Efter 95 år et at Grønlands mest betydningsfulde gravfund på vej hjem. AG har talt med arkæolog, som i mange år har interesseret sig for mumiernes skæbne, og som var på stedet i 1970´erne.
Gravpladser
og dystre klippehuler på øde beliggende steder har altid været omgivet af en
sær uhygge. Og på den sydgrønlandske ø Uunartoq har der været ekstraordinært
meget at gyse over i gamle dage.
- Ældre folk
på egnen kan berette om nogle uhyggeligt livagtige, indtørrede lig, de i deres
barndom eller ungdom har set i klipperummene på øen. Det var lig med skindtøj
på, og man kunne se deres indtørrede, brune ansigter med hule øjne. Det hed
sig, at det var mennesker, som havde skjult sig i hulerne af frygt for en
fjende, der kom ude fra havet. De blev i deres skjul og døde af sult, skrev
lærer, forfatter og amatørarkæolog Ove Bak i en artikel om mumierne fra
Uunartoq øen, som i 1973 blev bragt i Tidsskriftet Grønland og i AG.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Gravpladser
og dystre klippehuler på øde beliggende steder har altid været omgivet af en
sær uhygge. Og på den sydgrønlandske ø Uunartoq har der været ekstraordinært
meget at gyse over i gamle dage.
Annonce
- Ældre folk
på egnen kan berette om nogle uhyggeligt livagtige, indtørrede lig, de i deres
barndom eller ungdom har set i klipperummene på øen. Det var lig med skindtøj
på, og man kunne se deres indtørrede, brune ansigter med hule øjne. Det hed
sig, at det var mennesker, som havde skjult sig i hulerne af frygt for en
fjende, der kom ude fra havet. De blev i deres skjul og døde af sult, skrev
lærer, forfatter og amatørarkæolog Ove Bak i en artikel om mumierne fra
Uunartoq øen, som i 1973 blev bragt i Tidsskriftet Grønland og i AG.
Fra 1965 til 1970
boede Ove Bak i bygden Alluitsuip Paa i Sydgrønland, hvor han arbejdede som
lærer og i sin fritid dyrkede sin interesse for arkæolog, og han var også inde
i den hule, hvor de nu meget omtalte mumier i sin tid blev fjernet fra.
I dag er Ove
Bak 83 år og bor i nordjyske Ranum. Selv om han er i fuld gang med havearbejde,
da AG ringer ham op, er han kun et øjeblik om at omstille sig og er hurtigt i
gang med at fortælle om de oplysninger, han for over 50 år siden fik gravet
frem om mumierne. Blandt andet førte han en interessant brev-korrespondance med
en professor på Harvard Universitetet i USA om sagen.
- Men jeg
skal lige have fundet mine papirer frem. Ring til mig senere, siger Ove Bak
over telefonen.
Liv og efterliv
Inden vi går
videre med Ove Baks fortælling, skal vi lige have ridset den aktuelle situation
op. For tre uger siden ankom de fem mumier til Københavns Universitet fra
Harvard Universitet i USA. Mumierne stammer fra Thulekulturen og blev i
begyndelsen af sidste århundrede fundet i gravhuller på Uunartoq-øen. De
mumificerede menneskerester blev sendt til både Danmark og USA.
I en
pressemeddelelse oplyser Grønlands Nationalmuseum, at der er blevet arbejdet
ihærdigt på at få de værdifulde fund hjem fra USA, og at man er begejstret
over, at det nu er lykkes.
- Mumierne
vil bidrage til at opnå en dybere forståelse af de gravlagte personer – deres
liv, død og efterliv, lyder det fra nationalmuseet.
En del af mumierne
blev fjernet fra Uunartoq af en amerikansk antropolog tilbage i 1929. Han
sørgede for, at de blev sendt til en museumsafdeling på det hæderkronede
universitet Harvard i Cambridge, Massachusetts, hvor antropologen arbejdede. Planen
var, at de skulle anvendes til forskning.
Siden gik
gravfundet i glemmebogen – i hvert fald i Grønland – men for nogle år siden
dukkede der oplysninger op i en forskningsartikel i et amerikansk tidsskrift om
de indtørrede lig, som fik personalet på Grønlands Nationalmuseum til at spærre
øjnene op. Her var noget, der var værd at forfølge!
De kontaktede
Harvard-Universitetet, og efterfølgende har der været en fem år lang
udleveringsproces i gang, som dog er forløbet i en konstruktiv ånd i
sammenligning med, hvor besværlige slags internationale tilbage-leveringsforløb
kan være.
Mumierne skal opbevares på
Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, hvor Grønlands Nationalmuseum
i forvejen har mumier opbevaret. Her vil de efter aftale mellem
nationalmuseerne i Grønland og Danmark forblive, indtil der en dag er etableret
tilpas gode faciliteter i Nuuk til at hjemtage dem, blandt andet nedkølede
magasiner.
Skræmte børn
Ove Bak hørte første gang om
mumierne tilbage i 1960´erne, da den lokale handelsforvalter fortalte om
hulerne.
- Han kunne også huske, at en
amerikaner havde fjernet mumierne, erindrer Ove Bak.
Ifølge handelsforvalteren fik den
amerikanske antropolog dem fragtet til nærmeste bosted, hvor de et par dage lå på
fiskehusets loft, inden de blev transporteret videre, sandsynligvis i KGH’ s
fartøj »Bjørnen«.
Ove Bak fortæller videre, at de
indtørrede lig oppe på det kølige loft vakte en vis uro.
- Børnene skræmte hinanden ved at
råbe: »Nu kommer de«!
Normalt var lokalbefolkningen meget
påpasselige med at respektere gravfreden. Der blev fortalt spøgelseshistorier
om genfærd, som man ikke skulle forstyrre.
- I min bog, »Eskimoisk
Virkelighed«, har jeg beskrevet nogle af de holdninger, der er knyttet til
gravfreden, indskyder Ove Bak.
»Eskimoisk Virkelighed« blev
udgivet som skolebog i 1982, altså på et tidspunkt, hvor det stadig var
almindeligt at bruge ordet eskimo.
- Heri beskriver jeg, hvordan
gravfund blev betragtet som hellige ting, men også, at der var en aura af noget
udefinerligt over dem. Jeg oplevede det personligt, da jeg i en af de utallige
grave fandt et undergebis og viste det til en ældre nabokone. Hun blev noget ud
af den og havde mareridt om et spøgelse, fortæller Ove Bak.
Han har fået fortalt, at fjernelsen
af mumierne fra hulen i sin tid blev accepteret af indbyggerne i Alluitsup Paa, fordi den daværende distriktslæge
havde godkendt det.
- Man vidste i bygden, at
mumierne skulle til USA via København – langt, langt borte, forklarer Ove Bak.
Dramatisk sejltur
Ove Bak, som i 2020 blev Ridder
Af Dannebrog for sin indsats som amatørarkæolog og forfatter, har sendt flere
gamle artikler om sagen til AG. Blandt andet en artikel fra et universitets-tidsskrift
fra februar 1930, som han i sin tid blev gjort opmærksom på via sin
brevkorrespondance med det amerikanske universitet.
I teksten portrætteres
antropologen Martin Luther, som gjorde fundet og som fik mumierne med sig hjem
til Harvard. Muligvis er der en forbindelse til navnebroren, den berømte tyske
reformator Luther, der levede i 1400-tallet, men navnesammenfaldet udfoldes
ikke i artiklen.
Til gengæld beskrives en
angiveligt dramatisk tur i motorbåd fra Uunartoq-øen til Qaqortoq, som de 10 velbevarede mumier skulle
transporteres til.
- Mumierne måtte rejse med som »dækspassagerer«, og under
sejlturen blev der et slemt uvejr, fremgår det af artiklen, hvor det også
beskrives, at Martin Luther til sidst blev så bekymret for, at lasten ville
tage skade, at han løftede en af mumierne ned i den lille kahyt.
Ove Bak
tillader sig dog at tvivle på beskrivelsen af den underlige sejlads i 1920´erne,
når »man kender lidt til synet på afdøde« hos beboere på datidens bopladser. Ombord
på fartøjet var nemlig også nogle lokale beboere, og de ville næppe bryde sig
om at dele fartøj med mumierne.
Mandlige mumier
For 50 år
siden lykkedes det Ove Bak via hjælp fra den amerikanske ambassade at få
kontakt til de rette og meget hjælpsomme personer på Harvard. Så allerede
dengang kunne han delagtiggøre offentligheden om sagen i artikler i AG og
Tidsskriftet Grønland.
-
Skeletdelene og mumierne fra gravhulerne på Uunartoq findes som nævnt på
Peabody Museum (Harvard). 40 kranier er undersøgt og beskrevet i en upubliceret
afhandling. Mumiernes dragter er så vidt vides endnu ikke undersøgt af en
fagmand, skrev Ove Bak i 1973.
Men nu er de
fem mumier altså atter i grønlandsk varetægt – dog indtil videre opbevaret i
Danmark.
Den videre
forskning i mumierne, der foregår i et tæt samarbejde med nationalmuseerne i
København og Nuuk samt Harvard-universitet. Som noget nyt har forskerne nu også
mulighed for at se nærmere på mandlige mumier. Hidtil har man kun haft
børnemumier og kvinde-mumier.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.