Buuti Pedersen fortsætter sin frimærkeserie med grønlandske planter.
Isranunkel gror omkring Tasiilaq.Tusass
Kurt KristensenKurtKristensenKurt KristensenJournalist
Offentliggjort
Det grønlandske postvæsen Tusass udgiver i årene 2025-28
i alt otte frimærker med plantemotiver, tegnet af billedkunstneren Buuti
Pedersen. I denne uge udkommer det tredje og fjerde frimærke med isranunkel (på
grønlandsk: sungaartuaqqakkut ilaat) og stjerneensian (på grønlandsk:
tungujortutsiaq).
Der findes 520 hjemmehørende plantearter i Grønland, og med sin store interesse
for botanik har Buuti Pedersen valgt to fine og farverige repræsentanter for
den grønlandske flora.
Det grønlandske postvæsen Tusass udgiver i årene 2025-28
i alt otte frimærker med plantemotiver, tegnet af billedkunstneren Buuti
Pedersen. I denne uge udkommer det tredje og fjerde frimærke med isranunkel (på
grønlandsk: sungaartuaqqakkut ilaat) og stjerneensian (på grønlandsk:
tungujortutsiaq).
Annonce
Der findes 520 hjemmehørende plantearter i Grønland, og med sin store interesse
for botanik har Buuti Pedersen valgt to fine og farverige repræsentanter for
den grønlandske flora.
– Isranunkel gror omkring Tasiilaq, og den skal også være fundet ved lufthavnen
Nerlerit Inaat ved Ittoqqortoormiit. Der er rigtig mange af dem, når man kommer
lidt op i fjeldene ved Tasiilaq; især på steder, hvor den sidste sne
forsvinder, for den kræver et fugtigt levested, fortæller Buuti Pedersen til
Sermitsiaq.
Den kongelige familie med dronning Margrethe, prins Henrik, prinsesse Alexandra
og prins Joachim besøgte Grønland i 1997, og Buuti Pedersen, som boede i
Tasiilaq 1995-2006, arrangerede blomsterdekorationerne til festmiddagen i byens
idrætshal.
– Jeg vidste, at dronningen elskede isranunkel, som selvfølgelig skulle indgå i
borddekorationerne. Jeg plukkede en masse af dem med rod, så jeg kunne
genplante dem i fjeldet efter det kongelige besøg, fortæller Buuti Pedersen.
– Kommenterede dronningen dit blomstervalg?
– Den daværende landsstyreformand Lars-Emil Johansen
kaldt mig op til dronningens bord, hvor vi snakkede om den smukke blomst.
Grønlandske navne
Den anden plante på frimærkerne er stjerneensian, som
lever i Vestgrønland; blandt andet i Kangerlussuaq, hvor den gror mellem husene
og i terrænet omkring lufthavnen.
Stjerneensian lever i Vestgrønland.Tusass
– Vi ser den ikke så ofte. Ensian-arterne har det med at gemme sig lidt, men de
er faktisk meget smukke med den klare blå farve, som kun kommer frem, når solen
skinner, fortæller Buuti Pedersen.
På frimærkerne står planternes navne på grønlandsk, dansk og latin sammen med
et landkort over deres udbredelse i Grønland.
Mange af de 520 hjemmehørende planter har imidlertid ikke et grønlandsk navn.
Buuti Pedersen spurgte folk i Tasiilaq, om isranunkel har
et østgrønlandsk navn, men fik svaret: – Hvis det ikke er en plante, som vi
spiser, så giver vi den ikke et navn!
Postvæsenet har derfor kontaktet Sprogsekretariatet, der har sat grønlandske
navne på de to planter på frimærkerne, udgivet i denne uge.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.