Jeg har altid vidst, jeg ville stille op

Nivi står blandt hundredvis af nye studenter i en high school i Victoria, British Columbia.

Hun har lige fået sit gymnasiale afgangsbevis. Året er 2022.

Blandt de traditionelle amerikanske sorte afgangshuer, har Nivi en sælskindshue på. Hun smiler stort af lettelse og glæde. Nu er hun endelig færdig med gymnasiet. Gemt væk i blikket er der også en kæmpe stolthed over huen, da den repræsenterer hendes identitet.

Inde i huen står der med blå kuglepen: To the future and beyond. Xoxo Rebecca.

Rebecca er en inuk fra Canada, som Nivi har mødt nogle uger tidligere. Hun kom få timer før dimissionen og gav Nivi huen på, sammen med nogle sælskindsøreringe. Nivi græd af taknemmelighed. Det gør noget ved hende, at hun kan vise sin egen kultur og historie.

Sådanne studenterhuer bør man også have i Grønland, tænker hun. På den måde kan man spare penge og samtidig støtte fangerne. Nivis tankegang er blevet mere politisk efter hun flyttede til Canada to år tidligere.

Derfor vidste hun, at hun ville stille op engang i fremtiden, allerede da hun stod blandt de nye studenter i British Columbia for tre år siden.

Nivi Rosing er det yngste medlem i det nye Inatsisartut, da hun med 144 personlige stemmer sikrede sig en plads i det grønlandske parlament.

Hun blev født i 2003 – for 22 år siden – i Nuuk, hvor hun også voksede op. Hendes forældre er Judithe Ringsted Rosing, der bliver kaldt for ”Juu” og Finn Lennert Rosing, der desværre døde af kræft for 12 år siden, da Nivi var ti år. Hun har en papfar. Mikkili.

- Jeg har også en lillebror, Peter-Frederik. Selvom der er et år mellem os, har jeg en tendens til at tage ansvar meget hurtigt, da jeg er den ældste, fortæller Nivi Rosing.

Det første minde

Fireårige Nivi ligger i sengen og moren lærer hende nogle danske sætninger.

- Jeg hedder Nivi. Hvad laver du?, siger moren og Nivi gentager flittigt sætningen.

Familien rejser til Danmark på ferie næste dag, derfor skulle Nivi lære danske ord. Sådan har moren altid været. Været der for hende og støttet hende.

Som barn tilbragte hun en del tid hos sine bedsteforældre. Da Nivi var otte år, døde hendes bedstefar.

- Jeg var sammen med min aanaa et helt år efter han døde, måske var jeg hjemme i fem dage på et år. Hun betyder alverden for mig, min aanaa, siger Nivi Rosing. 

Ville være læge

Nivi Rosing har altid været klassens flittige pige.

- Lige indtil puberteten, griner hun.

Folkeskolen foregik i ASK i Nuuks centrum.

Hun var rastløs op til første skoledag og kunne ikke vente med at starte i folkeskolen. Det kom derfor ikke som en overraskelse, da hun var en af de første i klassen, der lærte at læse og hun gik ekstra meget op i, at hun ikke skulle komme for sent.

Når hun blev stor, ville hun nemlig være læge.

- Jeg har været elevrådsformand og elskede at diskutere og dele min mening. Ellers elskede jeg sprogfagene og samfundsfag, fortæller Nivi Rosing.

Udenfor skolen havde hun en bedste veninde, som hun lavede alt sammen med. Alt fra at spise sammen, være ude sammen og de lavede også små film, hvor de lod som om, de havde et underholdningsprogram, der hed ”Nivi og Naja Show”.

- Fantasien var grænseløs. Vi lavede magi og tryllede, vi mødte aliens og vi tog parykker på og lod som om, vi var andre mennesker, husker hun.

I 8. klasse rejser hun til Nordsjælland, for at gå på en kristen efterskole.

- Det var på ingen måder noget for mig. Jeg var den eneste grønlænder og forlod nærmest ikke mit værelse, fortæller Nivi Rosing.

Derfor flyttede hun til en folkeskole.

- Selvom jeg var meget ung, jeg var jo nærmest et barn, kæmpede jeg imod kulturforskellen, hjemveen og troede på at, det ville blive bedre, siger hun.

Som sagt, så gjort. Nivi Rosing færdiggjorde 8. klasse i Danmark.

Kultur og historie erstatter medicin

Da Nivi Rosing var 14 år, rejste hun til Canada i forbindelse med Students on Ice med skib sammen med andre 130 studerende, hvor hun var en af de to grønlændere, der var med ombord. Students on Ice Foundation er en canadisk velgørende organisation, der leder uddannelsesekspeditioner til Arktis og Antarktis for internationale gymnasie- og universitetsstuderende.

Her finder hun ud af, hvor meget tilfælles, vi har med de andre inuitlande og uvidende om, at hun ville bruge sin nye viden i nogle af sine mærkesager under valgkampen til Inatsisartut, begynder hendes interesse at vokse.

Efter endt folkeskole, startede Nivi Rosing på GUX i Nuuk på den sundhedsfaglige studieretning, da hun på det tidspunkt stadig ville uddanne sig som læge.

I gymnasiet fik hun muligheden for at studere videre i udlandet. Ikke overraskende endte Nivi i Canada, hvor hun gik i 2. og 3.g.

- Der finder jeg ud af, at der var noget, der hed ’indigenous studies’ og drømmen for medicinuddannelsen blev hurtigt erstattet, fortæller hun.

Nivi Rosing oplever Canada som åben og venlig, og blev forelsket i landet.

- Folk tog imod mig med åbne arme. Jeg følte mig så velkommen og de var så hjælpsomme, fortæller hun.

Under sin tid i Canada, lærte Nivi Rosing, at alt havde noget at gøre med politik.

- Uddannelse, erhvervslivet handlede alt sammen om politik. Også selvom man siger, at man ikke er interesseret i politik, er det stadig et politisk udsagn. Min tankegang blev anderledes i Canada, fortæller hun.

Efter to år i Victoria i British Columbia, fik hun sin sælskindshue på. Hun havde allerede ansøgt til universitetet Nunavut Sivuniksavut College i Ottawa.

Efter et par måneder fik Nivi Rosing at vide, hun var optaget. Tilbage til Canada efter to måneder i Nuuk.

Den nødvendige orlov

Nivi Rosing gik på college i Ottawa blandt 6.000 andre oprindelige folk.

- Jeg kunne snakke grønlandske de fleste gange under timerne, det var ret specielt, og jeg elskede at møde inuit fra andre lande, fortæller hun.

Nivi Rosing har nu sat sin uddannelse på pause på grund af, at hun blev valgt ind til Inatsisartut.

Da Muté B. Egede, den tidligere formand for Naalakkersuisut, udskrev valg, skrev Nivi til sin mor, at hun ville stille op for Inuit Ataqatigiit.

- Jeg havde altid drømt om, at jeg en dag i fremtiden ville stille op. Men da Trump kom med sine udmeldinger, skete der noget i mig. Jeg følte en trang til at beskytte mit land, fortæller Nivi Rosing.

- Da jeg sagde til min familie, at jeg havde noget at fortælle, troede de først, at jeg var blevet gravid, griner hun.

Nivi og hendes familie spiste middag hos hendes stedfar på valgdagen.

- Vi blev glade, når jeg fik én stemme, og lige pludselig kom Nuuk-tallene og jeg endte i top fem i partiet. Jeg kunne ikke tro det, og det gik først op for mig, da jeg blev indkaldt til møde næste dag, at jeg VAR kommet ind, fortæller Nivi Rosing.

- Jeg er ydmyg, taknemmelig og meget glad.

I fritiden laver Nivi Rosing organisationsarbejde, hvor hun er bestyrelsesmedlem i to arktiske organisationer. Ellers elsker hun at se tv-serier som Desperate Housewives.

- Jeg har set den en million gange og jeg elsker dem, fordi jeg på en måde kan se mig selv i nogle af karaktererne. Jeg kan for eksempel være kaotisk og klodset som Susan og elsker mode og makeup som Gabby, lyder det fra Nivi Rosing.