I Konrad Nuka Godtfredsens nye tegneserie ligger Grønlands forsvarshovedsæde i Narsarsuaq

På væggen i Konrad Nuka Godtfredsens barndomshjem i Narsaq, findes der en tegning af et stort skib et sted på væggen.

Skibet har været der, siden Konrad Nuka Godtfredsen som treårig tegnede den med mørk sprittusch. Det fortalte han, da han vandt Kulturprisen i 2024 – og igen da AG møder ham i barndomsbyen tre år efter prisuddelingen.

- Jeg kan tydeligt huske, at jeg bare var dybt koncentreret, og at jeg bagefter var vildt glad og imponeret over mig selv. Woow!

Han griner.

Konrad Nuka Godtfredsen står ved vinduet på øverste etage i det blå hus i Narsaq, som han med sine forældre og sin storebror flyttede ind i, da han var 13 år. Og som han efter 31 år væk fra byen, flyttede tilbage til for få år siden.

Her er der ingen kruseduller under tapetet eller bag malingen. Til gengæld er det mest fremtrædende møbel i rummet et tegnebord, fyldt med illustrationer, figurer og tegninger.

For udover at være hans hjem, er det også her, hvor Konrad Nuka Godtfredsen har sin praksis som tegner og tegneserieforfatter.

Konrad Nuka Godtfredsen finder et chartek i sælskind frem og åbner det. Indeni gemmer sig originalerne til den nye science fiction-tegneserie, Nordpol 2121, som han er aktuel med denne måned.

- Det bliver godt, jeg glæder mig til den kommer ud, siger han.

Da AG møder tegneserieskaberen, er det kun to dage siden, at Donald Trump, Jens-Frederik Nielsen (D) og Mette Frederiksen satte hver deres underskrift på den nye, historiske forsvarsaftale mellem landene.

En forsvarsaftale, som blandt andet rummer muligheden for, at der inden længe bliver etableret en militærbase i Narsarsuaq.

En potentiel fremtid, som er meget virkelig i Konrad Nuka Godtfredsens tegneserieunivers.

For i Nordpol 2121 foregår handlingen i fremtidens Grønland, der er blevet selvstændig og rig på at eksporterer is og vand til resten af verden – og som har fået opbygget sit eget robuste forsvarsværk, der går under navnet NORDPOL.

Et forsvarsværk med hovedsæde i Narsarsuaq.

Tintin og tegnerier

Konrad Nuka Godtfredsen kom til verden i år 1970 i Narsaq, fire år efter sin storebror, Kim Godtfredsen.

Deres far var byens bagermester og deres mor var manufakturist i byens KGH-handel, hvor forældrene også havde mødt hinanden tilbage i begyndelsen af 60’erne.

- Mine forældre er totalt KGH-generation, siger Konrad Nuka Godtfredsen.

I 70’erne og 80’ernes Narsaq, hvor Konrad Nuka Godtfredsen voksede op, var der – trods den beskedne størrelse – gang i den. Byen var livlig med mange familier, små private virksomheder og et forsamlingshus, hvor man kunne gå i biografen.

- Det var en fed barndomsby, husker han.

Konrad Nuka Godtfredsen havde som dreng masser af energi og lyst til at cykle og tage på jagt- og fisketure med familien, men han var også et barn, der nemt og hurtigt blev fuldstændig opslugt af ting.

I skolen var det særligt historietimerne, han var optaget af, og derhjemme fordybede han sig i forskellige tegneserier. Alt fra Tintin og Blueberry til de Anders And-blade, som man kunne købe i KGH-butikken.

Han var dybt fascineret af det forløb, som tegneserierne indeholdt og formåede at fortælle.

Konrad Nuka Godtfredsens egne ’tegnerier’, som han kalder det, begyndte tidligt. Allerede fra fem-årsalderen var han i gang, og omkring konfirmationsalderen begyndte han at udvikle sine egne små tegneserier.

- Jeg udviklede personkarakterer og lavede scenerne. Det tog hundrede år, og jeg tænkte, at det var hårdt arbejde, fortæller han.

Fra antihelt til historieformidler

I 1992 flyttede Konrad Nuka Godtfredsen som 22-årig fra Narsaq til Nuuk.

Samme år blev han optaget på den grafiske linje på det, der dengang hed Aalborg Tekniske skole, og som han havde søgt ind på efter en opfordring fra sin grønlandsklærer. Herefter flyttede han til Aalborg.

Dengang var idéen til den tegneseriefigur, der senere ville blive begyndelsen på hans professionelle karriere som tegner, allerede begyndt at blomstre.

- Frem til at jeg flyttede fra Narsaq, havde jo brugt alt min tid på at tegne, udvikle og lege med illustrationer, fortæller han.

Som en del af uddannelsen i Aalborg skulle de studerende lære at udvikle illustrationer, der fortalte en historie med et forløb og en dramaturgi. Præcis som i tegneserier.

Ved siden af undervisningen begyndte han at udvikle små skitser og figurer.

Langsomt begyndte han at kaste mere og mere tid og energi efter sit fiktive tegnerserieunivers, så da Konrad Nuka Godtfredsen som udlært mediegrafiker i 1995 fik job i Sermitsiaq i Nuuk, havde han svært ved at koncentrere sig.

Arbejdet var kedeligt, syntes han, og det var svært at forene den virkelige og hurtige nyhedsverden med den fiktionsverden, han havde begravet sig selv i. Efter et halvt år blev Konrad Nuka Godtfredsen fyret.

Det var dog ikke det sidste samarbejde, han havde med avisen. I 1996 kontaktede han mediets daværende chefredaktør, Poul Krarup, og spurgte, om avisen kunne være interesseret i en tegneseriestribe.

- Jeg anede ikke, hvad den skulle handle om, fortæller Konrad Nuka Godtfredsen.

Men til Poul Krarup sagde han, at striben ville centrere sig om det daglige liv i en bygd og beskrive stereotype bygdebeboere – på en sjov og selvironisk facon.

Idéen blev købt, og i 1997 udkom den første stribe med tegneseriefiguren ”Andala” på bagsiden af avisen.

- Striben stoppede jo for mange år siden, men utroligt nok hører jeg stadig fra folk, der savner den, fortæller Konrad Nuka Godtfredsen og fortsætter:

- Folk kunne se sig selv i den og grine af sig selv.

Andala prydede bagsiden af Sermitsiaq hver uge i fire år frem til 2001. Sidenhen er tegneseriefiguren også udkommet i bogform.

Året efter Andalas sidste avisbagside, mødte Konrad Nuka Godtfredsen hende, der senere både blev hans kone, mor til deres to børn og i dag mangeårige samarbejdspartner, Lisbeth Valgreen.

I 2004 flyttede de sammen fra Nuuk til København.

To år efter flytningen blev Konrad Nuka Godtfredsen kontaktet af nogle arkæologer fra Nationalmuseet i København, der gerne ville samarbejde med ham om et tegneserieprojekt.

Det blev begyndelsen på tolv års arbejde og i alt fire bind i serien ’Qanga’ om Grønlands forhistorie, fra de første menneskers rejse ind i landet til nordboernes sidste periode i 1300-tallets Grønland.

Serien, som Lisbeth Valgreen også endte med at blive en central del af, er blevet bredt anerkendt både herhjemme og i udlandet, og er blandt andet blevet brugt i historieundervisningen i landets folkeskoler.

Men projektet havde også krævet mange kræfter.

Efter en periode med meget angst besluttede Konrad Nuka Godtfredsen i 2023 at flytte fra København til Narsaq. I begyndelsen ville han bare se, hvordan det føltes at vende hjem – og om det fungerede med de mange rejser, som han fortsat skulle tage mellem Narsaq og København.

Det er tre år siden nu.

Drømmen om Nordpol

Som de fleste andre tegneserieprojekter, har Nordpol 2121 haft flere år på bagen. Idéen startede i 2017 efter en flyvetur fra Narsarsuaq til København, hvor Konrad Nuka Godtfredsen faldt i staver over synet af indlandsisen.

- Det er jo kæmpestort, og hvordan skal man forklare, hvor stor isen er? Jeg tror, det er derfra, idéen kommer, siger han og breder armene ud.

Efter flyveturen begyndte han at lave skitser af kæmpestore køretøjer, der kørte på indlandsisen, og idéen om en fremtidsutopisk tegneserie om et selvstændigt, rigt og robust Grønland spirede.

Han skrev noter, der udviklede sig til et manuskript, og senere blev til illustrationer, replikker og scener.

- Selvfølgelig ville jeg gerne være realistisk, men Nordpol 2121 er også bare et produkt af min frie fantasi, siger han og går hen til sit tegnebord.

- På mange måder er Nordpol mit syn på Grønlands fremtid.

I dag er han allerede godt i gang med en efterfølger til den første tegneseriebog i Nordpol-universet, fortæller han og bladrer i nogle af originalerne til første bog.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der er en kobling mellem det, der foregår nu med forsvarsaftalen mellem USA og Grønland, og det scenarie, du beskriver i din tegneserie. Hvad tænker du selv?

- Da de underskrev aftalen, tænkte jeg da, at ’Yes, jeg rammer den’, svarer han.

- Men jeg har længe regnet med, at Narsarsuaq engang vil blive til en base igen. Jeg drømmer om, at de gamle baser skal bruges igen på en eller anden måde, når Grønland bliver selvstændig.

For Konrad Nuka Godtfredsen har det været helt særligt at sidde i Narsaq og arbejde på Nordpol 2121. De første scener i tegneserien foregår også i familiens hus, og det er karakterer, der forestiller hans mor og far, der åbner historien.

For tegneserieforfatteren er det dog også let at blive nostalgisk, når han tænker tilbage på den måde, som Narsaq var, før han flyttede fra byen i 1992. Det gør ham trist, når han ser, hvordan byen siden har udviklet sig.

- De børn og unge i Narsaq, der har lyst til at skrive, hvilke muligheder har de? Man kan ikke købe tegneserier eller bøger nogen steder. Ikke engang avis, siger Konrad Nuka Godtfredsen.

Da han vendte retur i 2023, føltes byen mindre.

- Men det er også et billede på den generelle udvikling i Grønland. Folk fra de små byer og bygder rejser til Nuuk. Det gjorde jeg jo også selv. Jeg flyttede endda helt til København, siger han.

Konrad Nuka Godtfredsen håber, at udviklingen vender. Han håber på en vej hele vejen til Narsarsuaq, på bedre tider for landbruget, og at man lærer at drage bedre nytte af landets ressourcer.

Han lægger papirerne med tegneserieoriginalerne fra sig og går hen til vinduet. Træet i haven er blevet septembergult, og der er helt stille udenfor. Solen glimter i vandet og i fjorden, som strækker sig langt.

- Prøv bare at se, siger han.