En rejse mellem to kulturer - læs, hvordan Naja Mathilde Rosing blev en stemme for unge med rødder i både Grønland og Danmark.
Naja Mathilde Rosing, der er opvokset både i Nuuk og i Danmark, har tidligere deltaget i Miss Danmark-skønhedskonkurrencer. I dag bor hun i Danmark, hvor hun studerer matematik og arbejder blandt andet om Grønland, et land, hun altid længes efter.Foto: Privat
Perlekraven. Hun
holder den med stolthed og et smil i ansigtet. Hver eneste perle i kraven er
lavet af hendes aanaa (bedstemor, red.) og rummer en særlig betydning for Naja Mathilde Rosing.
For hende er kraven et symbol på både styrke og stolthed. Derfor bar hun den
både under sit første Miss Danmark-event og i Europaparlamentet for nogle uger
siden, da hun holdt en tale om identitet og frihed - som et synligt tegn på, at
hun er grønlænder.
Perlekraven. Hun
holder den med stolthed og et smil i ansigtet. Hver eneste perle i kraven er
lavet af hendes aanaa (bedstemor, red.) og rummer en særlig betydning for Naja Mathilde Rosing.
Annonce
For hende er kraven et symbol på både styrke og stolthed. Derfor bar hun den
både under sit første Miss Danmark-event og i Europaparlamentet for nogle uger
siden, da hun holdt en tale om identitet og frihed - som et synligt tegn på, at
hun er grønlænder.
Perlekraven har
hun fået af sin atsa (faster, red.), den eneste kvindelige figur i hendes
grønlandske familie, ellers har hun kun onkler og fætre.
Da hun første
gang bar kraven offentligt, var hun nervøs, ikke kun over, hvordan folk ville
reagere, men også fordi den satte spotlight på hendes identitet. Naja, som hun kalder sig selv, er både
dansk og grønlandsk, og det har ofte betydet, at hun har følt sig trukket i to
retninger, usikker på, hvor hun hører hjemme. Perlekraven blev et synligt
udtryk for den side af hende selv, hun gerne vil vise, og som samtidig kan være
sårbar at bære frem.
Naja Mathilde Rosing, der bærer sin perlekrave med stolthed.Foto: Privat
Alligevel
valgte hun at bære den til et så vigtigt arrangement. Kraven repræsenterer
hende, grønlandske kvinder og deres historie, og ved at vise den lærer hun også
mere om sig selv og sin kultur. Den er ikke bare et smykke, den er et statement
om stolthed, tilhørsforhold og fuldkommenheden af den, hun er.
I dag har hun
taget næste skridt: hun prøver selv at lave perlekrave og øreringe. Teknikken
er vanskelig og det kræver tålmodighed, præcision og koncentration. Men på
samme måde som det udfordrer hende, spejler arbejdet med perler også hendes
egen identitetsrejse. Hver perle, hun sætter, er et skridt mod at forstå og forme den, hun er, på sin egen måde - en smuk, stille påmindelse om, at identitet ikke er noget, der kan deles op, men noget, man skaber og bærer med stolthed.
Naja Mathilde
Rosing har tidligere deltaget i
Miss Danmark-skønhedskonkurrencer. Hun har repræsenteret Danmark internationalt i 2023 og Grønland i 2024, hvor hun skrev historie som den første deltager nogensinde for Grønland som Miss Grand Greenland 2024.
I dag bor hun i Danmark, hvor hun studerer
matematik, men hun bruger også sin stemme og arbejder om Grønland, et land hun
altid længes efter. For Naja handler det om at vende det, der tidligere blev
betragtet negativt, til noget, der kan stå stolt frem, præcis som hun selv gør
med perlekraven.
Grønland
eller Afrika
Naja Mathilde
Rosing bliver født den 28. juli i 1998 i Køge. Hendes mormor var sygeplejerske og fik valget om at tage til Grønland eller til Afrika.
- Hun valgte at
tage til Grønland og har boet rundt omkring i hele landet faktisk. Jeg tror
næsten, det må have været omkring 25 år, hun har boet i Grønland. Så min mor er
faktisk vokset op rundt omkring i Grønland, fortæller Naja Mathilde Rosing.
Hendes mor, Mette Rosing, kommer fra Danmark og hendes far, Ulf Abrahamsen, er grønlandsk.
Naja har fem søskende.
- Jeg er vokset
op som den midterste og jeg føler, at min storsøster Laura har været den store
og har gået først igennem ilden. Og så har hun lært mig, hvor jeg ikke skal
træde. Hun var meget beskyttende, fortæller hun.
Naja var den
yngre, eventyrlystne type - en drømmer. Hun har altid haft store drømme og aldrig været bange for at følge dem.
- Ja, sådan har jeg nok altid været, fortæller hun.
Naja Mathilde Rosing sammen med sin aanaa (bedstemor) og perlekravens skaber, som desværre er gået bort i dag.Foto: Privat
Naja startede
folkeskolen i Danmark og flyttede som 13-årig til Nuuk og fortsatte folkeskolen
i Kangillinnguit Atuarfiat. Hun var klassens modige og brugte ofte tiden sammen med drengene, men hun var egentlig en del af fællesskabet med både piger og drenge.
- Jeg var helt
vild med idræt og skulle altid konkurrere med drengene i sport. Jeg var også
meget kreativ og ikke bange for at sige min mening. Når det kom til tøj, har
jeg altid gået i farver og været ret ligeglad med, hvad andre tænkte. Jeg har
nok altid gjort tingene på min egen måde, fortæller Naja Mathilde Rosing.
Hendes forældre
blev skilt, da hun var barn, og Naja voksede derefter op med sin mormor, mor og
søster. Hun var omkring to år gammel. Dengang var moren ved at uddanne sig til sygeplejerske. Det er noget af det tidligste, hun husker.
- Det er svært som ung menneske at stå i sådan en situation, hvor du ligesom bliver en skydeskive for begge lande og deres fordomme
Naja Mathilde Rosing
- Jeg husker en tid med meget
kærlighed og stærke kvinder omkring mig. Det var en hård periode, men man får
det til at fungere med hjælp fra familien, især kvinderne i min familie. De
står meget stærkt. Vi hjælper hinanden, når vi står sammen, fortæller Naja Mathilde Rosing.
Et helt
menneske
Med en
grønlandsk far og en dansk mor har Naja altid følt, at hendes identitet var
noget særligt, noget, der har gjort hende opmærksom på, hvem hun er, og hvor
hun hører til.
- Jeg hader at
sige ordet ‘halvgrønlænder’ eller ‘halvdansker’, fordi man jo er et helt
menneske. Det ord italesætter slet ikke, hvad det virkelig betyder at have
begge kulturer i sig. Jeg har altid følt mig rig, rig i kultur og kærlighed, siger hun.
Som grønlænder
i Danmark, har Naja - som hun selv siger det - fået en masse høvl for at være
grønlænder.
- I Danmark har
jeg altid oplevet, at man på en måde ser eksotisk ud. Hvordan man tager det,
kan selvfølgelig være både positivt og negativt. Samtidig vokser man op med
fordomme om grønlændere og får ofte høvl for at være grønlænder. Som ung skal
man finde ud af, hvordan man navigerer gennem alle de fordomme, fortæller Naja
Mathilde Rosing.
På den anden
side har det også været svært at vokse op med både danske og grønlandske rødder
i Grønland.
- Det handler
om, at det generelt kan være udfordrende at have rødder i begge kulturer, men
særligt når det drejer sig om to lande som Grønland og Danmark, der har så
meget historie sammen. Som barn, der står midt imellem, møder man ofte fordomme
fra begge sider, siger Naja Mathilde Rosing.
Hun har altid, siden hun var barn, elsket kjoler.Foto: Privat
Smukke Naja under skønhedskonkurrencen.Foto: Privat
Hun fortæller,
at hun ofte har mødt fordomme om, hvordan en grønlænder “skal” se ud. Mens hun
altid har været stolt af sin baggrund, har hun oplevet danskere blive chokerede
over, at hun er grønlænder, og komme med kommentarer som “Du ligner ikke en
grønlænder”. Hun undrer sig over, hvor disse stereotyper kommer fra, og
påpeger, at sådanne bemærkninger ofte afslører fordomme, folk har fået med
hjemmefra.
- Og det synes
jeg jo var et kæmpe problem. Men det gjorde ikke, at jeg blev mere flov over at
være grønlænder. Tværtimod, jeg følte nærmest, at det blev sådan en mission om
at ændre på det her syn, man har på grønlændere som dansker, siger hun.
Da Naja som
13-årig flyttede til Nuuk, møder hun pludselig fordomme fra den anden side: hun
får at vide, at hun er “en dum dansker”, kritiseres for ikke at tale flydende grønlandsk
og får at høre, at hun ikke er “rigtig” grønlænder.
- Det er svært
som ung menneske at stå i sådan en situation, hvor du ligesom bliver en
skydeskive for begge lande og deres fordomme, fortæller hun.
En svær tid
Naja har i
længere perioder boet både i Danmark og i Grønland. Grønland ligger hendes
hjerte nær, og på et tidspunkt valgte hun endda en uddannelse primært for at
kunne bo i landet. Hun var 16 år gammel.
- Jeg fik det
faktisk så svært, at jeg tog tilbage til Danmark igen. Jeg følte mig meget
udenfor og meget ensom. Jeg havde ikke min familie omkring mig og kun få
venner. Samtidig fik jeg hele tiden følelsen af, at jeg ikke rigtig var en del
af fællesskabet, fortæller Naja Mathilde Rosing.
Hun beskriver perioden som en
af de sværeste i sit liv. Efter også at have været igennem nogle svære
oplevelser i Danmark havde hun søgt mod Grønland for at være tættere på det
sted, hvor hun følte, hun hørte til. Derfor ramte modstanden ekstra hårdt, og i
den periode havde hun det så svært, at hun på et tidspunkt overvejede at tage
sit eget liv.
Naja har altid elsket at være i naturen. På billedet ses hun på fisketur, og den glæde lever stadig i dag - det er i naturen, hun blandt andet finder ro.Foto: Privat
- Det var en
meget hård tid. Jeg følte bare, at der ikke rigtig var noget sted, jeg hørte
til, at jeg ikke helt var ønsket i nogen af de to lande, jeg kommer fra. Der
fulgte mange svære år efter det, hvor jeg måtte arbejde mig igennem den tid,
fortæller hun.
Tilbage i
Danmark – omringet af familie – fokuserer Naja på at få det bedre. Hun starter i
10. klasse i Danmark og starter til gruppeterapi og går til psykolog.
- Og det var
meget givende. Fordi jeg tror, at mit største problem nok har været igennem en
rigtig stor del af mit liv er, at jeg altid har følt, at der var noget galt med
mig og at jeg var 'forkert', fortæller hun.
- Og det er jo
svært at ændre det syn på sig selv, når det er det, man har fået at vide rigtig
meget i sit liv. Så den følelse, den har siddet med mig i rigtig mange år. Og
er stadig noget, jeg nogle gange kæmper med, siger hun.
Miss
Greenland
En dag faldt
hun over et opslag fra skønhedskonkurrencen Miss Danmark, der søgte deltagere
fra Færøerne og Grønland.
- Jeg var så
træt af at høre alle de negative ting om grønlændere. Så jeg tænkte, at jeg
gerne ville prøve at vise, at grønlændere også er smukke, fortæller hun.
Samtidig
handlede beslutningen også om noget mere personligt. Som barn havde hun selv
savnet nogen at spejle sig i.
- Da jeg var
yngre, manglede jeg virkelig en grønlandsk kvindelig rollemodel. Jeg følte
ofte, at jeg så anderledes ud og havde en anden måde at forstå verden på, måske
også fordi jeg voksede op blandt grønlændere, siger hun.
For Naja blev
deltagelsen derfor også en måde at være den rollemodel, hun selv havde manglet.
For hende handler det ikke kun om skønhedskonkurrencer, det handler om
identitet, stolthed og ansvar.
- Jeg var blevet så træt af at høre alle de negative ting om grønlændere. Så jeg tænkte, at jeg ville prøve at vise, at grønlændere også er smukke, fortæller Naja Mathilde Rosing.Foto: Privat
- Jeg synes,
det er nødvendigt, ikke kun i min situation, men også for tusindvis af unge,
som står med et ben i hvert land. Jeg vil gerne være med til at bidrage til en
ændring, som jeg føler er vigtig. Hvis man aldrig tør gøre noget anderledes
eller prøve noget nyt, udvikler man sig hverken som menneske eller som folk,
siger hun.
For hende
handler det også om at eje sin historie og stå frem med stolthed. Det vigtigste for hende er, at man har de rette intentioner.
- For mit vedkommende gjaldt det ved Miss Intercontinental 2023, hvor jeg repræsenterede Danmark, men havde Grønland med mig i hjertet foran millioner af mennesker. Og igen ved Miss Grand International 2024, hvor jeg repræsenterede Grønland. Her handler det om at vise Grønland frem med stolthed og selvtillid, fortæller Naja Mathilde Rosing.
Hendes
Instagram eksploderede, da Grønland fik massiv opmærksomhed i kølvandet på de
store geopolitiske begivenheder. Hun blev endda spurgt, om hun ville
tale om grønlandsk identitet og frihed i Europaparlamentet. Ilaana, det ville
hun gerne.
- Jeg føler, at
jeg er blevet hørt. Jeg er blevet set. Jeg føler, at jeg har givet rigtig mange
grønlændere en stemme. Jeg føler, at det er min tale. Jeg skrev det jo hele
selv, og jeg føler også selv, at jeg taler om nogle følelser, rigtig mange kan
relatere til.
- Om det at være helt eller ‘halv’, selvom jeg hader at bruge det ord, og bare det at få lov til at være. Uden at skulle forklare eller forsvare sig. Man vil bare gerne være, siger hun.
For Naja Mathilde blev deltagelsen i Miss Danmark også en måde at være den rollemodel, hun selv havde manglet.Foto: Privat
Naja Mathilde
Rosing har lært, at identitet ikke handler om at være “halv” af noget, men om
at eje hele sig selv, med alle rødder, erfaringer og historier, man bærer.
Perlekraven,
som hun nu også selv prøver at skabe, er blevet et symbol på den rejse: på
styrke, stolthed og på at finde pladsen, hvor man hører til.
I dag lærer hun
stadig om sine rødder, både de danske og de grønlandske. Ajunngilaq - hun gør
alting med hjertet og med gode intentioner. Når man gør det, går det sjældent
galt, plejer hun at tænke.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.