Grønland har to nationalsange. Den ene hylder landets skønhed og fastslår, at det tilhører grønlænderne. Den anden opfordrer grønlænderne til at tro på deres egne evner og tage deres skæbne i egen hånd. Men nu vil partiet Atassut én gang for alle have valgt den ene eller den anden - eller udpeget en ny.
Aqqalu Jerimiassen mener, det er på tide at vælge en nationalsang. Enten en af de to nuværende eller en helt ny.Foto: Oscar Scott Carl
Kenneth WehrKennethWehrKenneth WehrPh.d.-studerende i grønlandsk
Offentliggjort
Når nationalsangen skal synges, så er det nogle gange sangen
“Nunarput utoqqarsuangoravit” (Vort ældgamle land, red.) skrevet af Henrik
Lund, der bliver sunget.
Andre gange er det “Nuna asiilasooq” (Et vældigt
klippeland, red.) af Jonathan Petersen.
Når nationalsangen skal synges, så er det nogle gange sangen
“Nunarput utoqqarsuangoravit” (Vort ældgamle land, red.) skrevet af Henrik
Lund, der bliver sunget.
Annonce
Andre gange er det “Nuna asiilasooq” (Et vældigt
klippeland, red.) af Jonathan Petersen.
Og det er noget rod, mener formand for partiet Atassut,
Aqqalu Jerimiassen, der blandt andet har lagt mærke til, at “Nuna asiilasooq”
blev spillet ved en håndboldkamp, selv om Grønlands Idrætsforbund ellers
normalt bruger “Nunarput utoqqarsuangoravit”.
Han har derfor bragt spørgsmålet om Grønlands nationalsang
op til diskussion i Inatsisartut.
- I en tid som nu, hvor USA prøver at tage vores land, er
det vigtigt at være samlet omkring vores nationale symboler - og have en fælles
nationalsang, siger han.
De to sange har konkurreret om titlen som nationalsang siden
engang i 1970’erne - i årene frem mod Hjemmestyrets indførsel i 1979. Men
debatten om nationalsangen går endnu længere tilbage og involverer en ivrig
sprogforsker, en glemt melodi og to nordiske nationalsange.
Du gamle, du fria og et yndigt land
De to nationalsange er begge digtet i 1910, mens de to
digtere opholdt sig i Danmark. Henrik Lund var på overvintring efter at have
været udsendt som kateket (hjælpepræst/lærer) til Østgrønland. Jonathan
Petersen studerede til organist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i
København. Lund færdiggjorde dog først sit digt i 1912, men første vers til
sangen er ifølge kulturforsker Karen Langgård fundet i en notesbog fra 1910.
Foruden årstallet har de to sange det til fælles, at de er
skrevet med andre nationalsange som forlæg. Lunds “Nunarput utoqqarsuanngoravit”
er skrevet til melodien af den svenske nationalmelodi “Du gamla, du fria, du
fjällhöga nord”, mens Petersens “Nuna asiilasooq” er skrevet til “Der er et
yndigt land”, hvilket blandt andet kan fornemmes på gentagelsen af tredje
linje.
Jonathan Petersen komponerede senere melodier til begge
sange: “Nuna asiilasooq” i 1920, “Nunarput utoqqarsuanngoravit” i 1933.
Digteren og komponisten
Henrik Lund og Jonathan Petersen er to vigtige navne i
kulturhistorien. Begge er uddannet fra seminariet i Nuuk. Lund blev senere
præsteviet og sad i Sydgrønlands Landsråd i 1923-32. Petersen blev uddannet
organist og virkede som organist i Nuuk, samtidig med at han var ansat som
lærer på seminariet.
Kritikken af nationalsangen forstummede imidlertid aldrig
Sammen satte de sig for at skrive de første fædrelandssange.
Jonathan Petersen har i avisen Avangnâmioĸ fortalt, hvordan seminariets
forstander havde sagt til ham, at grønlændere åbenbart ikke havde
fædrelandskærlighed, siden de ikke havde fædrelandssange. Sammen med Lund
igangsatte han en omfattende produktion af fædrelandssange som modsvar. I dag
vil det ikke være helt ved siden af at kalde Henrik Lund for Grønlands
nationaldigter og Jonathan Petersen for nationalkomponist, selv om det aldrig
er noget, der er sket officielt.
Debat om fremtiden
Da Henrik Lund skrev “Nunarput utoqqarsuanngoravit”, havde
han ikke tænkt sig, at den skulle blive Grønlands nationalsang. Ifølge et
læserbrev i Atuagagdliutit fra 1949 skrevet af landsrådsmedlem Frederik Lynge,
har Henrik Lund forklaret, at det virkelig ikke var hans intention, at den
skulle være nationalsang, men at andre havde brugt den således. Derimod var
sangen skrevet som et indlæg i samfundsdebatten, hvor man i avisspalterne
ivrigt diskuterede Grønlands fremtid i perioden 1919-1920.
I versene kalder Henrik Lund grønlænderne for børn af landet
- i modsætning til børn af Danmark, som de ofte blev kaldt på den tid. Han
opfordrede sine landsmænd til at følge med i, hvad der sker uden for Grønland,
og til at droppe al tilbageholdenhed og at tro på sig selv.
“Kalaallit, siumut makigitsi!” (Grønlændere, rejs jer og gå
fremad!, red.), skriver han.
Om Jonathan Petersen havde en drøm om, at “Nuna asiilasooq”
skulle være nationalsang, er sværere at afgøre. Valget af melodien peger i den
retning. Det samme gør titlen, der kunne lyde som en omskrivning af “Der er et
yndigt land” til “(Der er) et vældigt land”, og også hist og pist i teksten
skinner inspirationen fra den danske nationalsang igennem, for eksempel i
linjen “Kalaallimmi pigaat soraajuerlutik” (“fra nu og indtil evig tid er det grønlændernes
land”, red.), der kunne minde om “Og gamle Danmark skal bestå”.
Sagen i Haag
Ingen af nationalsangene er nogensinde udpeget fra officiel
side. Når “Nunarput utoqqarsuanngoravit” i første omgang blev nationalsang, var
det først og fremmest på grund af sprog- og kulturforskeren William Thalbitzer,
som var professor i eskimologi på Københavns Universitet (i dag: Grønlandske og
Arktiske Studier, red.).
Thalbitzer var meget optaget af Henrik Lunds sang, som han
oversatte til dansk i flere forskellige versioner, og allerede i 1917 i en
artikel i tidsskriftet Ymer udpegede han den til at være “grønlændernes
nationalsang til melodi af den svenske”. Ideen slog dog først for alvor
igennem, efter at Politiken i 1933 bragte en artikel om nationalsangen skrevet
af Thalbitzer med hans oversættelse af Lunds vers. Anledningen var, at der to
dage forinden var faldet dom i sagen i Haag.
Gennem to år havde Norge og Danmark kæmpet et nervepirrende
retsopgør om retten over den del af Østgrønland, som nordmændene havde
annekteret og døbt Eirik Raudes Land. Da dommen faldt den 5. april, og Danmark
blev tilkendt fuld overhøjhed over Grønland, optog det stort set alt
spalteplads i aviserne.
Jonathan Petersen var med sin musik med til at give landet en stærkere kulturel identitet.Foto: Leiff Josefsen
I artiklen beskriver Thalbitzer, hvordan nationalsangen
klingede over såvel Øst- som Vestgrønland for at markere glæden ved dommens
udfald. Det kan han i parentes bemærket slet ikke have overværet, da han ikke
var i Grønland i 1933. Ikke desto mindre tog de danske aviser betegnelsen til
sig, og i årene herefter finder man flere eksempler på, at “Nunarput
utoqqarsuanngoravit” i Danmark betegnedes som den grønlandske nationalsang.
Den blev også opført flere gange, blandt andet ved kong
Christian X’s 25-års regeringsjubilæum i 1937, hvor den også blev trykt i et
sanghæfte sammen med Færøernes og Islands nationalmelodi.
Ringe og ynkværdig
I Grønland var man lidt forbeholden. I Atuagagdliutit skrev
redaktør Kristoffer Lynge i 1933: “Nunarput utoqqarsuanngoravit bliver anset
som den grønlandske nationalsang, og især bliver den tolket sådan ved sin
offentliggørelse i oversættelse i Danmark.”
Ikke alle var lige begejstrede for, at netop denne sang var
blevet udråbt til Grønlands nationalsang. I Avangnâmioĸ i 1936 skriver to
ansatte hos landsfogeden i Nordgrønland, Peter Dalager og Peter Nielsen - der
begge senere blev valgt til Landsrådet, at sangens indhold er alt for ringe til
at være nationalsang, og at det er “ynkværdigt”, at sangen er skrevet med den
svenske nationalsang som forlæg.
Den glemte melodi
I Danmark læste komponist Kristen Steensen, der var
musiklærer på Jonstrup Statsseminarium, en avisartikel om nationalsangen, og
han syntes, det var synd, at den ikke havde sin egen melodi. Derfor komponerede
han en ny melodi til sangen, som blev trykt i Atuagagdliutit i 1933. Lund selv
takkede i artiklen for melodien og anbefalede, at den blev brugt fremover, men
melodien slog aldrig an. Det gjorde til gengæld Jonathan Petersens, som også
blev skrevet i 1933. I en artikel i Atuagagdliutit nogle år senere forklarede
Petersen, at han syntes, melodien skulle være komponeret af en grønlænder.
Efter den lidt vaklende start, begyndte “Nunarput
utoqqarsuanngoravit” at vinde indpas i Grønland - og især under Anden
Verdenskrig blev den taget i brug.
Kritikken af nationalsangen forstummede imidlertid aldrig.
En nationalsang skal hylde landet, ikke skose befolkningen, anførte
landsrådsmedlem Frederik Lynge i et læserbrev i Avangnâmioĸ i 1949. Metaforen
“landets børn” er ugrønlandsk, lød det i 1954 fra forfatteren og kunstneren
Hans Lynge i Tidsskriftet Grønland.
“Som mellemste børn”
Når Lunds tekst igen og igen er blevet kritiseret, hænger
det sammen med de spor af kulturstadie-tankegang, som er at spore i versene.
Ideen om, at forskellige kulturer står på forskellige udviklingstrin. “Akullequtaasutut
merlertutut ilinni perortugut tamaani”, skriver Lund. Direkte oversat betyder
det: “Vi, som voksede op hos dig som mellemste børn”. I Thalbitzers
oversættelse blev det til: “Som umodne børn er vi grot af din jord”. Præsten
Mads Lidegaard forsøgte i sin 1985-oversættelse (den, der findes i
Højskolesangbogen, red.) at glatte det lidt ud ved at ændre ordet umodne til
halvvoksne, men den er stadig ikke helt god. “Inersimalersut ingerlanerat
tungaalitsiterusuleqaarput” skriver Lund. (“Vi er begyndt at stræbe efter de
modnedes fremskridt”, red.).
Lund forsøgte at indgyde sine landsmænd større tro på sig
selv. Ifølge kulturforsker Karen Langgård var sangens sidste vers højst
sandsynligt skrevet som en replik til W. Dreyers bog, Naturfolkenes liv, som
Knud Rasmussen havde oversat til grønlandsk og udgivet under titlen,
Silarsuarmiulersaarutit, i 1912.
Lund var enig med Rasmussen så langt som, at grønlænderne
skulle udvikle sig. Men han placerede ikke Danmark som den ansvarlige for denne
udvikling - derimod grønlænderne selv.
Kalaallit Nunaat - Kalaallit pigaat
Den anden nationalsang, “Nuna asiilasooq”, slog først
igennem som en højt elsket fædrelandssang omkring samtidig med “Nunarput
utaqqarsunanngoravit” begyndte at blive brugt som nationalsang. Men i årene
frem mod indførelsen af Hjemmestyret i 1979 begyndte “Nuna asiilasooq” også at
blive brugt som nationalsang. Sangens sidste linjer, “Kalaallimmi pigaat
soraajuerlutik!”, der understreger grønlændernes ret til landet, blev citeret
igen og igen, blandt andet på forsiden af en partiavis for Siumut.
Henrik Lunds ord udtrykker kærlighed til landet.Foto: Frederik Carl Peter Rüttel/Wikipedia
Dog var det Atassut i et forsøg på at sætte præg på den nye
nationalsymbolik, der stillede det første politiske forslag om at gøre sangen
til nationalsang. På trods af en avisafstemning, nedsættelsen af et
nationalsangsudvalg og en komponistkonkurrence kom det aldrig til afklaring.
På den første fejring af Grønlands nyindførte nationaldag i
1985, hvor det nytegnede flag Erfalasorput blev hejst første gang, blev “Nunarput
utaqqarsunanngoravit” sunget som nationalsang lige efter flaghejsningen, og “Nuna
asiilasooq” som fællessang, og ved officielle lejligheder har der lige siden
været en tendens til at “Nunarput utoqqarsuanngoravit” blev foretrukket.
Men det var “Nuna asiilasooq”, som Aviaja Lumholt sang foran
USA’s ambassade under demonstrationen den 17. januar i år, hvor slagordet
“Kalaallit Nunaat - Kalaallit pigaat!” (Grønland tilhører grønlænderne, red.)
efterfølgende blev råbt som et ekko af sangens sidste linjer.
Folkeafstemning om nationalsangen
Spørgsmålet om Grønlands nationalsang er blevet behandlet i
Inatsisartut i alt syv gange, før det i 2017 blev fastslået, at “en afgørelse
om nationalsangen skal udspringe af befolkningens brug og skik af sangene.”
Men den ikke-afgørelse holder ikke længere, mener Atassuts
formand, Aqqalu Jerimiassen. Selv om han er vokset op med en oplevelse af “Nunarput
utaaqqarsuanngoravit” som den rigtige nationalsang, kan han bedre lide både
teksten og melodien til “Nuna asiilasooq”.
- Den handler om vores land og vores folk, så jeg synes den
er smukkere. Men i virkeligheden ville jeg nok helst have en helt tredje sang,
siger han og foreslår, at der udskrives endnu en komponistkonkurrence, hvor
musikere og digtere kunne komme med forslag til en ny nationalsang eller en ny
tekst til en af de eksisterende.
Han foreslår, at teksten til en ny nationalsang kunne
afspejle de sprog, der primært tales: kalaallisut (vestgrønlandsk, red.),
inuktun (nordgrønlandsk, red.), iivi oraasia (østgrønlandsk. red.) samt dansk.
Naalakkersuisut er ikke afvisende over for Aqqalu Jerimiassens
forslag. Naalakkersuisoq for kultur, Nivi Olsen lufter i sit svarnotat ideen om
en folkeafstemning, hvor befolkningen kan vælge mellem de to eksisterende
nationalsange eller en helt tredje.
- En sådan proces ville sikre demokratisk legitimitet og
give befolkningen en aktiv rolle i en beslutning, der har stor symbolsk
betydning for landets identitet og for nation building, står der i
svarnotatet.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.