Eventyr i højderne: Najannguaq
vil bestige verdens højeste bjerge

Det er friheden. Følelsen af at være fuldstændig til stede i nuet, uden forstyrrende tanker. Her er det ikke uret, der bestemmer. Det er naturen. Naturen afgør, hvordan dagen former sig. Hvis sneen ligger for tungt, må etapen blive kortere. Så tilpasser man sig - og tager den derfra. Lidt ligesom vores forfædre gjorde det engang.

Det er derfor, hun elsker bjergbestigning. Derfor stod hun for nogle år siden i base camp i Nepal, med toppen af Mount Everest i øjenhøjde. I det øjeblik gik det op for hende, at hun har det i sig. Hun kan aflæse naturen - sneen, bjergene, forholdene bedre end hun havde forestillet sig.

Som grønlænder er hun vokset op med at bevæge sig i naturen. Den erfaring og forståelse giver hende en særlig styrke i bjergene.

Najannguaq Berthelsen drømmer om at bestige verdens syv højeste bjergtoppe inden for de næste to år. Hendes rejse starter i juli, hvor hun rejser til Rusland og for alvor går i gang med at realisere sin mangeårig drøm.

- Jeg starter med Mount Elbrus, som den første og det starter den 6. juli, fortæller Najannguaq Berthelsen til AG.

Med sine 5.642 meter er Mount Elbrus Europas højeste bjerg og ligger i den russiske del af Kaukasusbjergene. Det er her, Najannguaq Berthelsen tager det første skridt på sin ambitiøse rejse.

Naturlig færdighed

Najannguaq Berthelsen er 26 år, født og opvokset i Sisimiut og har haft naturen tæt inde på livet siden barndommen.

- Vi tilbragte meget tid i naturen, da jeg voksede op. Senere fandt jeg ud af, hvor stor betydning den del af mit liv har for mig, da jeg begyndte at rejse ud i verden og opleve andre kulturer, siger hun.

Det, Najannguaq har indset, er, at hun som grønlænder har en naturlig og tæt relation til naturen.

- Jeg opdagede, hvor meget kunnen og viden, vi allerede har, når det handler om at færdes i naturen - og især i bjergene. Det er noget, som vi allerede lærer i vores barndom og som vi har lært fra vores forfædre, som er hverdag for os. Jeg indså, at det ikke er almen viden i andre kulturer, siger hun.

Fra de barske, sneklædte skråninger på Mount Elbrus i Rusland, vil turen gå videre til et helt andet landskab. Næste mål vil være Glacier Peak i den amerikanske delstat Washington - en af de mest isolerede vulkaner i Cascade Range. 18 dage efter Mount Elbrus.

Hvor Kaukasusbjergene rejser sig råt og massivt over det russiske terræn, vil der i USA vente et mere øde og utilgængeligt bjerg, omgivet af naturskønne gamle skove. Nye forhold og nye udfordringer. Men stadig med samme mål: at komme ét skridt tættere på verdens syv højeste toppe.

Everest som motivation

For tre år siden var hun – som 23-årig - i Nepal for at være tæt på Mount Everest.

- Jeg har altid drømt om at være på toppen af Mount Everest og jeg ville komme tæt på bjerget, siger Najannguaq Berthelsen.

Hun har opholdt sig i base camp, som er den lejr, hvor bjergbestigere opholder sig, forbereder sig og akklimatiserer sig, inden de forsøger at bestige Mount Everest.

- Det var en uforglemmelig oplevelse og det var der, hvor jeg for alvor blev fokuseret på at bestige Mount Everest, fortæller hun.

På base campen planlægges ruten, udstyret klargøres, og kroppen vænner sig til den tynde luft i over 5.000 meters højde.

- Jeg kunne mærke det på kroppen. Jeg gik meget langsomt om morgenen, gåturene starter normalt før solopgang. Hvis man ikke har spist eller drukket ordentligt, får man hurtigt hovedpine eller får andre symptomer meget hurtigt, husker Najannguaq Berthelsen.

I gymnasiet begyndte Najannguaq og en veninde at overnatte i telt for at træne deres evne til at færdes i naturen under skiftende vejrforhold.

- Når en snestorm kom plejede vi at sige: ajunngilaq, vi skal en dag til Mount Everest, og det her er ingenting i forhold til Mount Everest, fortæller hun.

Håber at inspirere andre

Næste mål efter Glacier Peak er Kilimanjaro - Afrikas højeste bjerg og verdens højeste fritstående bjerg. Det bliver endnu et skridt i hendes plan om at bestige verdens syv højeste bjergtoppe. Herefter går turen til Matterhorn, som ikke officielt er en del af “The Seven Summits”, men som er ikonisk og teknisk udfordrende med sin 4.478 meter høje top i Wallis-Alperne på grænsen mellem Schweiz og Italien.

Mount Vinson i Antarktis og Aconcagua i Sydamerika er allerede datolagt, mens datoerne for Mount Everest og Denali stadig mangler.

- Jeg regner med at bestige Mount Everest i april 2028, men det er stadig lidt uklart. Mount Denali regner jeg med bliver i marts 2027.  Efter jeg har udført fem bjerge skal vi vurdere om jeg har brug for mere tid, eller om jeg er klar til den næste, siger Najannguaq Berthelsen.

Indtil sin første rejse forbereder Najannguaq Berthelsen sig til sin eventyr i Alta i Norge, hvor hun lige nu er under uddannelse som friluftsvejleder.

- Jeg klatrer i bjerge og står på ski næsten hver dag. Jeg bor inde i landet og er meget aktiv, fortæller hun.

- Jeg er meget spændt, og nogle gange minder jeg mig selv om, at jeg ikke drømmer. Jeg er selvfølgelig også nervøs og lidt bange nogle gange, siger hun.

Najannguaq håber at vise, at ved at bestige verdens syv højeste bjerge, kan hun sætte fokus på den store kompetence og viden, som grønlændere besidder om naturen.

- Jeg håber også, at jeg kan inspirere andre grønlændere til at udfordre sig selv. Fordi vores drømme kan sagtens lade sig gøre, fortæller hun.