Med udgangspunkt i en ung grønlandsk piges fortælling går teaterstykket Det vandrende menneske i dialog med kolonitiden.
Elisabeth Heilmann Blind, Nina Sikkersoq Kristoffersen, Øyvind Kirchhoff og Rikke Liljenberg er performere i Det vandrende menneske.Foto: Øyvind Kirchhoff
En dansk antropolog lukker sig selv ind hos den
grønlandske pige Malu, der er sendt i pleje i Aalborg hos en dansk familie.
Året er 1978, og antropologen påstår at ville hjælpe Malu, men som publikum
sidder man tilbage med en fornemmelse af, at det i virkeligheden er Malu, der
skal hjælpe antropologen. Hjælpen skal bruges til hendes videre forskning om
Grønland og det at være ”den fremmede”
- Jeg vil hjælpe.
Annonce
En dansk antropolog lukker sig selv ind hos den
grønlandske pige Malu, der er sendt i pleje i Aalborg hos en dansk familie.
Året er 1978, og antropologen påstår at ville hjælpe Malu, men som publikum
sidder man tilbage med en fornemmelse af, at det i virkeligheden er Malu, der
skal hjælpe antropologen. Hjælpen skal bruges til hendes videre forskning om
Grønland og det at være ”den fremmede”
- Jeg har ikke bedt om din hjælp,
siger Malu, der for alt i verden bare vil tilbage – hun vil hjem til Grønland
igen.
Men antropologen tror ikke på en fremtid i Grønland.
I stedet opfordrer hun Malu, der spilles af Nina Sikkersoq Kristoffersen fra
Nuuk, til at blive i Danmark, tage en uddannelse og ”blive til noget”.
Det vandrende menneske, som lige nu turnerer i
flere danske byer, er et teaterstykke fra Det Olske Orkester, der bygger på tre
års research og samarbejde med både grønlandske og danske forskere og
kunstnere. Manuskriptet er skrevet af Naja Dyrendom Graugaard og Lotte Faarup,
der på projektbeskrivelsen skriver, at de ønsker at åbne et rum, der tør at dekonstruere
den danske selvforståelse og begynde at lytte til noget andet.
Symbolik og humor
Forestillingen kommer vidt omkring, selvom den
udspiller sig i en lille cirkel. Den berører alt fra koloniudstillingen i
Tivoli i 1905 til 1950’erne og 60’erne, hvor grønlandske børn blev sendt til
Danmark med henblik på genopdragelse, og til DR’s program ”Historien om
Grønland og Danmark” fra 2022.
Rikke Liljenberg (t.h.) spiller antropolog over for Nina Sikkersoq Kristoffersen som Malu.Foto: Øyvind Kirchhoff
Stykket er et relevant, rørende og til tider
humoristisk indspark i debatten om kolonihistorien i Rigsfællesskabet. Men en
vigtig pointe, som stykket tydeliggør, er, at historien om Grønland og Inuit
starter langt før 1721, hvor Hans Egede blev en markant figur i vores historie.
I en symbolsk scene demonstrerer Malus
bedstemor – der optræder både som islomme og rensdyr – Grønlands lange
historie. På Malus udstrakte arme og med tommel- og pegefinger markerer bedstemoren,
hvor lille en del kolonitiden udgør i det store historiske perspektiv.
Antropologen forsørger ihærdigt at følge med
Malu, der med sin bedstemor, som spilles af Elisabeth Heilmann Blind, går
tilbage i tiden, men hun må til sidst give op.
- Hvor skal du hen? Du kan da ikke
blive ved med at gå baglæns, råber antropologen.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.
