de andre medier, der dækkede dette års Future Greenland.

For den uindviede læser er Future Greenland en erhvervskonference arrangeret af erhvervsorganisationen Grønlands Erhverv, der repræsenterer 320 virksomheder i Grønland.

I år var tiende gang, at den fandt sted.

Det var dog ikke erhvervsudvikling og investeringsmuligheder, der løb med overskrifterne i den internationale presse, men i stedet én person, der befandt sig i rampelyset.

’Giraffen’, ’aben’ eller ’elefanten i rummet’ – som han blev omtalt på konferencen – var Donald Trumps særlige udsending i Grønland, guvernør Jeff Landry.

29. april blev det nemlig kendt for offentligheden, at han havde tænkt sig at besøge konferencen, og herefter steg den offentlige interesse for begivenheden. 36 pressefolk endte med at være tilmeldt til konferencen.

Allerede to uger efter billetterne blev sat til salg, var de væk.

Landrys tilstedeværelse ville dog ikke kunne mærkes på programmet, lovede direktøren for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, da han dagen inden konferencens første dag holdt en pressebriefing for halvanden håndfuld journalister.

- Men hvad politikerne snakker om, kan jeg ikke kontrollere, sagde han.

Man skulle da også se rigtig godt efter for at opdage Trump-udsendingen til selve arrangementet.

Eurodance og erhvervspolitik

Det var en video med sammenklip fra de store begivenheder, der var sket siden sidste erhvervskonference i 2024, som skød dette års Future Greenland-konference i gang.

Og det var heromkring, at Jeff Landry trådte ind i salen og satte sig.

Det havde været et par vilde år siden sidst, måtte man forstå på introduktionsvideoen.

Til lyden af et tyskproduceret eurodance-nummer hoppede gamle Qanorooq-klip og avisartikler op på skærmen og berettede blandt andet om fiskeriloven, åbningen af den nye lufthavn i Nuuk og om da den røde snor til EU-kontoret blev klippet.

USA’s tilnærmelser blev heller ikke glemt.

Efter videoen og en energisk velkomst fra Christian Keldsen, gik GE-direktøren i gang med at fortælle publikum, hvad de kunne forvente af dette års konferenceprogram.

Temaet for i år var ‘The Future is Greenland – Erhvervsudvikling i det arktiske årti’.

For verdensordenen har forandret sig, alliancer er skiftet og alles øjne er nu rettet mod Arktis og dermed også landet i midten: Grønland.

Et vindue for nye investeringseventyr stod nu åbent, blev der sagt fra scenen, og nu var tiden inde til at gribe chancen, inden vinduet lukkede igen.

- Det er derfor, vi er her i dag. Vi skal bygge en stærk økonomi, der er mindre afhængig af fiskeri, lød det fra Christian Keldsen.

Herefter trådte konferencens værtspar, konsulent hos TUC Greenland, Maja Motzfeldt-Haahr, og Royal Greenlands kommunikationschef, Merete Lindstrøm, ind på scenen og præsenterede dagens allerførste indslag:

En samtale mellem formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) og bestyrelsesleder i Grønlands Erhverv, Krissie Berthelsen Winberg om det år, der var gået – og om hvad, de hver især synes, der skal ske med erhvervslivet og erhvervspolitikken fremover.

Midt i det hele, og ikke mindre end en halv time efter han var kommet ind ad døren, smuttede Jeff Landry ud af salen igen, og efterlod  en tom stol ved siden af den amerikanske ambassadør i Danmark, Ken Howery, der også gæstede konferencen.

Udover at dukke op lidt senere på eftermiddagen ude i foyeren til et par interviews, satte han ikke sine ben inde i konferencesalen igen resten af dagen.

- Er ham der Jeff derinde?

I løbet af de to konferencedage blev der indimellem talerne og oplæggende sludret, drukket kaffe og krummet med croissanter ved de dugbelagte borde ude i foyeren.

MacBooks og notesbøger lå spredt hist og her, mens folk sad i vigtige samtaler.

Imens stod der også mennesker ude foran kulturhuset og røg eller kiggede på deres telefoner.

- Så skal vi jo nok have et kundenummer, lød det fra en mand i lyst jakkesæt derude, travlt optaget af en telefonsamtale.

Dag ét gik med oplæg om alt fra Færøernes ’blå økonomi’ til en uddeling af GrønlandsBankens Iværksætterpris.

Dag to, som også var sidstedagen for konferencen, var ’den internationale dag’, som Christian Keldsen døbte den fra scenen.

Sammen med den danske ambassadør i Frankrig og Monaco, Hanne Fugl Eskjær, sagde han godmorgen og bød velkommen til en lidt mindre fyldt sal end dagen forinden.

Enkelte var en smule trætte efter gårsdagens eskapader, kunne man høre rundt omkring.

Jeff Landry var ingen steder at se i salen.

Det var ellers dagen, hvor hans landsmand, ambassadør Ken Howery, skulle sidde oppe på scenen med flere af sine ambassadørkollegaer og sludre i ’ambassadørernes lounge’, som programpunktet hed.

Trumps udsending var dog langt fra den eneste, der gik glip af det, der foregik i Katuaq. Der var også dem, der gik forbi udenfor – på vej til skole eller på arbejde – og som ikke bar den adgangsgivende konferencebillet om halsen.

En af dem var gymnasieelev Malik Dollerup-Scheibel.

Han havde et par uger forinden deltaget til Future Greenlands yngre pendant, Future of Greenland, der er en ungdomskonference, hvor 400 unge ifølge Grønlands Erhverv deltog.

- Og der fik vi også at vide, hvad der ville ske til den her konference, fortalte Malik Dollerup-Scheibel til Sermitsiaq, og kastede et blik ind ad vinduerne i Katuaq.

I år havde han fulgt meget med i den mediedækning, der havde været forud for konferencen. Han var endda selv blevet interviewet til B.T. i forbindelse med Jeff Landrys besøg, fortalte han.

Da Sermitsiaq fangede ham, var han iført en sort kasket, med et billede af Erfalasorput og ordene ’Already Great’. På hans T-shirt stod der ’Greenland is not for sale’.

Tror du, at du ville have hørt om konferencen, hvis ikke der havde været denne interesse fra USA?

- Det tror jeg ikke. Jeg tror, jeg har hørt om konferencen et par gange før, men jeg har ikke haft den store interesse før nu, svarede Malik Dollerup-Scheibel.

Sermitsiaq stoppede også Rasmus Christiansen ude foran Katuaq og spurgte ham, hvad han tænkte om Future Greenland. Han syntes, det er fedt, at der findes et forum, der har et mere langsigtet perspektiv på tingene.

- Men før interessen fra USA var konferencen overhovedet ikke på min radar. Jeg vidste den fandtes, men det var bare endnu en konference for erhvervslivet, tilføjede han.

Sermitsiaq fangede til sidst tre forbipasserende, der lige havde været i Ilulissat med deres fodboldhold K-33. De var blevet nummer to, fortalte de, og nu havde de et par timer i Nuuk, inden de skulle videre og hjem til Qaqortoq.

- Vi har lidt meget sport på hjernen i dag, undskyldte Lars Knudsen som svar på, om de var klar over, hvad der foregik inde i Katuaq.

- Men jeg har hørt om ham der amerikaneren, tilføjede han.

Det samme havde hans holdkammerat, Hans Knudsen. Selvom han ikke rigtig kendte så meget til Future Greenland, kunne han godt lide tanken om en konference, der har fokus på at fremme vækst og erhvervsudviklingen her i landet:

- Det er positivt, at der kommer fokus på fremtiden, sagde han.

Hvad synes du, at erhvervslivet og de mennesker, der er på konferencen, burde beslutte og have fokus på?

- Asuki, svarede Hans Knudsen og trak grinende på skulderen.

Hans to holdkammerater gjorde det samme.

- Ham der Jeff, er han derinde?, spurgte Lars Knudsen i stedet.

USA på scenen

Ved middagstid steg lydniveauet ude i foyeren, mens der blev skramlet med plastikstole og grebet ud efter små paptallerkener og anretninger med kartofler, grøntsager og kød.

Efter frokost fortsatte programmet, der på sidstedagen bød på alt fra oplæg om vedvarende energi og datacentre til rundbordsdiskussion med landets borgmestre.

Jeff Landry dukkede ikke op til noget af det.

Sidst på eftermiddagen fik tidligere folketingsmedlem for IA, Aaja Chemnitz folk til at rejse sig fra de bløde sæder og ”ryste visse kropsdele” til ’Get it on’, som man kunne læse i KNR’s liveblog.

En kontrast til den stemning, som efterfølgende lagde sig over salen, da tiden var inde til at høre fra USA’s ambassadør i Danmark, Ken Howery og ambassadørerne fra Frankrig, Canada og Storbritannien.

Sammen skulle de tale og fortælle om de muligheder og udfordringer, de ser i deres landes fremtidige samarbejde med og engagement i Grønland.

Fra mediepladserne på balkonen pegede blikkene, telefonerne og filmkameraerne skråt ned mod Ken Howery, der sad på scenen mellem sine kollegaer med et stykke papir på skødet.

Det var ikke meget ping pong eller debat, der opstod mellem de fire diplomater på scenen. 

Til gengæld var der helt stille i salen, da Ken Howery begyndte at læse højt fra sit talepapir.

- Jeg ved, at det har været et udfordrende år for forholdet mellem USA og Grønland, men jeg tror på, at vi gennem relationsopbygning, forståelse og direkte dialog kan gøre fremskridt mod fælles mål, sagde han.

Herefter nævnte han sit allerførste besøg i Nuuk, tilbage i december, hvor han havde ”en række samtaler om både forsvarsmæssige og civile forhold” med blandt andre daværende Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (D).

På scenen i Katuaq nævnte Howery ikke, at Donald Trump, to uger efter det møde, udnævnte Jeff Landry som sin særlige udsending, og hvad der sidenhen skete.

I stedet lød det sådan her fra ambassadøren:

- Jeg er også stolt over at kunne fremhæve, den trilaterale arbejdsgruppe mellem USA, Grønland og Danmark, der blev etableret tidligere på året.

Herefter sprang Ken Howery videre til at snakke om USA’s interesser i Grønland, hvor han blandt andet fremhævede landets strategisk vigtige placering i verden.

Som tiden skred frem og mens alle fire ambassadører fik taletid, kunne man på skærmen bag dem læse de spørgsmål, der blev sendt afsted fra publikum i salen.

- Hr. Howery, du nævnte vigtigheden af den trilaterale arbejdsgruppe. Undergraver guvernør Landrys besøg og hans kontakt til grønlænderne uden om de officielle kanaler ikke dette? lød et af dem.

Spørgsmålene blev dog ikke stillet.

- Det er et tidsmæssigt issue. Det er ikke et fravalg, lød forklaringen fra Christian Keldsens, som Sermitsiaq senere fangede ude foran Katuaq.

Tak, og vi ses i 2028

Jeff Landrys deltagelse på Future Greenland 2026 endte med at begrænse sig til de 30 minutter, som han var til stede i salen på arrangementets allerførste dag.

I medierne kunne man følge hans færden rundt i byen, hvor han havde travlt med at mødes med erhvervsfolk, og drikke kaffe med nogle af byens borgere.

Selvom hovedparten af årets rekordhøje mediedækning af Future Greenland endte med at fokusere på en mand, som ikke var til konferencen, så var det en lettet Christian Keldsen, der til KNR sagde, at han var glad for, at USA ikke havde fyldt mere på konferencen end det havde gjort.

Det var da heller ikke USA, men EU, der endte med at få det sidste ord i Katuaq.

Mens de lange borde og plastikstolene ude i foyeren blev byttet ud med høje cocktailborde, minianretninger med mad og diverse drikkevarer, lød det sådan her inde i salen fra EU’s kommissær for internationale partnerskaber, Jozef Síkela:

- Grønland er først og fremmest med til at forme sin egen fremtid. Men grønlændere er også EU-borgere og en del af EU-familien, og den europæiske union vil altid stå ved jeres side.

Herefter forsøgte Christian Keldsen at sige tak til kommissæren på tjekkisk, der blev delt blomster ud, klappet og hujet – og reklameret for næste Future Greenland-konference i 2028.

'From potential to power – Building Greenland’s Arctic Economy' kommer overskriften til at lyde.

Omkring to timer senere lettede Jeff Landrys fly fra Nuuk, med løftet om at vende retur.