UNNIA

Edvard forfremmet til souschef i Taseralik

Fra arrangementer til ledelse, Edvard Mørch Skade rykker op i Taseralik.
Offentliggjort

Edvard Mørch Skade er blevet forfremmet til souschef i kulturcentret Taseralik i Sisimiut. Det skriver Taseralik - Sisimiut Cultural Centre på sin Facebookside.

- Vi er meget glade for at kunne meddele, at Edvard nu er blevet forfremmet til souschef, står der i opslaget.

Edvard Mørch Skade har varetaget rollen som arrangement manager siden sidste år.

I løbet af den tid, har han stået bag talrige arrangementer, konferencer, biografvisninger og øvrige events. 

- Han har vist stor fleksibilitet, stabilitet og ikke mindst en stærk evne til at tage godt imod vores gæster og samarbejdspartnere, skriver Taseralik.

Ledelsen i kulturcentret udtrykker stor tilfredshed med indsatsen og ser forfremmelsen som et naturligt skridt i forlængelse af hans arbejde.

Powered by Labrador CMS