50 år med Grønland i Tivoli

Når Carsten Siegstad om lidt træder op på scenen med mikrofonen i hånden, bliver det endnu en gang hans opgave at byde publikum velkommen.

Blikket når knap at glide hen over menneskemængden, før han får øje på de første velkendte ansigter. En musiker, han har arbejdet sammen med gennem mange år. En tidligere kollega fra Grønland. En familie, han kun møder én gang om året – netop her.

Men sådan er det ikke kun for ham.

For mange grønlændere er Grønlandsdagene lige så meget et sted, hvor man møder familie, venner og gamle bekendte, som man ikke har set siden sidste år. Gensynene er blevet en lige så fast del af traditionen som musikken og kulturindslagene.

- Det er jo simpelthen skønt at møde så mange mennesker – både artister og alle de mennesker, som man måske ikke har set i mange år. Det er gensynsglæden, der betyder allermest, kommer det glad fra Carsten Siegstad, der i sit civile liv er kirketjener i Christian Kirke i København

Carsten Siegstad har været en del af Grønlandsdagene siden 2001, hvor han medvirkede som sanger i Det Grønlandske Kor Aavaat. I 2006 overtog han rollen som konferencier og er siden blevet arrangementets faste ansigt udadtil. Kun to gange – begge under Corona pandemien – har han ikke stået på scenen. Siden 2019 har han desuden været medlem af styregruppen ”Grønland i Tivoli”, som i samarbejde med Tivoli planlægger og udvikler programmet for Grønlandsdagene.

Gennem næsten halvdelen af Grønlandsdagenes 50-årige historie har han derfor været med til at udvikle arrangementet fra en uformel sammenkomst for grønlændere i København til en af de største årlige markeringer af grønlandsk kultur i Danmark.

Det begyndte på ASK i Nuuk

Historien om Grønlandsdagene begyndte ikke i Tivoli.

Den begyndte på ASK – det daværende studieforberedende kursus i Nuuk. I 1975 blev afgangsklassen fra 10. klasse og 3. real enige om, at de ville holde kontakten, når de rejste til Danmark for at studere. De aftalte derfor at mødes én gang om året på et fast sted i København.

Valget faldt på Tivoli, og datoen blev den 1. august – en dato, som alle kunne huske, uanset om de var på vej til Danmark for at begynde et studie eller på vej hjem til Grønland efter endt uddannelse.

Året efter, den 1. august 1976, mødtes de for første gang i Tivoli. Der var ingen scene, ingen musik og intet officielt program.

- Det var egentlig bare et sted, hvor grønlændere kunne mødes. Dengang var der vel 20-25 mennesker. Man snakkede sammen og fortsatte måske et andet sted bagefter, fortæller Carsten Siegstad.

År efter år voksede kredsen.

Rygtet om mødet i Tivoli bredte sig, og stadig flere grønlændere lagde vejen forbi den 1. august. Det, der begyndte som et uformelt gensyn mellem studerende og venner, udviklede sig langsomt til en fast tradition for grønlændere i Danmark.

Det var dog først omkring 25-års jubilæet i 2001, at arrangementet for alvor ændrede karakter. Tivoli kunne se, at deltagerantallet voksede år for år og besluttede derfor at oprette styregruppen ”Grønland i Tivoli”. En af drivkræfterne var Sidsel Møller, som havde været med til at starte Grønlandsdagene i 1976, og som blev styregruppens første forkvinde.

- Tivoli bad os komme med forslag til, hvordan arrangementet kunne udvikles. Det var begyndelsen på de Grønlandsdage, de fleste kender i dag, fortæller Carsten Siegstad.

Da musikken fik selskab

Carsten Siegstad blev medlem af styregruppen i 2019 og er i dag med til at udvikle programmet for Grønlandsdagene sammen med Kim Falck-Petersen, der har det overordnede ansvar og økonomien, samt musikeren Ib Uldum, som står for den tekniske afvikling af koncerterne. Sammen fungerer de som Tivolis sparringspartnere, når programmet for årets Grønlandsdage skal sammensættes.

- Tivoli siger til os: "Vi har de to dage. Hvad synes I, der skal ske?" Så sammensætter vi et program og sender vores forslag videre. Langt det meste bliver heldigvis til virkelighed, fortæller Carsten Siegstad.

Musikken kom hurtigt til at udgøre rygraden i arrangementet, og det var naturligt, at Carsten fik ansvaret for netop den del af programmet. Han kendte miljøet indefra og havde selv stået på scenen som sanger i det grønlandske kor Aavaat, længe før han i 2006 overtog rollen som konferencier.

Arbejdet i styregruppen er ulønnet. Kun rollen som konferencier honoreres.

- Vi gør det, fordi vi synes, det er vigtigt.

I de første år bestod Grønlandsdagene næsten udelukkende af koncerter. De samme kunstnere optrådte ofte begge dage, blot på forskellige tidspunkter. Men efterhånden voksede ambitionerne. Arrangementet skulle ikke kun være en musikfestival, men også et udstillingsvindue for grønlandsk kultur.

Derfor blev programmet gradvist udvidet med talks, trommedans, maskedans, Arctic Sports, kajakopvisninger, kunst og kunsthåndværk samt hyldester af grønlandske sportsudøvere. Samtidig blev der plads til forskere, forfattere, kunstnere og andre kulturpersonligheder, som kunne fortælle om aktuelle emner og kulturelle strømninger i Grønland.

- Vi skal selvfølgelig underholde dem, der kommer til Grønlandsdagene. Men vi vil også gerne give de mange øvrige Tivoli-gæster, som tilfældigvis lægger vejen forbi, et indblik i Grønland. Folk skal gerne gå hjem og vide lidt mere om landet, end da de kom.

Selv om programmet har udviklet sig markant gennem de seneste 25 år, er musikken fortsat det naturlige omdrejningspunkt.

- Det er derfor, de fleste kommer.

Når Grønland mødes i Tivoli

Når Carsten Siegstad og resten af styregruppen sammensætter programmet, handler det om at finde den rette balance mellem fornyelse og genkendelse. Tidligere blev der ofte givet plads til helt nye navne på den grønlandske musikscene. I dag vægter de etablerede kunstnere højere.

- Vi har fundet ud af, at mange kommer for at høre den musik, de kender. Der er meget nostalgi forbundet med Grønlandsdagene.

Interessen blandt kunstnerne er samtidig større end nogensinde. Hvert år modtager styregruppen mellem 20 og 30 henvendelser fra musikere og bands, der gerne vil på scenen i Tivoli.

- Det sværeste er faktisk at sige nej. Der er mange dygtige kunstnere, men vi kan ikke have dem alle med.

Netop derfor har styregruppen valgt at markere 50-års jubilæet med et særligt koncertformat. For første gang samles syv af nogle Grønlands mest kendte solister på den samme scene, akkompagneret af et fælles husorkester.

- Vi ville gerne samle så mange af de store navne som muligt. På den måde får publikum de største sange fra flere forskellige kunstnere i løbet af én koncert.

Carsten Siegstad forventer, at mellem 4.000 og 6.000 mennesker med tilknytning til Grønland lægger vejen forbi Tivoli i løbet af de to dage. Hertil kommer de mange tusinde øvrige Tivoli-gæster, som får mulighed for at opleve grønlandsk musik og kultur. Men for ham er Grønlandsdagene fortsat først og fremmest et sted, hvor mennesker mødes igen.

- Der er mennesker, jeg kun ser én gang om året. Det er her. Derfor betyder de dage noget helt særligt for mig.

Når han i år byder velkommen fra scenen for 18. gang som konferencier, bliver det samtidig kulminationen på næsten 25 års arbejde med Grønlandsdagene. Meget har ændret sig siden de første 20-25 studerende mødtes i Tivoli i 1976. Men én ting er den samme. Han opsummerer:

- Grønlandsdagene handler stadig om at samle mennesker.