IA’s tidligere boligminister, Mariane Paviasen, kalder det uacceptabelt med løn på 2 mio. kroner til INI-direktør. Demokraatits leder retter også hård kritik af lønniveauet
– Det er uacceptabelt, at mange direktører i de selvstyrerejede selskaber, der kommer udefra, tjener millioner. Og så rejser de bare ud af landet, når de stopper i jobbene og har tjent mange millioner, mener Mariane Paviasen, medlem af Inatsisartut for Inuit AtaqatigiitFoto: Leiff Josefsen
Lønnen til direktøren for selvstyrets boligselskab INI,
Henrik Rafn, er alt for høj. Det mener to politikere, som reagerer på Sermitsiaqs
artikel i sidste uge om, at boligdirektøren sidste år hævede en løn på to
millioner kroner.
De to politikere er Inuit-Ataqatigiits Mariane Paviasen
og Demokraatits Jens-Frederik Nielsen:
Lønnen til direktøren for selvstyrets boligselskab INI,
Henrik Rafn, er alt for høj. Det mener to politikere, som reagerer på Sermitsiaqs
artikel i sidste uge om, at boligdirektøren sidste år hævede en løn på to
millioner kroner.
Annonce
De to politikere er Inuit-Ataqatigiits Mariane Paviasen
og Demokraatits Jens-Frederik Nielsen:
– Direktøren får alt for høj en løn. Det er
uacceptabelt med det lønniveau, mener Mariane Paviasen.
Hun var fra slutningen af november 2022 til starten april
2023 naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur.
Fuldstændig vanvittigt
Oppositionsleder Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit kalder boligdirektørens
lønniveau på to millioner kroner for ”fuldstændig vanvittigt”.
– Direktøren har en meget, meget høj løn. Generelt er
lønningerne i de offentligt ejede boligselskaber høje, siger Jens-Frederik
Nielsen.
Mariane Paviasen er i øjeblikket sygemeldt fra
Inatsisartut på grund af en brækket arm, men hun vender tilbage til det
politiske arbejde den 9. juli.
– Hvis ikke Naalakkersuisut kommer med en udmelding i den
her sag om direktørlønnen i INI, vil jeg stille et paragraf 37-spørgsmål om det
til Naalakkersuisut, når jeg er tilbage i Inatsisartut, siger Mariane Paviasen.
Ekspert kritiserer niveauet
Som
Sermitsiaq fortalte i en artikel den 21. juni hævede boligdirektør Henrik Rafn
sidste år en løn på to millioner.
En ekspert, professor på Syddansk Universitet, Kurt
Klaudi Klausen kritiserede niveauet. Han kaldte to millioner for en ”usædvanlig
høj direktøraflønning”.
– Hans løn er helt
klart i overkanten for et selskab med omkring 9.000 lejemål. Det skriger til
himlen med så høj en løn som to millioner kroner til boligselskabets direktør.
Det er jo ikke en privat virksomhed, sagde professor Kurt Klaudi Klausen.
Nedslidte boliger
Mariane Paviasen er enig i Kurt Klaudi Klausens kritik. Hun
retter samtidig kritik af, at en række af INI’s boliger er i meget dårlig
stand.
– De er nedslidte og potentielt sundhedsfarlige at bo i. Fiskere
i Narsaq, Nanortalik og andre steder tjener blot fire kroner pr. kilo torsk, de
indhandler. Det er så ærgerligt, at de bruger af deres hårdt tjente penge på at
bo i potentielt sundhedsfarlige boliger. Og samtidigt tjener boligselskabets
direktør så mange penge, siger hun.
Renoveringsefterslæb
Jens-Frederik
Nielsen peger på, at der er et milliardstort renoveringsefterslæb i de
offentligt ejede boliger.
– Når vi har et lønniveau på to millioner kroner til en
direktør i et boligselskab, så er der noget, der ikke hænger sammen. I sidste
ende er det lejerne, der betaler, mener Jens-Frederik Nielsen.
Det er politisk besluttet, at
de to selvstyreejede boligselskaber INI og Illuut skal lægges sammen. Naalakkersuisoq Hans Peter Poulsen, Siumut, sagde på INI’s
seneste generalforsamling, at der skal arbejdes på en sammenlægning, der
"tilsikrer, at man står med et styrket selskab og en organisering, der kan
løfte den store og vigtige opgave med at administrere og udvikle selvstyrets portefølje
af boliger og bygninger i Grønland."
Blandt de højestlønnede
topdirektører
Sermitsiaq
har i den seneste tid i flere artikler skrevet om direktørlønninger i
selvstyrejede selskaber, bl.a. at den administrerende direktør for selvstyreejede
Royal Greenland, Susanne Arfelt Rajamand, sidste år fik en lønpakke på 8,1
millioner kroner.
Dermed var hun blandt de højestlønnede topdirektører i
international fiskeindustri. Det viser en opgørelse fra netmediet IntraFish.
Efterlyser grønlandske direktører
Topdirektørerne i KNI og Tusass hævede i 2023 lønninger
på omkring fire millioner kroner, mens Air Greenlands topchef fik 3,8 millioner
kroner i løn.
– Det er uacceptabelt, at mange direktører i
selvstyrerejede selskaber, der kommer udefra, tjener millioner. Og så rejser de
bare ud af landet, når de stopper i jobbene og har tjent mange millioner.
– Det gør ondt på mange af os her i landet med de høje
direktørlønninger. Tænk på de ufaglærte, pædagogerne og andre, der arbejder
hårdt hver dag, og må nøjes med lave lønninger, siger Mariane Paviasen og
fortsætter:
– Vi kan spørge os selv, hvorfor der er så få grønlandske direktører i de
offentligt ejede selskaber. Vi har jo gennem mange år haft mulighed for at tage
uddannelse. Det må da være muligt at ansætte flere grønlandske direktører i
selskaberne.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.