Arnarulunnguaq, Grønlands jernhårde lady, er kommet på Danmarksturné. I den Sydfynske by Lundeborg er en statue af hende blevet sat op, og herfra skal hun videre til Nakskov, Kerteminde og Aalborg for at fortælle sin historie.
Det gør hun via telefonen. På en plade foran statuen er en QR kode, som man kan scanne for at få ekspeditionsdeltageren fra Thule i røret.

- Jeg hedder Arnarulunnguaq. Her står jeg foran dig, præcis som jeg stod for over 100 år siden, siger hun, indlæst af Aka Niviâna Mørch Pedersen.
Galleri Svinestien i byen Rudme på Midtfyn har taget initiativ til opførslen af statuen.
- Ud over at hun forstod at læse naturen, og er en stærk kvinde, så symboliserer hun også fællesskab for os, siger Tyge Mortensen, der er Svinestiens ene ejer.
Det seneste år har Arnarulunnguaq stået på et trinbræt i byen Rudme og set togene passere forbi. Nu er fire piller blevet svejset på, sådan at en gaffeltruck nu kan løfte hende ud på hendes tur rundt på landevejene.
Statuen af Arnarulunnguaq er skabt af de cubanske skulptører Arcadio Tomas Capote Cabrero og Ruben Pena i samarbejde med den danske kunstner Sys Hindsbo. AG ønsker hende god rejse!