Usisaat solgt til ejerne af Nuuk Transport

Virksomheden forbliver på grønlandske hænder.

Usisaat har været gennem flere direktørskifter og har kørt med blodrøde regnskabstal de seneste år. Nu er egenkapitalen væk.

Medarbejderne i Usisaat blev i sidste uge informeret om, at det nu er lykkedes at finde en køber til Usisaat Flytteservice og Usisaat Spedition Air & Ocean. Salget betyder, at de nu skal have ny arbejdsgiver, men arbejdspladserne bevares i Grønland.

Det er Edward og Niclas Niclasen, der nu overtager flytte- og logistikforretningen. De to driver i forvejen virksomheden Nuuk Transport A/S, der blandt andet beskæftiger sig med transportopgaver, cafedrift, losning af fiskeskibe og slamsugning.

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Historier som denne kræver abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

Medarbejderne i Usisaat blev i sidste uge informeret om, at det nu er lykkedes at finde en køber til Usisaat Flytteservice og Usisaat Spedition Air & Ocean. Salget betyder, at de nu skal have ny arbejdsgiver, men arbejdspladserne bevares i Grønland.

Det er Edward og Niclas Niclasen, der nu overtager flytte- og logistikforretningen. De to driver i forvejen virksomheden Nuuk Transport A/S, der blandt andet beskæftiger sig med transportopgaver, cafedrift, losning af fiskeskibe og slamsugning.

Fortsætter som selvstændigt selskab

Edward og Niclas Niclasen overtager Usisaat Flytteservice og Spedition Air & Ocean for at drive selskabet som et selvstændigt brand. Der bliver altså ikke tale om en egentlig fusion, men alligevel er købet betinget af Forbruger- og Konkurrencestyrelsens godkendelse. Det forventes, at denne godkendelse foreligger i løbet af et par måneder.

I en mail til medarbejderne, som Sermitsiaq er kommet i besiddelse af, skriver Usisaats administrerende direktør Kenneth Jahn Andersen til medarbejderne:

»Jeg er glad for at kunne fortælle, at forretningsenhederne Usisaat Flytteservice og Usisaat Spedition Air & Ocean nu er solgt til ejerne af Nuuk Transport A/S. Det har betydet meget for mig, at vi kunne få Usisaat godt videre, sammen med alle vores gode medarbejdere. Det betyder også, at I, som medarbejdere, fortsætter med at arbejde i Usisaat, ligesom I hele tiden har gjort. Det vil sige, at Usisaat Flytteservice og Usisaat Spedition Air & Ocean fortsætter som et selvstændigt selskab, selvom vi nu har en anden ejer. Vores hverdag forandres ikke i forhold til det, vi kender. Jeres ansættelsesvilkår gælder også stadigvæk. Er man fx ansat på SIK vilkår, så gælder det også fremadrettet. Det samme med resten af aftalerne.«

Medarbejdermøde

Sermitsiaq erfarer, at de nye ejere vil deltage i et medarbejdermøde i løbet af indeværende uge, hvor medarbejderne får mulighed for at hilse på dem.

Salget af Usisaat Flytteservice og Usisaat Spedition Air & Ocean kommer ikke som den store overraskelse. Usisaat har haft blodrøde regnskabstal de seneste år siden udflytningen til Qeqertarnut og med flere udskiftninger på direktørposten.

Allerede i begyndelsen af maj kunne Usisaat-stifteren Hans Gerstrøm fortælle til Sermitsiaq, at nu var man kommet til vejs ende – og at virksomheden skulle sælges.

Selv om der nu er sat endeligt punktum for Usisaat-koncernen, frygter stifteren Hans Gerstrøm ikke at blive ledig.

– Jeg har nok at give mig til. Jeg har en stor have, jeg interesserer mig for gletsjermel-projekt, og så har vi vort dejlige sommerhus i Qoornoq. Så det skal nok gå, siger Hans Gerstrøm.

Lang historie

Usisaats historie går tilbage til 1982, hvor virksomheden blev grundlagt af ægteparret Akisooq Poulsen og Hans Gerstrøm i Ilulissat.

Usisaat har siden 1991 haft hovedsæde i Nuuk. Usisaat, der har flere end 100 medarbejdere, har desuden kontorer i byerne Ilulissat, Aasiaat, Narsaq og i Qaqortoq og tilbyder flytning, opmagasinering, luftfragt, spedition og shipping med mere.

Oprindeligt var Usisaat en ejerledet familievirksomhed med Hans Gerstrøm i spidsen. I forbindelse med et generationsskifte i 2017 blev Nalik Capital og Danmarks Eksport og Investeringsfond medejere – og i 2020 blev ejerkredsen yderligere udvidet med pensionskassen Sisa.

Udover flytning og logistik driver Usisaat også et værksted og har i dag forhandlingen af Volvo personbiler og entreprenørmaskiner, Man-lastbiler samt Manitou entreprenørmaskiner i Grønland.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS